Liz Truss er ny premierminister i UK. Håbene om et tættere og mere konstruktivt samarbejde mellem EU og UK er mange. Især i lyset af krigen i Ukraine og den medfølgende energikrise. Desværre er der ikke meget, som peger på, at den nye britiske regering vil vælge en anden kurs i forhold til handelsrelationerne med EU. Liz Truss har netop stået i spidsen for en optrapning af UK’s konflikt med EU om udmøntningen af den såkaldte ”Irlandsprotokol”.

Protokollen er en del af UK’s udtrædelsesaftale med EU og skal forhindre en hård grænse mellem Irland og Nordirland i overensstemmelse med fredsaftalen fra 1998. Idet Irland er medlem af EU, er protokollen baseret på en kreativ løsning, hvor Nordirland fortsat er en del af EU’s indre marked, og kontrollen med told, produktsikkerhed og fødevarekrav foregår ved Det Irske Hav.

I juni præsenterede den britiske regering den kontroversielle ”Northern Ireland Bill”. Lovforslaget vil underkende store dele af Irlandsprotokollen. Eksempelvis vil forslaget:

• Opgive dele af samarbejdet med EU om kontrol af varer ved Det Irske Hav.
• Tilsidesætte kravet om, at Nordirland, som en del af EU’s indre marked, skal følge EU-Domstolens afgørelser og EU’s regler om statstøtte.

Infight om handelshindringer

EU reagerede prompte med at lancere en såkaldt handelstvist mod UK. Derefter fulgte den britiske regering op med handelstvist mod EU. UK’s handelstvist drejer sig om en klage over, at EU ikke vil lade UK få adgang til EU’s forskningsprogram ”Horizon Europe”, så længe Irlandsprotokollen ikke er udmøntet korrekt.

EU og UK står dermed langt fra hinanden i forhandlingerne. Der kan derfor komme en handelskrig, som vil være dybt skadelig for begge parter.

Hvad kan blive udfaldet af konflikten?

I efteråret kommer bølgerne til at gå højt. Forhandlingerne i det britiske parlament om Northern Ireland Bill går ind i den sidste fase. Desuden skal EU og UK følge op på hinandens sagsanlæg.

Det er svært at spå om, hvordan konflikten ender, men som virksomhed bør man forholde sig til følgende mulige udfald:

Scenarie 1: EU og UK løser konflikten om udmøntningen af Irlandsprotokollen

Det bedst mulige udfald. Finder parterne en løsning, vil der ikke længere være en trussel om handelskrig. Virksomhederne vil dermed få mere stabile rammer for samhandlen.

Der kan dog fortsat opstå udfordringer på sigt, da det i praksis vil være svært for EU og UK at finde en fælles forståelse om, hvad der udgør effektiv kontrol med varer i Det Irske Hav.

Scenarie 2: UK trodser EU’s sagsanlæg og vedtager Northern Ireland Bill

EU har meldt ud, at Northern Ireland Bill anses for at være et klart brud på Irlandsprotokollen. Hvis UK vedtager lovforslaget, kan EU derfor forventes at indføre handelssanktioner mod UK. Det vil sandsynligvis være i form af straftold og reduktion af toldkvoter for varegrupper, som har særlig betydning for UK’s økonomi. I det scenarie forventes UK at indføre modtold på udvalgte varegrupper fra EU. 

Dermed vil der være startet en handelskonflikt, som kan eskalere. Det vil ramme mange danske virksomheder, da der vil være straftold på både eksport til og import fra UK.

Scenarie 3: UK suspenderer Irlandsprotokollen

Irlandsprotokollens artikel 16 giver mulighed for suspendere protokollen, og den britiske regering har flere gange udmeldt overvejelser om at bruge muligheden. Det vil sandsynligvis føre til en egentlig handelskrig mellem EU og UK.

EU har gjort det klart, at udtrædelsesaftalen, herunder Irlandsprotokollen, er en forudsætning for handelsaftalen. Vælger UK at suspendere Irlandsprotokollen, forventes EU at suspendere handelsaftalen. Dermed vil der være tale om et no-deal brexit.

Det er med andre ord worst case scenario, hvor samhandlen med UK vil foregå på grundlag de basale vilkår, der er aftalt i WTO. Det vil indebære høje toldbarrierer, tekniske handelsbarrierer og begrænset adgang til at levere tjenesteydelser og foretage investeringer i UK.

Læs også: Brexit-status – Det skal din virksomhed holde øje med

DI opfordrer til en diplomatisk løsning

UK har i mange år været en af Danmarks største handelspartnere og er det stadig. Trods brexit er UK fortsat Danmarks 4. største eksportmarked og det 6. største importmarked. DI ser derfor med største alvor på risikoen for en eskalerende handelskonflikt mellem EU og UK.

En handelskonflikt vil gøre stor skade på både EU og UK’s økonomi. Alene risikoen for en handelskonflikt skaber stor usikkerhed, som hæmmer den økonomiske udvikling. DI opfordrer derfor på det kraftigste til, at EU og UK snarest muligt finder en diplomatisk løsning på konflikten udmøntningen af Irlandsprotokollen.

Læs også: DI’s kampagneside om brexit