DI holder øje med Bruxelles med nyt værktøj i hånden
Mens en ny dansk regering forhandles på plads, ruller EU's reformdagsorden videre, blogger Rikke Wetendorff Nørgaard. Fra dag ét arver den nye regering en fuld indbakke – og de beslutninger der træffes i Bruxelles lige nu, afgør om det kan betale sig at investere, producere og vokse i Europa. Nyt DI-værktøj giver dig svaret på indsatsen.
Det er simpelthen blevet for dyrt at drive virksomhed i Europa. Ikke fordi nogen har besluttet det – men fordi handelsbarrierer i EU's indre marked i dag svarer til en told på op mod 49 pct. Det skyldes lange godkendelsestider, administrative byrder og for lave investeringer i forskning og teknologi.
Et af svarene kom i sidste uge: en forenkling af de skrappeste AI-regler og udskydelse af kravene til højrisiko-AI-systemer – en såkaldt omnibus. For danske virksomheder betyder det mere tid til at forberede sig og investere i AI-løsninger der kan styrke produktivitet og innovation.
Men lettelsen er ikke fuldkommen. Der er en risiko for ”omnibus for omnibussens skyld”: flotte overskrifter, men for tyndt indhold. Virksomheder, f.eks. producenter af maskiner og medicinsk udstyr, kan stadig forvente overlappende og modstridende regler – det betyder mere bøvl og juridisk usikkerhed.
To skridt frem og ét tilbage er stadig ét skridt frem – hvis nogen holder regnskab. For AI-forenklingen er langt fra den eneste reform på vej. Flere initiativer står over for samme udfordring - og samlet afgør de, om Europa bliver billigere, enklere og mere attraktivt at investere i.
Nyt DI-værktøj måler EU’s konkurrenceevne
Det er blot et eksempel. Men udfordringen er den samme på tværs af EU’s reformdagsorden: gode intentioner – for langsom og ujævn levering.
Det var netop den bekymring, der fik Europas største virksomheder til at samle sig om et fælles krav om tempo og konkrete reformer, som i oktober 2025 blev fremlagt for Europas politiske top, da vii DI 28 af Europas største virksomheder – herunder Mærsk, Novo Nordisk, Danfoss, Airbus, Siemens, og mange andre – om en fælles erklæring og præsenterede den til formanden for EU-Kommissionen von der Leyen, den franske præsident Macron, premierminister i Polen Tusk og daværende statsminister Frederiksen i Industriens Hus. Løftet var klart: massivt øgede investeringer i Europa frem mod 2030 – mod til gengæld at få konkrete reformer på bordet.
Det er ikke hverdagskost, at Europas erhvervstop mødes med statslederne og stiller betingelser. Det signal burde sidde fast. Men hvad er der sket siden?
EU's politiske ambitioner lyder stærke. Men hvilke forslag er faktisk fremsat? Hvilke er vedtaget? Og hvad betyder det konkret for en dansk virksomhed, der kæmper med administrative byrder, lange godkendelsesprocedurer og stigende global konkurrence?
Det er præcis de spørgsmål, som DI's ”EU Competitiveness Tracker” er bygget til at besvare. Kortlægningen giver et samlet overblik over de EU-initiativer, der er identificeret til at have betydning for europæisk erhvervslivs konkurrenceevne – fra det indre marked til administrative byrder og investeringsvilkår. Det et konkret overblik til dem, der vil vide om EU leverer.
Fremdrift kræver regnskab
EU's reformdagsorden er i gang. Nogle initiativer rykker – andre halter. For danske virksomheder handler det ikke om den store politiske fortælling, men om de konkrete beslutninger der afgør, om det kan betale sig at investere, ansætte og vokse her.
DI's ”EU Competitiveness Tracker” holder løbende regnskab. Følg selv udviklingen her.
