Formueskat vil skade dansk konkurrenceevne
Formueskat rammer de danskere, der skaber flest arbejdspladser, driver innovation og bidrager mest til samfundets velstand. Derfor vil en genindførsel gå stik imod ambitionerne om styrket europæisk konkurrenceevne, blogger Morten Høyer, politisk direktør i Dansk Industri.
Rygterne om en genindførsel af formueskatten huserer stadig. Det er ikke ligefrem en ny idé. Men det vil være godt for politikerne på Christiansborg at huske på, at Danmark under statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) afskaffede formueskatten i 1997.
Det skete, fordi det stod klart, at skatten virkede hæmmende. Ikke kun på investeringer, men også på iværksætteri, vækst og jobskabelse. Det er vigtigt at huske på i en tid, hvor vi i Europa har brug for at styrke konkurrenceevnen.
Europas erhvervsliv afgav i oktober 2025 et løfte om at øge deres investeringer i Europa med 50 pct. frem mod 2030. Løftet blev givet i Inddustriens Hus og taget godt imod af præsident for EU Kommissionen Ursula von der Leyen, Frankrigs præsident Emmanuel Macron, premierminister i Polen Donald Tusk og ikke mindst statsminister Mette Frederiksen.
Løftet blev givet under forudsætning af, at erhvervslivets vilkår blev forbedret til gavn for konkurrenceevnen. Derfor er det ekstra ærgerligt, at Socialdemokratiet ikke vil afvise ideen om at genindføre formueskatten.
Læs også: Topledere i offensiv for konkurrencekraft
Målgruppen skaber 83.000 jobs
Tallene taler deres tydelige sprog: Hver tredje, der ville blive ramt af formueskatten, har stiftet mindst én reelt ny virksomhed siden 2001. De har også været med til at stifte hvert tiende af de nye selskaber, der er kommet til siden 2001.
De mest formuende danskere har stået bag 70 procent af al eksport fra nystartede virksomheder, tæt på halvdelen af investeringerne og omkring hvert tredje job. Samlet set har formueskattens målgruppe skabt over 83.000 jobs, hvoraf mere end halvdelen ligger uden for hovedstaden og Nordsjælland.
Vi har brug for det stik modsatte
Dertil kommer, at formueskatten især vil ramme iværksættere, som tør løbe en risiko og forfølge ideer, der først giver afkast på lang sigt. Det skyldes, at virksomhedens værdi stiger, hvis investorer forventer afkast på lang sigt. Dermed rammes iværksættere potentielt af formueskat adskillige år inden, virksomheden er begyndt at give overskud.
Det samme kan ske i familieejede virksomheder, hvor der skal svares skat, selv om indtjeningen svinger. Dermed kan især konjunkturfølsomme virksomheder komme til at mangle penge til både medarbejdere og udvikling.
Det øger risikoen for, at danske arbejdspladser flytter ud af landet, eller at virksomheder kommer på udenlandske hænder.
Det velfærdssamfund, vi alle nyder godt af, findes kun, fordi vi har virksomheder i Danmark, der klarer det godt. Derfor vil formueskat være det stik modsatte af, hvad vi har brug for.
Læs også: Formueskat i Danmark – Hvad betyder det for erhvervslivet og velfærden?
