Uden arbejde rådner vi op

Indlægget er også bragt i Politiken 

Hen over sommeren har Politiken i serien 'Fri før tid' undersøgt, hvordan danskerne kan gøre sig fri af arbejdet. I serien taler en historiker om et "meningstab" og synes, at det meningsfulde arbejde "spiser vores sjæl til morgenmad", mens en arbejdspsykolog kalder vores arbejdsliv et ulykkeligt kærlighedsforhold.

Og casene viser vejen ud af arbejdslivet, da vi bl.a. møder et ungt par, der har opsagt deres streamingtjenester, spiser den samme madpakke hver dag og cykler til et andet supermarked for at spare fem kroner på et kilo gulerødder. Alt sammen for en dag at kunne slippe for at møde ind på arbejde.

Tilsammen tegner serien et billede af, at arbejdet er problemet, og at friheden ligger i at slippe væk fra det. Det er den fortælling, jeg vil anholde. For den holder ikke. Og den fejler både på det samfundsmæssige og individuelle plan.

Andre skal løbe hurtigere, når du holder fri

Lad mig begynde med samfundsperspektivet. Da økonomiprofessor Nina Smith i Politikens egen serie advarede om, at velfærdsstaten er på vej mod at bryde sammen, fordi vi vil arbejde mindre, men samtidig forventer god offentlig service, fik hun at vide, at hun er "en boomer, som ikke forstår det".

Den risiko løber jeg gerne. En pointe bliver ikke mindre rigtig af at lyde gammeldags.

For vores velfærdssamfund er som bekendt et direkte produkt af mennesker, der står op, går ud og gør noget. Skoler, hospitaler, landbrug, veje, elnet, tog, industrivirksomheder. Det finansierer alt det, vi som samfund gerne vil. Grøn omstilling koster f.eks. ikke kun massive investeringer, men kræver også mennesker, der vil arbejde for at finde de rette løsninger og for at gøre løsningerne til virkelighed.

I den sammenhæng er den negative diskurs om arbejde som termitter i husets bjælker. Hvis den voksende foragt for arbejdet sætter sig, ender det med, at hele konstruktionen en dag falder sammen.

Om ti år vil der alt andet lige være omkring 80.000 færre danskere i alderen 16-66 år, fordi store årgange går på pension, mens små årgange træder ind på arbejdsmarkedet. Allerede i dag mangler der hænder.

Og faktum er bare, at hver gang én af os vælger arbejdet fra, skal en anden løbe stærkere. Eller også bliver opgaven ikke løst.

Arbejdsløshed er ingen velsignelse

Det er en tendens i tiden at se en sammenhæng mellem at arbejde mindre og leve mere. Jeg vil påstå det modsatte. Der er nemlig særligt én gruppe mennesker, der har det værre end folk i arbejde. Det er dem uden et. For oplevelsen af arbejdsløshed er ikke frihed, men tomhed. Ikke tid til fordybelse, men tid uden retning. Man behøver bare tale med én, der har stået uden for arbejdsmarkedet for at få den indsigt. Det er ikke fritid, de savner, men følelsen af at være til gavn for nogen eller noget.

Men jeg kan selvfølgelig tage fejl. Fakta er bare, at de negative effekter af arbejdsløshed er mange og veldokumenterede. Sundhedsmæssigt, samfundsmæssigt og ikke mindst socialt.

For det er netop i arbejdet, vi finder ud af, at vi er til nytte. Ikke for staten eller for den sags skyld arbejdsgiveren, men for hinanden. Oplevelsen af at være til nytte er ikke opfundet af politikere eller jobcentre. Den er en del af det at være menneske. Intet mindre.

Læs også: Test din viden om danskernes arbejdslyst

Uden arbejde rådner både samfundet og det enkelte menneske

Vi har vænnet os til at omtale arbejdet som en byrde, et hamsterhjul, et nødvendigt onde. Som om det bare er noget, vi skal overstå, så livet kan begynde bagefter. Det er blevet på mode at pive over arbejdspladsen, som om den kun er en scene for udbytning, stress og smålig kontrol. Men det er en forblændet illusion.

Uden arbejde går verden i stå. Uden arbejde rådner både samfundet og det enkelte menneske.

Det er ikke tilfældigt, at danskerne i undersøgelser fortæller, at arbejdet for dem ikke kun handler om løn. Det handler om stolthed, om fællesskab, om glæden ved at bidrage. Det handler om at være noget for andre. Og det er sådan set uanset, om du er håndværker eller socialrådgiver. Arbejdspladsen er ikke noget socialt fængsel, men for mange snarere et socialt mødested, hvor vi bruger hinanden i bedste forstand.

Læs også: Test din egen arbejdslyst

Få vil arbejde mindre

Tag i øvrigt Politikens egen Megafon-måling. Spørger man, hvor meget folk ville arbejde, hvis de ikke var begrænset af økonomien, svarer flertallet, at de ville arbejde omtrent lige så meget som nu eller lidt mindre. Kun omkring tre ud af ti ville arbejde meget mindre. Det er ikke et opgør med arbejdet. Det er et ønske om fleksibilitet og et arbejdsliv, man kan holde til.

Den længsel skal vi tage alvorligt.

Ikke ved at gøre det lettere at forlade arbejdsmarkedet, men ved at gøre det lettere at blive. Og det er præcis, hvad flere og flere seniorer gør. De bliver længere på arbejdsmarkedet end tidligere, og en del af dem, der går på pension, vender tilbage. Simpelthen fordi de savner arbejdet.

Når arbejdet fremstilles som noget, man skal spare og investere sig ud af, bliver det måske godt avisstof, men åndeligt fattigt. For arbejdet giver os kontinuerlige skud af tilfredshed og indimellem måske ligefrem lykke.

Den arbejdskritiske position lader til at være født i lænestolen i et samfund, der allerede har løftet byrden. Det er muligt at længes efter et liv uden arbejde, men kun fordi andre har taget på sig at skabe det samfund, hvor den længsel kan udleves.

Det er ikke arbejdet der gør os trætte af livet

Seriens egne hovedpersoner fortæller faktisk selv den historie. Forfatteren, der lever det skrabede FIRE-liv på Falster, opdagede undervejs, at hun higede efter menneskelig kontakt og måske stadig har brug for et job, hvor hun møder andre. Datakonsulenten, der investerer sig mod økonomisk uafhængighed, har endnu ikke fundet ud af, hvem hun er, hvis hun ikke længere skal arbejde. Politikens egen kulturredaktør drømte om frihed – og valgte at blive, fordi arbejdsfællesskaber stadig føles "dybt meningsfulde". Og investoren, der aldrig behøver at arbejde igen, fylder sin perfekte uge med kunder, kurser og bogudgivelser. Med andre ord: arbejde.

Serien hedder 'Fri før tid'. Men læst med åbne øjne handler den om mennesker, der ikke kan slippe arbejdet, fordi det er i arbejdet, vi er noget for hinanden. Det er ikke arbejdet, der gør os trætte af livet. Det er forestillingen om, at livet først begynder, når arbejdet slutter.

Læs meget mere om arbejdslyst