DI Business Leder

Karsten Dybvad: Vækst er også et politisk valg

For nylig sendte DI en analyse på gaden, som kortlægger effekterne af de seneste ti års politiske reformer. Konklusionen er slående: Reformerne, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal, vil i 2020 have gjort Danmark 130 mia. kr. rigere – og løftet antallet af private arbejdspladser med 155.000 fuldtidspersoner.

Det er danske virksomheder, som sammen med deres dygtige medarbejdere skaber vækst i vores samfund. Men økonomisk vækst er også et politisk valg. Ifølge DI-analysen kan omkring 40 procent af væksten i dansk økonomi fra 2006 frem mod 2020 tilskrives beslutninger, som skiftende politiske flertal har taget.
Uanset partiskel er der heldigvis én ting, som danske politikere i reglen kan samles om, når det gælder: At Danmark også fremover skal være et af de mest velstående lande i verden. Men investeringer i vores fremtid forudsætter, at vi har en økonomi i vækst. Den gode nyhed er, at potentialet er der. DI’s nye økonomiske prognose for 2017 og 2018 viser, at vi har udsigt til den højeste vækst i ti år – og at vores virksomheder har udsigt til at skabe det højeste antal private job nogensinde. Men prognosen peger også på, at vi nærmer os en meget lav ledighed, hvor endnu flere virksomheder risikerer at søge forgæves efter de medarbejdere, der skal levere nye varer, ideer og services. Virksomhederne kan og skal selv løse en del af problemet ved eksempelvis at uddanne flere lærlinge på de områder, hvor der er brug for faglærte og ved at give de mennesker, der står på kanten af arbejdsmarkedet, en hånd med at komme indenfor. Men politikerne må også hjælpe til.

Nu er det tid til at stå sammen igen, så vi også om ti år kan sige, at vi lever i ét af verdens rigeste lande, fordi vi handlede i tide. Karsten Dybvad

De seneste år har en lang række virksomheder skabt nye job ved at tiltrække kvalificerede udlændinge til Danmark og ved at kunne fastholde ældre medarbejdere lidt længere i jobbet. Desværre er det blevet sværere at ansætte dygtige udlændinge fra lande uden for Europa, fordi grænsen i den såkaldte beløbsordning er blevet hævet. Det påvirker især mulighederne for at tiltrække unge talenter i begyndelsen af deres karriere. Politikerne kunne give en vigtig håndsrækning ved at ændre beløbsordningen, så i hvert fald yngre udenlandske medarbejdere de første år i Danmark ikke omfattes af kravet om at tjene mindst 408.800 kr. årligt.
Det er blot ét virkemiddel. Der skal drejes på mange små håndtag, for at få det til at lykkes. For eksempel bør virksomheder og politikere bygge videre på de gode resultater med at forbedre integrationen af mennesker på kanten af samfundet, så vi får flere fra passiv forsørgelse i job. Der udestår også en vigtig opgave med at sikre, at færre medborgere havner på førtidspension ved at lade en fælles, koordinerende myndighed afgøre sagerne. Og så er der brug for, at vi fortsætter den gode udvikling i Danmark, hvor ældre medarbejdere bliver lidt længere i jobbet i takt med, at vi også lever længere.
De seneste ti års politiske reformer viser, at et flertal på Christiansborg gang på gang har stået sammen og taget ansvar for at bringe vores samfund fremad. Nu er det tid til at stå sammen igen, så vi også om ti år kan sige, at vi lever i ét af verdens rigeste lande, fordi vi handlede i tide.