Verdensordenen vakler, men Asien åbner nye muligheder
Efter en rundrejse i Asien er det blevet tydeligt for mig, at vores kræfter er bedre brugt på at udforske nye markeder end at kæmpe for ’de gamle’, blogger viceadm. direktør Thomas Bustrup.
Bloggen har også været bragt i Politiken
I Europa er vi i disse måneder næsten fuldstændig opslugt af vores egne udfordringer med USA’s nye præsident. Og det er helt naturligt. Desto vigtigere er det nu at løfte blikket for at sikre os, at vi ikke mister blikket for vores egne strategiske langsigtede interesser i Europa. For netop det gør de også andre steder i verden.
Under en nylig rundrejse i Asien – fra Vietnam over Kina til Japan – har det stået ganske tydeligt for mig, at vi skal være påpasselige med at bruge al energien på at bekymre os om, hvad USA gør. I stedet skal vi koncentrere os om, hvad vi selv kan gøre for at skabe muligheder og vækst.
Det gælder især, når vi ser, hvordan asiatiske lande aktivt udforsker nye markeder, inklusive det europæiske. Vi skal lære af deres pragmatiske tilgang og blive bedre til selv at gribe mulighederne på nye markeder, især i Asien.
Vietnamesisk optimisme
Fælles for Kina, Japan og Vietnam er, at de også forholder sig til en verden, hvor Trump-administrationens ’America First’ slår igennem på nye måder – men selv om den overordnede udfordring ligner vores – usikkerhed og nye handelsbarrierer – er deres reaktioner præget af både lokale dynamikker og en mere proaktiv søgen efter alternativer.
Vietnam er et stærkt eksempel. Her hersker en optimisme, der står i kontrast til Kinas aktuelle vækstkrise. Mange udenlandske investeringer, der tidligere ville være gået til Kina, lander nu i Vietnam, og store danske virksomheder opruster massivt med nye arbejdspladser.
På den måde bliver Vietnam en brik i et globalt puslespil, hvor produktion og arbejdskraft flyttes i takt med handelskonflikter og stigende toldsatser. Vietnamesiske aktører taler ikke meget om Trump eller USA’s udspil; de fortsætter snarere med at fokusere på at tiltrække investeringer og styrke handelsbåndene, også med danske partnere. De fokuserer på egne styrker.
Japan åbent for samarbejder
Samme dagsorden møder man i Japan, om end med et andet udgangspunkt. Her er den samfundsmæssige opmærksomhed på amerikansk politik stor, fordi landet i årevis har været tæt økonomisk og militærstrategisk allieret med USA.
Men samtidig oplever man en næsten lige så vigtig afhængighed af Kina, der både er Japans næststørste eksportmarked og konkurrent på nøgleområder som teknologi og bilindustri. Resultatet er et stærkt ønske om at diversificere sine internationale alliancer og partnerskaber, ikke mindst med fokus på Europa.
Det skaber en åbning for, at også dansk erhvervsliv kan samarbejde tættere med deres japanske counterparts. Det er på tide, at vi som europæere selv bliver aktive og udforsker nye muligheder
Kina er fortsat et afgørende marked
Kina udgør i sig selv en tredje pol i dette spil. Her er væksten bremset op i de sidste år, og vestlige virksomheder samt deres expats er i større stil rejst videre til nye horisonter.
Samtidig findes der stadig en fornemmelse af, at den vestlige verden ikke forstår kinesiske prioriteringer – at europæiske og amerikanske medier i for høj grad fokuserer på menneskerettigheder og politiske spændinger, mens kinesiske virksomheder og myndigheder hæfter sig ved Trumps ’styrke’ og handlekraft.
I praksis er relationen mellem Kina og USA dybt udfordret: Toldbarrierer og gensidige sanktioner bliver rejst højere og højere og gør det vanskeligt for danske virksomheder at navigere.
Ikke desto mindre er Kina fortsat et afgørende marked – både i størrelse og vækstpotentiale – og mange virksomheder vælger trods de politiske udfordringer at blive ved med at investere i nye samarbejder.
Asien kigger mod Europa
På tværs af Vietnam, Japan og Kina ser man en fælles erkendelse af, at USA’s mere lukkede linje giver rystelser i globale værdikæder. Hvem vil USA lægge straftold på næste gang, og hvilke landes eksportbrancher rammes dernæst? For hvert af de asiatiske lande gælder det, at de både har brug for at beskytte egne erhvervsinteresser og for at holde fast i eller opbygge adgang til eksportmarkederne.
Netop derfor tager mange en pragmatisk tilgang: De indgår nye handelsaftaler, søger at optimere deres egen konkurrenceevne og kigger også mod Europa for samarbejdsmuligheder.
Set med danske briller er det interessant, hvor meget energi og tid de asiatiske aktører er villige til at investere i internationale relationer, inklusive europæiske.
I Japan taler man åbent om at styrke båndene til EU for at skabe modvægt til både USA og Kina.
I Vietnam vil man gerne have mere samhandel med Danmark og Europa.
Og i Kina er der trods modvind fortsat interesse for danske kompetencer inden for bl.a. bæredygtighed og teknologiske løsninger.
Vi skal selv være aktive
Vi står ved en korsvej i Europa lige nu. Mens den aktuelle situation selvfølgelig fordrer en klar balancegang og tydelig handling, er det afgørende, at vi ikke kun bliver opslugt af bekymringer om andre landes handlinger. Vi bør i stedet lade os inspirere af den pragmatiske og proaktive tilgang, som vi oplever i Asien.
Det er på tide, at vi som europæere selv bliver aktive og udforsker nye muligheder, herunder også på de dynamiske asiatiske markeder.
I Dansk Industri viser vi gerne vejen og hjælper danske virksomheder med aktivt at gribe disse muligheder.
Læs mere om DI's hjælp i Asien? Kontakt: General manager Sanne Lyng Marsland sama@di.dk
