EU-budget kan åbne nye døre for danske virksomheder

Danske virksomheder bør holde øje med forhandlingerne om EU’s næste budget for 2028-2034, som er i gang netop nu. Det kan lyde som fjern Bruxelles-politik, men budgettet er i praksis en vigtig løftestange  for europæiske investeringer i forskning, teknologi, grøn omstilling, digitalisering, forsvar, sundhed, biotech og industrielle værdikæder.

Det cypriotiske EU-formandskab har netop fremlagt en såkaldt “forhandlingsboks” – et kompromisforslag, der skal danne grundlag for de videre forhandlinger mellem medlemslandene. Forslaget skærer cirka 2 pct. – 33 mia. euro - af Kommissionens oprindelige budgetudspil. Selvom det fastholder ambitionen om at modernisere EU-budgettet, rammer en betydelig del af besparelserne netop de midler, der skulle styrke Europas konkurrenceevne.

Hør mere om EU's kommende budget 2028-2034 på morgenmøde 24. juni

Det vigtigste for virksomhederne: enklere adgang til finansiering

Den mest interessante del for virksomhederne er forslaget om en ny europæisk konkurrenceevnefond. Den skal samle flere eksisterende EU-instrumenter i én mere sammenhængende ramme og gøre det lettere at støtte projekter, der styrker europæisk teknologi, produktion og innovation.

For virksomheder kan det betyde bedre muligheder for at få medfinansiering til udvikling, skalering og udrulning af nye løsninger. Det gælder for eksempel projekter inden for energieffektivisering, Power-to-X, avanceret produktion, digitale løsninger, cybersikkerhed, life science, fødevareteknologi, bio-økonomi, forsvarsteknologi og grønne industriprocesser.

Hvis forenklingen virker, kan flere virksomheder komme i spil

En af de store udfordringer ved EU-midler i dag er, at systemet ofte opleves som tungt, fragmenteret og svært at navigere i. Derfor er det positivt, at både Kommissionens udspil og Cyperns kompromisforslag fastholder en ambition om færre programmer, mere ensartede regler og en mere samlet indgang til finansiering.

Hvis den ambition bliver gennemført i praksis, kan det særligt få betydning for SMV’er og vækstvirksomheder, som i dag ofte mangler ressourcer til at håndtere komplekse ansøgningskrav. En mere enkel og forudsigelig struktur kan gøre det lettere at finde relevante programmer, forstå kriterierne og indgå i europæiske projektkonsortier.

Det afgørende bliver dog, om forenklingen bliver reel. Virksomheder har ikke brug for nye overskrifter, men for kortere vej fra idé til ansøgning, mere gennemsigtige kriterier og mindre administration. EU-budgettet kan først for alvor blive en løftestang for danske virksomheder, hvis midlerne bliver lettere at bruge i praksis.

DI’s centrale pointe er derfor, at pengene skal prioriteres der, hvor de skaber størst europæisk merværdi: forskning, innovation, ny teknologi, grøn omstilling, digitalisering, forsvar og skalering af europæiske løsninger. EU-budgettet kan ikke alene lukke Europas investeringsgab, men det kan bruges til at reducere risiko og tiltrække private investeringer.

Men finansieringen kan give nye omkostninger

Den mere problematiske del af forhandlingerne handler om finansieringen. Kommissionen har foreslået nye såkaldte ”egne indtægter” eller skatter til EU-budgettet. Et af forslagene er en skat på store virksomheder i EU der har en årlig nettoomsætning over 100 mio. euro.

Efter Kommissionens model vil betalingen være et fast årligt beløb i trin afhængigt af omsætningen. Det vil især kunne ramme større danske koncerner og virksomheder med betydelig aktivitet på det indre marked. For DI er det helt afgørende, at finansieringen af EU-budgettet ikke sker gennem nye erhvervsskatter eller administrative byrder, der svækker den konkurrenceevne, som budgettet netop skal styrke.

Bundlinjen for virksomhederne er klar: EU’s kommende budget kan blive en vigtig finansieringsmulighed for danske virksomheder, hvis midlerne reelt målrettes konkurrenceevne, innovation og grøn og digital omstilling.

Men gevinsten afhænger af, at adgangen bliver enklere – og at regningen ikke sendes tilbage til erhvervslivet i form af nye skatter og byrder.

Læs også: EU vedtager lettere hverdag for small midcap virksomheder