USA har for alvor stemplet ind i klimakampen med den enorme og historiske klimapakke, der har det mundrette navn Inflation Reduction Act. Den skal sætte turbo på landets grønne omstilling i USA, og midlet der skal hellige målet, er mere statsstøtte. Lige nu er USA i gang med at støtte amerikanske grønne virksomheder med 370 milliarder dollar.

Det er ikke peanuts, der er tale om. Det skaber selvfølgelig nogle helt unikke muligheder for grønne danske virksomheder, der er i USA. Men det kan samtidig blive så attraktivt at investere i USA, at vi risikerer, at virksomheder i Europa vælger at flytte produktion og arbejdspladser over Atlanten.

Det skal EU gøre alt for at undgå. Det er bydende nødvendigt, at EU gør endnu mere for at sikre teknologi, grøn produktion og arbejdspladser i Europa. Ellers bliver vi ikke bare hægtet af i den globale konkurrence, men vi risikerer også, at vi sakker bagud i den globale udvikling.

For at undgå alt for skæv konkurrence og tab af virksomheder, kan det give god mening for EU, at iværksætte målrettede og midlertidige støtteordninger med fokus på grønne teknologier til europæiske virksomheder.

Vi må bare ikke glemme, at Danmark er en lille og åben økonomi, hvis velstand er skabt på at handle åbent med verden, og at andre lande, som Tyskland og Frankrig, har meget dybere lommer end Danmark. Hvis vi tillader mere lempelige regler for statsstøtte i Europa, er det vigtigt, at det bliver en målrettet og midlertidig lempelse, og at statsstøtten smøres fair ud over det europæiske landkort.

Det handler om hvordan – ikke hvor meget

Set i et transatlantiske perspektiv handler det egentlig ikke så meget om hvor meget statsstøtte, der skal gives i Europa, men snarere hvordan, man som virksomhed får adgang, og til hvad. Samlet set er niveauet for statsstøtte i EU og USA sammenlignelig. Men hvor statsstøtten i den amerikanske klimapakke består af skatterabatter, der er tydeligt øremærket og let for virksomhederne at gå til, skal europæiske virksomheder navigere mellem forskellige typer støtte, en ulige fordeling på tværs af EU’s medlemslande og mere omstændige procedurer. EU spænder med andre ord ben for sig selv. 

Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt EU’s medlemslande skal give mere statsstøtte, men i høj grad også, hvordan vi forenkler og gør støtten mere effektiv og samtidig målretter den mod sektorer, som er afgørende for den grønne omstilling og udvikling af nye teknologier. Her kan en fælleseuropæisk teknologifond, der giver lige adgang til alle virksomheder - uanset hvilket EU-land de kommer fra - være en del af løsningen. En sådan superfond er allerede på tegnebrættet i Bruxelles.

Statsstøtte kan ikke stå alene

Det bør dog samtidig stå klart, at mere statsstøtte, som nogle EU-lande kalder på, ikke kan stå alene. EU skal hele tiden have virksomhedernes konkurrenceevne for øje i bred forstand. Det er garanten for Europas fremtidige velstand. EU’s mange regler skal understøtte europæisk konkurrenceevne. Det gælder blandt andet i forhold til godkendelser af nye produkter.

Desværre bliver EU’s forskellige regler ofte til regulatoriske benspænd for virksomheder i Europa. Inden for biologisk baserede teknologier kan det for eksempel tage op mod otte år før relevante EU-myndigheder godkender nye biotek-produkter, som kan bidrage til grøn omstilling. I USA bliver den proces klaret på to år. Langsomme og administrativt tunge processer svækker altså virksomhedernes konkurrenceevne og forsinker og fordyrer Europas grønne omstilling. Situationen kalder på regulatorisk oprydning i EU. Det må ikke være nemmere og billigere at drive virksomhed i for eksempel USA end i Europa.

Derudover skal vi fokusere på at få implementeret den politik, der allerede er vedtaget. Der er sat store initiativer i søen, som for eksempel klimaprogrammet Fit for 55. Men EU hænger altså i bremsen, når det kommer til at implementere programmet og udrulle vedvarende energi og energieffektive løsninger, som i øvrigt også er det mest effektive håndtag at hive i, når energipriserne skal under kontrol i fremtiden.

Der venter en massiv opgave for EU. EU skal op i et helt andet gear, når klimaambitionerne skal omsættes til konkret handling. Samtidig skal EU gå all in på at styrke det indre marked og forenkle vores fælles regler. Det er nøglen til at fremtidssikre europæisk konkurrenceevne og fastholde Europa som globalt førende inden for grøn teknologi.

Denne blog har været bragt i dagbladet Børsen