AI kan skrive årsberetningen. Men vil du lægge navn til den?

Da vi i DI’s Bestyrelsesnetværk mødtes i Aarhus i august for at diskutere AI, fortalte en af deltagerne, at han havde prøvet noget, mange formentlig snart vil overveje. Han lod AI skrive årsberetningen. 

Teksten kom tilbage. Opgaven var løst - effektivt, hurtigt og umiddelbart brugbart. Alligevel var hans reaktion kontant: det her ville han ikke lægge navn til. 

Den historie har jeg tænkt på siden. For den rammer et dilemma, jeg møder stadig oftere i bestyrelseslokalerne: bare fordi AI kan løse en opgave, betyder det ikke, at vi bør lade den gøre det. Hvor går grænsen mellem at bruge AI som værktøj, og at overlade den tænkning, man selv er sat til at levere? 

Læs også (kursusstart 17. september): Tag det første skridt mod værdiskabende bestyrelsesarbejde

AI er allerede kommet ind i lokalet 

AI er ikke længere et fremtidsscenarie for bestyrelsen. 68 procent af danske SMV-bestyrelser har AI på dagsordenen, men kun 28 procent anvender teknologien strategisk i kerneforretningen. Det viser BoardPartner & DI’s Bestyrelses-undersøgelse 2026. 

Min erfaring er, at gabet mellem de to tal sjældent skyldes manglende vilje. En af deltagerne i Aarhus formulerede spændingen enkelt: AI er en dagsorden, bestyrelsen er nødt til at forholde sig til, men lige meget hvor meget man gør sig umage, kan det føles, som om man allerede er bagud. 

Og den udlægning forstår jeg godt, for siden vi drøftede AI for bestyrelsen tilbage i maj måned, er AI gået fra chatbot til agent. Den kan ikke bare formulere et svar, men også udføre kommandoer og ændre i systemer. En anden deltager fortalte om et bestyrelsesmøde, hvor en AI-assistent havde lyttet med hele vejen, og inden nogen havde nået at tage frakken på, havde den sammenfattet diskussionerne og svaret på, hvad næste skridt burde være. 

Jeg synes, det er på én gang tillokkende og lidt urovækkende. For AI kan ikke bare hjælpe med at huske, hvad der blev sagt, den kan også begynde at foreslå, hvad der bør ske bagefter. Og så bliver spørgsmålet et andet: 

Hvem tegner egentlig retningen? 

Når syv rådgivere giver det samme råd 

Jeg har lånt en formulering fra en af deltagerne, som jeg ikke har kunnet slippe siden: 

»AI tegner stregen foran dig i stedet for, at du selv tegner den videre.« 

Jeg har ikke hørt det sagt bedre. AI er ekstremt god til at give os noget at arbejde videre med: et første udkast, fem strategiske muligheder, et argument, en pæn og lige streg. Problemet opstår, hvis vi holder op med at spørge, hvorfor stregen ligger netop dér. 

Ny forskning, som vi drøftede på mødet, illustrerer risikoen. Forskere testede syv sprogmodeller på syv klassiske strategiske valg, og modellerne endte næsten altid med at anbefale de samme populære løsninger. Også når virksomhedernes konkrete situation var forskellig.  

Ved første øjekast kan det ligne konsensus. Men hvis syv digitale rådgivere peger samme vej, fordi de alle reproducerer det mest gængse svar, er enigheden ikke et kvalitetsstempel. Og hvis konkurrenten spørger den samme model og får det samme råd, er det svært at finde innovationen og kalde svaret en konkurrencefordel. 

Derfor er min anbefaling, at bestyrelsen bør bruge AI til at udvide beslutningsgrundlaget - ikke til at outsource selve beslutningen. 

Læs mere om DI's bestyrelsesnetværk

Problemet er ikke altid, når AI tager fejl 

Det ville være nemt, hvis den største risiko var åbenlyst dårlige AI-svar. Dem kan man blot afvise. Det er derimod langt sværere, når svaret lyder rigtigt. 

I et andet studie, som også blev præsenteret på netværksdagen, brugte 244 konsulenter AI til en strategiopgave. Kun 72 forsøgte overhovedet at validere svaret.  

Det gør den velkendte forsikring om, at der altid vil være et menneske i loopet, mindre betryggende. Et menneske i loopet er kun en reel kontrol, hvis mennesket også er i stand til - og villigt til - at sige nej, udfordre det umiddelbare råd eller gå helt nye veje. Ellers bliver den menneskelige kontrol ceremoniel. 

Det er netop her, jeg mener bestyrelsens dømmekraft bliver afgørende. Ikke som et højtideligt begreb, men som noget helt lavpraktisk: evnen til at stoppe op, stille et ekstra spørgsmål og opdage, når et overbevisende svar ikke nødvendigvis er et godt svar. Som en af deltagerne mindede os om, findes der også noget så gammeldags som sund fornuft. Man skal vide nok til at kunne vurdere, om man ved nok. 

I behøver ikke kende alle svarene 

På mødet i Aarhus blev der også stillet et langt mere grundlæggende spørgsmål: hvad er egentlig forskellen på en prompt og en agent? 

Det kan lyde næsten banalt midt i diskussioner om strategi, cybersikkerhed og ansvar, men for mig var det et af dagens vigtigste øjeblikke. For bestyrelsesmedlemmer behøver ikke være AI-eksperter, og de behøver ikke kunne følge hvert nyt værktøj, der lander på markedet. De skal være gode til det, en bestyrelse altid har skullet være god til: stille spørgsmål, udfordre antagelser og bias, forstå risiko og holde fast i, hvem der har ansvaret. 

For AI kommer til at tegne stadig flere streger foran os. Bestyrelsens opgave er at vide, hvornår den skal følge dem - og hvornår den selv skal tage blyant og papir i hånden. 

Læs mere og få praktisk hjælp hos AI for alle