Den kommunale valgkamp er fyldt med ønsker om, hvad der bør bruges flere kommunale penge på. Og løfter om, hvor de vil blive brugt, hvis de ’rigtige’ bliver valgt.

Alt for sjældent er der fokus på, at langt de fleste af pengene i kommunekassen i sidste ende kommer fra skatten på danske virksomheder og deres ansatte. Fokus på, at uden gode lokale rammer for at virksomhederne kan trives og vokse, så er der slet ikke nogen penge at dele ud af.

Det gælder særligt i de 32 kommuner, som fortsat opkræver dækningsafgift, som er en ekstra ejendomsskat på erhvervsejendomme, som kommer oven i grundskylden. Dermed er den med til at gøre det dyrere at drive virksomhed i disse kommuner.

På bare to år er kommunernes indtægt fra dækningsafgiften steget med over 600 millioner kroner takket være højere end ventede ejendomsvurderinger. Det er en regning, der er landet hos virksomheder, som i forvejen er hårdt ramt af ejendomsskatter: I 25 af de 32 kommuner med dækningsafgift ligger den samlede ejendomsskat (grundskyld og dækningsafgift) højere end landsgennemsnittet.

Læs analysen: Dækningsafgiftsudfordringen for danske virksomheder lokalt

Husk dækningsafgiften i den kommunale valgkamp 

De fleste vil nok mene, at det er de færreste virksomheder, der er villige til at rykke teltpælene op og flytte over kommunegrænsen for at spare dækningsafgiften. Men selv om de bliver liggende, hvor de er, og betaler merskatten, så betyder afgiften jo, at de er ringere stillet end konkurrenten, der bor i nabokommunen.

Det gælder særligt de mindste virksomheder, der typisk har lavere overskudsmargener, og hvor faste omkostninger fylder mere. Og for virksomheder, der overvejer, hvor de skal etablere sig, kan dækningsafgiften spille en afgørende rolle for beslutningen.

Derfor er det behov for at lokalpolitikere – både de nuværende og dem, der håber på at blive det – retter blikket mod dækningsafgiften for at få den reduceret eller allerhelst helt afviklet.

Det, er der mange gode lokale eksempler på, kan lykkes. Bare over de senere år har man i kommuner landet over kunne enes om at sænke eller helt udfase dækningsafgiften for på den måde at styrke den lokale jobskabelse. Det er sket i Fredericia, i Kolding, i Gladsaxe, i Høje-Taastrup og flere andre steder.

Det skal vi huske at minde politikerne om, når de i valgkampen har travlt med at love til højre og venstre. For i sidste ende er indfrielsen af deres løfter afhængig af, at der er penge i kommunekassen til at finansiere dem. Og det kommer der kun, hvis vi har et konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Læs også: Fenrisulven banket på plads af Odenses gyldne tagmester

Vurderingsstyrelsen skal kunne spå

Ejendomsskatterne er ikke kun en udfordring i de 32 kommuner, der stadig opkræver dækningsafgift. Også mange virksomheder, der ’kun’ rammes af grundskyld har oplevet voksende ejendomsskatter, som følge af nye – og uforståelige grundvurderinger.

Én af kilderne til frustrationerne er, at vurderingen af ejendommen sker ud fra den økonomisk set mest optimale udnyttelse af grunden (én anden er den amputerede klageadgang for virksomheder).

Det fordrer, at Vurderingsstyrelsen ikke alene har fuldstændig styr på, hvad der er tilladt at bygge på grunden. De skal også i nogle tilfælde kunne spå om, hvad en fremtidig ejer ville bygge (inden for det tilladte), hvis ejendommen var til salg.

DI har længe påpeget at tiden er løbet fra dette vurderingsprincip – som grundlæggende har til formål at presse alle jordejere til at bygge så højt og tæt, som loven tillader – og at det i øvrigt rejser nogle helt fundamentale retssikkerhedsmæssige problemer (ikke mindst for virksomheder, der ikke i samme grad som boligejere kan klage med udgangspunkt i faktiske salgspriser).

Nyt princip for ejendomsvurderingen på vej?

Men nu er der måske en løsning på vej.

I hvert fald er det bemærkelsesværdigt, at samtlige partier bag den nuværende politiske aftale om vurderingssystemet fremhæver netop dette grundlæggende vurderingsprincip – og dets konsekvenser – som problematiske.

Venstres skatteordfører, Jan E. Jørgensen, foreslår desuden et egentligt opgør med princippet, sådan at det fremover bliver ejendommens værdi ved den nuværende anvendelse, der lægges til grund for skatten. 

Det er et forslag, som DI bakker op om, og som vi håber der kan findes politisk enighed om at udforske og debattere nærmere – ikke mindst i den pågående kommunalvalgkamp.

Læs også: Hjælp erhvervslivet ind i kommunalvalgkampen