Dom udstiller absurd urimelighed i lov om vanvidskørsel
DI har fra dag ét bakket op om den konsekvente linje i loven om vanvidskørsel. Men når en kundes uansvarlige handlinger fører til, at en bilforhandler må se sin ejendom og levebrød konfiskeret af staten, udstiller det en urimelig brist i lovgivningen, som det nye Folketing bør rette op på, blogger direktør Thomas Møller Sørensen, DI Bilbranchen.
Retten i Roskilde har valgt at konfiskere en bil, som under udlån til prøvekørsel blev kørt så hurtigt, at bilen ifølge loven om vanvidskørsel skulle konfiskeres.
Det er en lov, som Dansk Industri (DI) har bakket op om fra dag ét. Vanvidskørsel ødelægger liv og skaber dybe ar i samfundet. Derfor er det så glædeligt, at vi er gået fra 1300 sigtelser i 2022 til 852 i 2025. Loven virker, og det skal den blive ved med at gøre.
Men retfærdighed må aldrig kamme over i urimelighed, som det åbenlyst er tilfældet i dommen fra Retten i Roskilde.
Indfør bøde svarende til bilens værdi
Som retspraksis er nu, forventes forhandleren - udover underskrevet tro- og loveerklæring - at kræve straffeattest og lønseddel eller årsopgørelse fremvist, hvis forhandleren skal gøre sig håb om ikke at få bilen konfiskeret i tilfælde af vanvidskørsel fra kundens side.
Det er ikke bare en bureaukratisk byrde; det er et fundamentalt brud med den tillid, som vores erhvervsliv og samfund bygger på.
Situationen er principielt den samme for alle erhvervsdrivende, der som helt naturlig del af deres virksomhed overlader bilnøgler til medarbejdere i tillid til, at de overholder loven. Også for dem vil det i mange tilfælde være helt urimeligt, at deres ejendom og levebrød bliver konfiskeret af staten, fordi føreren af bilen træder for hårdt på speederen.
Men særligt hårdt ramt er imidlertid bilvirksomheder. DI foreslår derfor en enkel justering af loven, som det nysammensatte folketing bør gennemføre: Hvis vanvidskørslen sker i en bil, der ejes af en virksomhed, der fremviser, sælger eller udlåner biler, skal vanvidsbilisten dømmes en bøde svarende til bilens værdi.
Lovgivning må ikke kvæle ordentlige virksomheder
Dermed straffer vi vanvidsbilisten, ikke virksomheden, fordi vi bevarer den økonomiske konsekvens uden at ramme en uskyldig tredjepart. Vanvidsbilisten vil i de tilfælde ikke have et økonomisk mellemværende med virksomheden, men i stedet med staten, der via Gældsstyrelsen har langt mere effektive inddrivelsesskridt til rådighed end en virksomhed.
Lovgivning skal beskytte borgerne, men den må aldrig kvæle ordentlige virksomheder i processen. Retssikkerhed og sund fornuft bør følges ad.
