10.04.23 DIB Blog

Derfor skal din virksomhed på LOOP

Danske virksomheder skal finde veje til at bruge ressourcerne smartere og gøre op med gamle vaner i køb-og-smid-væk kulturen. Deltag på Nordens førende event om cirkulær økonomi d. 26.-27. april i København og find inspiration og praktiske redskaber, blogger Karin Klitgaard, underdirektør i Dansk Industri.

Det har netop været Danmarks Country Overshoot day. Allerede 87 dage inde i året, ville vi ifølge opgørelsen fra Global Footprint Network have opbrugt de ressourcer, som jorden kan genskabe på et år, hvis alle levede som i Danmark.

Der er i den grad behov for at finde veje til at bruge ressourcerne smartere. Vores produkter skal holde længere, vi skal genbruge og genanvende mere, vi skal minimere mængden af affald og holde ressourcerne i loop. Det kræver, at både forbrugere og virksomheder gør op med gamle vaner og bryder med køb-og-smid-ud kulturen.

Den omstilling kræver nye samarbejder, nye løsninger og teknologier samt inspiration og vidensdeling, hvilket netop er, hvad der samles under ét tag på LOOP Forum.

Tag med for at lade dig inspirere

Om du allerede er i fuld gang med den cirkulære omstilling, eller du ser ind i en fremtid med stigende krav til bæredygtige produkter, producentansvar og ressourceknaphed, så er LOOP Forum det ideelle sted for at finde ny inspiration til din virksomheds fremtidige udvikling.

På LOOP forbindes professionelle, virksomheder, offentlige myndigheder og forskere i rammer, der sikrer videndeling, netværksdannelse og promovering af banebrydende løsninger og cirkulære forretningsmodeller.

Så ligegyldigt hvor i processen din virksomhed er, vil der være rig mulighed for at lære nyt – eller dele med andre, hvad din virksomhed har gang i.

DI bidrager med fem events

Der vil være events og debatter om mange aktuelle temaer på tværs af industrier og værdikæder, såsom bæredygtig plastemballage, genbrug af byggematerialer og kommende lovgivning indenfor området.

DI vil gennem fem events sætte fokus på bl.a. cirkulær økonomi som værktøj til at reducere globale klimaudledninger, hvordan fremtidens emballager ser ud, koblingen mellem cirkulær økonomi og biodiversitet, digitalisering og data som driver for omstillingen til cirkulær økonomi samt hvilke potentialer, der er i det kommende producentansvar for emballage.

Opfordringen herfra er dermed klar: Tag dine medarbejdere og kollegaer under armen og besøg LOOP Forum, når de endnu engang åbner dørene d. 26.-27. april 2023 i Lokomotivværkstedet i København.

Er din virksomhed medlem af DI, kan du få 10 % rabat på en stand. 

Det fulde program og mulighed for gratis tilmelding kan findes her: LOOP Forum – Reduce, Reuse, Recycle

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Karin Klitgaard

Karin Klitgaard

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3695
  • Mobil +45 2565 0241
  • E-mail kakl@di.dk

Relateret indhold