08.11.24 DIB Blog

COP29 bliver et afgørende udstillingsvindue for danske løsninger

Trods Trumps valgsejr og amerikansk klimaskepsis kan klimatopmødet COP29 i Baku levere afgørende klimaskridt og samtidig fungere som udstillingsvindue for grønne danske løsninger, blogger vicedirektør Anne Højer Simonsen, DI.

Mens 2024 varsles til at blive det varmeste år nogensinde, lyder startskuddet til klimatopmødet COP29 i Baku, Aserbajdsjan.

Samtidig har USA netop valgt Donald Trump til præsident igen. Det forventes, at det vil betyde, at USA’s CO2-udledning vil stige med yderligere 4 milliarder tons frem mod 2030. Samtidig er der øget usikkerhed om landets klimaforpligtelser. Ikke mindst fordi Trump allerede har haft trukket USA ud af Parisaftalen og forventes at gøre det igen.

Men selvom USA’s tilbagetrækning fra Parisaftalen ville være et tilbageslag, betyder det ikke, at arbejdet mod en grønnere fremtid er tabt. USA’s delstater og private sektor fortsat kan spille en nøglerolle i at drive ambitiøse klimainitiativer, og en stærk global indsats fra Danmark og EU vil kunne fastholde momentum.

Under COP29 vil EU fokusere på klimafinansiering, som støtter udviklingslande. Det vil være et afgørende skridt, som er nødvendigt for at nå Parisaftalens mål og fremme en retfærdig grøn omstilling inden COP30, hvor alle lande skal komme med nye, skærpede NDC'er (Nationally Determined Contributions / nationalt bestemte bidrag).

For danske virksomheder er COP29 et skridt fremad

Trods global usikkerhed er COP29 desuden fortsat et afgørende udstillingsvindue for danske løsninger. Når vi er afsted sammen med en række markante danske virksomheder i et samarbejde med State of Green, Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, kan vi spille en central rolle.

For os giver COP29 desuden indblik i, hvordan klimafinansiering målrettes udviklingslande, og hvordan EU fortsat leder processen. For de danske virksomheder, der ikke er til stede ved COP29, er det vigtigt at følge med i forhandlingerne og de politiske udviklinger, som kan få stor betydning for deres fremtid.

COP29 er nemlig  ikke kun et møde for politiske ledere. Det er også et centralt forum for erhvervsaktører, der ønsker at være med i den grønne omstilling og den kommende økonomiske transformation, hvor det bliver helt afgørende, at den private klimafinansiering bliver styrket.

COP29 har er et klart fokus på klimafinansiering og, ikke mindst, hvordan virksomheder kan få del i de muligheder, der opstår, når de internationale rammer for grøn omstilling skabes.

Derfor bør virksomheder, der ikke er til stede fysisk, alligevel være opmærksomme på, hvad der sker i Baku, og den politiske opbakning, som Danmark og EU fortsat giver til en retfærdig og ambitiøs klimafremtid.

Læs også: Trump-sejr kalder på dansk og europæisk handlekraft

Dansk deltagelse ved COP29

Dansk deltagelse ved COP29

Den danske delegation ved COP29 er arrangeret i samarbejde mellem Dansk Industri, State of Green, Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Disse virksomheder er med delegationen:

A.P. Møller Maersk, A.P. Møller Capital, ANDEL, cBrain, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), Energinet, Energistyrelsen, FLSmidth, Food Nation, Green Power Denmark, Grundfos, IDA, Kompas VC, Lederne, MAN Energy Solutions, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, NKT, PensionDanmark, PKA, PFA Pension, Siemens Energy, STRING Megaregion, Rockwool, Topsoe, Urban Partners, Velliv, Velux, Vestas, V.Group, World Climate Foundation og Ørsted.

DI er repræsenteret af erhvervs- og medlemsdirektør, Emil Fannikke Kiær, vicedirektør og klimapolitisk chef, Anne Højer Simonsen og chef for DI Vand, Mads Helleberg Dorff.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Anne Højer Simonsen

Anne Højer Simonsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3465
  • Mobil +45 4014 0603
  • E-mail anhs@di.dk

Relateret indhold