19.04.22 DIB Blog

Nye krav til bæredygtige værdikæder på vej – hør hvad det kan betyde for din virksomhed

Både store og små virksomheder bliver berørt af kommende EU-regler om bæredygtige værdikæder. Bliv klogere på EU´s ”Corporate Sustainability Due Diligence” forslag, og hvordan DI arbejder med det, på online møde torsdag den 21. april kl. 11.30-12.20, blogger Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed i DI.

EU har stigende fokus på bæredygtighed og ønsker at fremme ansvarlig virksomhedsadfærd i globale værdikæder med sit længe ventede direktivforslag, som har fået navnet "Corporate Sustainability Due Diligence".

Forslagets fokus er at stille krav til større virksomheder i forhold til menneskerettigheder, klima og miljø i deres værdikæder, ligesom der er inkluderet enkelte elementer om selskabsledelse.

Selv om forslaget i første omgang kun er rettet mod virksomheder med mere end 500 ansatte og global omsætning på 150 millioner euro samt virksomheder i særlige  sektorer (bl.a. landbrug, fiskeri, produktion af tekstiler, fødevareproduktion, udvinding af mineralske ressourcer og fremstilling af basismetalprodukter) med 250 ansatte og global omsætning på 40 millioner euro, vil det også have konsekvenser for mindre virksomheder. For eksempel hvis de er leverandører til virksomheder, der er omfattet af direktivet og dermed udgør en direkte eller indirekte  forretningsforbindelse.

Det er blandt årsagerne til, at DI prioriterer sagen højt. Vi er i tæt dialog med de vigtigste danske interessenter og indgår desuden i tæt samarbejde med bl.a. BUSINESSEUROPE og en række af DI’s medlemmer.

Læs også: DI i spidsen for europæisk erhvervslivs arbejde med EU skattepolitik

Du kan også følge med via ny følgegruppe

Den 21. april kan du høre mere om, hvad forslaget går ud på, hvem som er foreslået omfattet samt den videre lovproces. Fra DI’s side vil vi desuden oplyse om, hvad vi gør for at sikre, at de nye krav bliver værdiskabende og ikke medfører unødvendige administrative byrder for danske virksomheder.

Mødet er samtidig opstartskald for en ny uformel DI følgegruppe om ”Corporate Sustainability Due Diligence”, hvor vi løbende vil orientere om  nye udviklinger. Desuden kan du med deltagelse i følgegruppen indgå i uformel dialog og give input til arbejdet med forslaget.

Ønsker du at høre mere eller tilmelde dig  online-mødet den 21. april (kl. 11.30-12.20) om Corporate Sustainability Due Diligence, så skriv til chefkonsulent Gry Saul grsa@di.dk

Læs mere om ”Corporate Sustainability Due Diligence” på Corporate sustainability due diligence - DI (danskindustri.dk) samt på CSR og bæredygtighed - DI (danskindustri.dk), hvor du kan finde mere information om lovkrav, retningslinjer og værktøjer til arbejdet om samfundsansvar og bæredygtighed.

Læs også: Manglende digitalisering giver grøn gæld

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Marie Gad

Marie Gad

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3789
  • Mobil +45 2949 4447
  • E-mail msh@di.dk

Relateret indhold