Karsten Dybvad: Danmark er tvunget til at vælge
Vækst og arbejdspladser i Danmark – eller i udlandet? Manglen på medarbejdere stiller både virksomheder og det danske samfund over for dét valg, vurderer DI’s adm. direktør, Karsten Dybvad.
Tusindvis af danskere træffer hver dag et valg i trafikken foran Dansk Industris hovedindgang midt i København. DI’s adm. direktør Karsten Dybvad er også optaget af et valg bag glasfacaden - men det er noget mere komplekst.
Valget vedrør en af DI-medlemmernes største udfordringer – nemlig at skaffe nok kvalificerede ansatte. Manglen på medarbejdere tvinger stadig flere virksomheder til at træffe et valg: Enten må de afvise ordrer – og dermed en gevinst. Eller de må løse opgaverne i udlandet – og Danmark går glip af gevinsten. Og det sidste er ikke i samfundets interesse, påpeger DI’s øverste chef.
Læs også: DI magasin med Lars Løkke og Mette Frederiksen
– I højere grad end tidligere er det i dag et valg, vi også må gøre os som samfund. Virksomhederne træffer deres valg, om hvordan de vil løse situationen. De kan takke nej til ordrer, eller de kan flytte afdelinger og produktion ud af landet. Som samfund må vi vælge, om vi vil have del i virksomhedernes fremgang eller ej, siger Karsten Dybvad.
Som samfund må vi vælge, om vi vil have del i virksomhedernes fremgang eller ej Karsten Dybvad, Adm. direktør
Mangel på medarbejdere er årets vigtigste tema for DI, og det vil derfor også dominere ved DI Topmødet 18. september, hvor Karsten Dybvad slår tonen an. Dansk Industri ser selv flere veje frem. De sidste arbejdsløse danskere skal i sving, der skal uddannes flere faglærte, og så skal det gøres nemmere at hente udenlandske medarbejdere til landet.
De sidste ledige skal i job
Ifølge Danmarks Statistik står 107.300 uden et job. Flere flygtninge bliver vurderet jobparate, men knap 50.000 på under 30 år er på kontanthjælp eller anden passiv ydelse. Her skal virksomhederne være mere offensive, men lovgivningen skal også skrues anderledes sammen.
– Det er en opgave, hvor virksomhederne har et ansvar, men hvor betingelserne også skal justeres. I dag skal de ledige unge først have en uddannelse, inden de kan erklæres jobparate. Det omvendte skal være muligt, nemlig at de kan få job først og siden måske en uddannelse, siger Karsten Dybvad.
De unge er en ressource
Når talen falder på de unge, ligger behovet for faglærte og lærlinge lige for. Karsten Dybvad har helliget en stor del af organisationens indsats i år til at bane vejen for flere praktikpladsaftaler, så virksomhederne også løfter deres ansvar for at uddanne næste generation af faglærte. Temaet har blandt andet været gennemgående ved årets erhvervstræf i DI’s regionalforeninger, og ved topmødet tildeles DI-prisen netop til en virksomhed, som har gjort en særlig indsats på området.
De unge ser tingene anderledes end ældre medarbejdere, og de er vigtige at få med for at sikre, vi får nok faglærte i fremtiden Karsten Dybvad, Adm. direktør
– Jeg ser det ikke som en pligt, men derimod som muligheder for vores medlemmer. De unge er en ressource, som det er vigtigt at få med på holdet. De unge ser tingene anderledes end ældre medarbejdere, og de er vigtige at få med for at sikre, vi får nok faglærte i fremtiden, siger Karsten Dybvad.
Motivationen skal også komme nedefra. Flere unge skal tage en faguddannelse som førstevalg, og det kræver dialog med skoler, forældre og de unge selv.
Af mere håndfaste tiltag er trepartsaftalen fra 2016 om den såkaldte Praktikplads-AUB, der forpligter alene DI-virksomheder til at oprette ekstra 500 praktikpladser i 2018 stigende i årene efter.
Udenlandske medarbejdere
Udenlandske medarbejdere er en afgørende faktor for mange danske virksomheder.
– Vi skal naturligvis ikke forhindre virksomheder i at placere afdelinger i andre lande, tæt på deres markeder, hvis det giver bedst mening. Det afgørende er, at vi kan beskæftige alle arbejdsdygtige danskere, og at vi kan tiltrække udenlandske medarbejdere, så der tjenes penge til Danmark, og vi bevarer det høje velstandsniveau i vores samfund, forklarer Karsten Dybvad.
Bremser lønspiral
Virksomhederne kritiseres for at erstatte danske medarbejdere med udenlandske og for at presse lønnen. Begge påstande afviser DI’s øverste chef.
Faktisk er det omvendt, hvor udenlandske ansatte giver anledning til at endnu flere danske kommer i arbejde. Det er jo ikke sådan, at der kun er et givent antal arbejdspladser i Danmark. Tværtimod – for nogle virksomheder kan det være meget få nøglemedarbejdere, der afgør, om en hel afdeling skal ligge i Danmark eller et andet sted, siger han.
De udenlandske kolleger presser heller ikke lønnen, understreger Dybvad. Men både de og yderligere reformer på arbejdsmarkedet kan være med til at undgå en situation, hvor økonomien overopheder, og Danmark mister konkurrenceevne.
– Før sidste krise i 00’erne løb lønudviklingen fra os i Danmark. Og vi ønsker ikke at gentage den udvikling, hvor vi igen sætter fremgangen over styr. I den forbindelse er det godt, at vi kan tiltrække medarbejdere fra andre lande. Hvis virksomhederne i stedet skulle stjæle medarbejdere fra naboen ved at overbyde på lønnen, er der skabt et kapløb, som alle taber ved på lang sigt, siger Karsten Dybvad.
De nyeste løntal for DI-virksomheder viser en stigning i 2018 for femte år i træk. Timelønnede stiger 1,9 procent mens funktionærer får 2,3 procent mere.
Fakta
DI Topmødet 2018
Tirsdag den 18. september afholdes DI’s største årlige konference for medlemmerne.
Omkring 1.000 topledere, politikere og beslutningstagere deltager.
Hovedtemaet er mangel på kvalificerede medarbejdere, som også er DI’s primære indsatsområde i år.
Blandt talerne er H.K.H. Kronprins Frederik, statsminister Lars Løkke Rasmussen, formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen, samt direktører fra Carlsberg, Danfoss, ISS, Keolis, Orskov Yard, Milestone Systems og Scandinavian Packaging.
