Derfor skal Danmark have verdensførende biosolutionsfacilitet
Den danske stat bør som del af finansloven for 2025 sammen med private aktører medfinansiere bygningen af ”biofaciliteter”. Her kan vi brygge fremtidens fødevarer og materialer og sikre både grøn omstilling og arbejdspladser til fremtiden. Sker det ikke, kan Danmark næste erhvervseventyr glide os af hænde, blogger Mikael Wraae Valsted, fagleder for DI Bio.
Klimaforandringerne sker hurtigere, end forskerne havde forudset. Der er krig i Europa. Forsyningssikkerhed for energi og fødevarer er vigtigere end nogensinde før.
Kriserne hober sig op, og det samme gør de grønne målsætninger i Danmark og Europa. Heldigvis besidder den danske biosolutions-sektor mange af de nødvendige løsninger, der betyder, at vi kan producere mere med mindre.
Det er afgørende, hvis vi skal bringe vores samfund i balance med de planetære grænser, og hvis vi skal høste fordelene af fremtidens grønne industriarbejdspladser.
Læs også: DI-duo skærper kamp for grønne bio-mirakler
Danmark er verdensførende inden for biosolutions
Danmark har en unik position inden for biosolutions med internationalt førende virksomheder samt stærke forskningsmiljøer. I al ubeskedenhed er vi verdensførende.
Teknologien har været under hastig udvikling i Danmark over de sidste få årtier. Faktisk kan vi tilbageføre vores rødder til 1883, hvor Emil Chr. Hansen rendyrkede gæren i Carlsbergs laboratorier på Valby Bakke.
Det gav en helt ny, mere effektiv måde at producere øl på, som i løbet af få år blev udbredt til verdens ølproduktion. Det skyldtes, at brygger J.C. Jacobsen havde bestemt, at ingen opfindelser, der blev lavet i hans laboratorier, måtte være hemmelige for verden.
Det samme bør være grundlaget for biosolutions-sektoren, hvor den danske regering bør sætte sig i førersædet for hurtigst muligt at udbrede løsningerne. For vi står over for et lige så stort kvantespring, som brygger Jacobsen gjorde tilbage i 1880’erne, da Carlsberg revolutionerede ølbrygningen.
Læs også: Line vil bane vejen for asfalt på svampe
Fremtidens biofaciliteteter kan blive Danmarks næste erhvervseventyr
Vi har allerede teknologien til at producere nye fødevarer og materialer ved hjælp af biosolutions. Men faciliteterne til opskaleringen findes reelt ikke i dag. Det bremser innovationen og den grønne omstilling.
I DI Bios medlemskreds er der enighed på tværs af SMV’er og globale virksomheder, at vi mangler kapacitet til test og opskalering. Det vil sige fermenteringstanke i størrelsesordenen op til 100.000 liter.
Hvis ikke Danmark sætter gang i investeringerne, risikerer vi, at virksomhederne lægger deres produktion uden for Danmark til stor skade for økonomien. Det er simpelthen Danmark næste erhvervseventyr, der glider os af hænde.
Læs også: EU-bøvl kan bremse bio-rakets vækst i Europa
Danmark må tage lederskab på etableringen
Helt konkret opfordrer vi den danske regering til at afsætte 150 millioner kroner i Finansloven for 2025 til investering i prototypen på fremtidens biofacilitet.
Vi er klar over, at det kan give nogle juridiske vanskeligheder. Af samme årsag har vi ikke lagt os fast på modellen. I stedet opfordrer vi til, at regeringen aktivt undersøger, hvordan sådan en biofacilitet kan etableres med hjælp fra offentlige og private kilder.
Vi er overbevist om, at hvis først staten deltager, vil de første mange private aktører gerne bidrage med kolde kontanter.
Læs også: Dansk styrkeposition udsættes for skarp konkurrence
Hvad er en bio-facilitet?
Hvad er en biofacilitet?
En biofacilitet vil bestå af en række fermenteringstanke, hvor vi grundlæggende gærer et sukkerstof. Den simple proces kender vi alle, når vi laver surdejsboller hjemme i køkkenet (eller hjemmelavet vin for dem, der var unge i 1980’erne).
En biofacilitet viderefører samme principper, men i storskala med ståltanke på op imod 400.000 liter. Eksempelvis med mælkeproteiner, der er identiske med koens proteiner.
Konceptet er, at vi kan brygge (dvs. gære nogle sukkerstoffer i sin enkelthed) de materialer og fødevarer, som vi skal bruge, i stedet for de nuværende animalske eller petrokemiske kilder. Således kan vi kraftigt reducere vores behov for landbrugsareal, for vand, for fossil olie og gas samt mindske vores CO2e-udledning.
Læs mere hos DI Bio
