DI-direktør: Nej tak til en ny efterløn
Hvis man skal udpege én klokkeklar succes på det danske arbejdsmarked i dette årti, må udviklingen blandt ældre i job siges at være ét af de mest oplagte bud.
De fleste kan formentlig huske debatten om tilbagetrækningsreformen i 2011 – og bekymringen for, om der overhovedet var plads til de ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet. Den bekymring må siges at være gjort til skamme.
De seneste fem år har vi fået over 210.000 nye arbejdspladser i Danmark. En tredjedel af de job er besat af danskere på 60 år eller over. Udviklingen viser tydeligt, at virksomhederne i den grad har blik for, hvad de ældre medarbejdere kan bidrage med af kompetencer og erfaring. Den fremgang, vi har set i virksomhederne og dansk økonomi de seneste år, havde ganske enkelt ikke været mulig uden dem.
Derfor er det stærkt bekymrende, hvis Socialdemokratiets forslag om differentieret folkepension kan føre til, at større grupper af danskere skal have ret til at trække sig tidligt tilbage, hvis de har tilbragt et endnu ikke klart defineret antal år på arbejdsmarkedet – eksempelvis 40 år. Forslaget er blevet lanceret som et særlig initiativ til nedslidte, men faktum er, at en generel ret til at gå tidligt på pension – uanset at man fortsat er arbejdsdygtig – har meget lidt at gøre med, om man som individ er nedslidt eller ej.
Selvfølgelig mener DI og vores medlemsvirksomheder, at vi som samfund skal tage os af de mennesker, der er for nedslidte til at arbejde. Men hvis politikerne vælger at indføre en ny form for efterløn, hvor vi sender arbejdsdygtige danskere på tidlig pension, kan der blive tale om et alvorligt tilbageskridt for vores arbejdsmarked – og for dansk økonomi.
Fra DI’s side deltager vi hellere end gerne i en konstruktiv dialog om, hvordan vi bedst muligt tager hånd om de mennesker, som er så nedslidte, at de ikke kan arbejde. Kim Graugaard, Arbejdsmarked & Personalejura, viceadm. direktør
Debatten de seneste uger kan give indtryk af, at det kun er ganske særlige grupper af ufaglærte og faglærte, som har været 40 år eller mere i job. Virkeligheden er, at vi lige nu har 400.000 personer under 65 år, som har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet. Og 325.000 af dem er stadig erhvervsaktive. En meget stor del af dem er medarbejdere på vores virksomheder, og som skaber vækst og fremgang til gavn for alle.
Vælger et politisk flertal at sige til arbejdsdygtige danskere, at de gerne må trække sig tidligt tilbage, risikerer vi at hive tæppet væk under vores økonomi og arbejdsmarked. Vi får færre penge til uddannelse, til sundhed – og til at hjælpe dem, der – ud fra en konkret vurdering vitterlig er nedslidte og ikke kan arbejde.
Danskerne lever i dag i gennemsnit ni år længere, end vores bedsteforældre – hvor deres pensionsalder var 67 år. Vores samfund og vores økonomi kan simpelthen ikke holde til, hvis der skal værre færre og færre personer på arbejdsmarkedet til at forsørge flere og flere danskere, der står uden for. Derfor er vi også nødt til at holde fast i, at det altså er et sundt og rigtigt princip, at vi skal blive på arbejdsmarkedet lidt længere, i takt med, at vi også lever længere. Ellers er det ikke holdbart.
Fra DI’s side deltager vi hellere end gerne i en konstruktiv dialog om, hvordan vi bedst muligt tager hånd om de mennesker, som er så nedslidte, at de ikke kan arbejde.
