Teksten er også bragt som indlæg i Avisen Danmark

Da jeg var teenager tog jeg en uddannelse som vildmarkskanoinstruktør. Min første tur gik til de vilde svenske skove og søer i en alder af blot 15, hvor jeg skulle lede en gruppe mennesker gennem det barske terræn. Jeg glædede mig helt ustyrligt, lige indtil jeg opdagede, at flere i gruppen var blinde. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle få gruppen levende gennem vildmarken, men det lykkedes alligevel på næsten mirakuløs vis, og jeg lærte et par ting eller tre om, hvordan man tager ansvar i en meget ung alder.

Ofte er virkeligheden jo sådan, at man som ny leder får ansvaret for en gruppe mennesker, man ikke selv har været med til at udvælge. Men, hvis du er en god leder, så bliver de også dit hold.

Mange år senere og flere lederjob og erfaringer i bagagen, er jeg nu administrerende direktør i Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Det job indebærer, at jeg er leder for mere end 1000 mennesker. Og ligesom jeg i den svenske skov var i tvivl om, hvordan jeg skulle få en gruppe mennesker og kano gennem usikkert farvand, så bliver jeg også til tider i tvivl og usikker i dag.

For hvordan skaber man resultater og navigerer forskellige medarbejdere og en organisation, der repræsenterer 20.000 medlemsvirksomheder, gennem coronapandemier, krig i Europa og en verden i konstant og hastig forandring?

Følelser skaber bedre ledere

Tvivl og usikkerhed rammer os alle. Og jeg tror ikke, at der er nogle ledere, der kan se sig fri for de følelser i en tid, hvor der er store globale krige og kriser, som vi dagligt bliver konfronteret med og som er utroligt svære.

Alligevel er tvivl og usikkerhed ikke noget som ledere ynder at vedkende sig. Måske fordi det forventes og forlanges, at ledere er dem, der har svar på det hele, er stærke rollemodeller og med sikker hånd styrer virksomheder og organisationer gennem svære tider under uforudsigelige og til tider barske forudsætninger.

Men jeg synes ærligt talt, at det er en skam. Og jeg er tilmed også overbevist om, at det at føle, og stå ved sine følelser, også skaber bedre ledere.

Læs også: ”God ledelse får alt for lidt opmærksomhed”

Vis oprigtig interesse

Det er ikke alle, der kan blive gode ledere. Det er også tydeligt i DR’s nye serie ”Cheferne – jagten på talentet”, hvor en divers gruppe af mennesker dyster om at blive det næste store ledelsestalent.

Jeg medvirker som dommer og mentor i programmet, og en af de ting, som jeg har for øje i serien, er deltagernes evne til at tænke på andre end dem selv, vise oprigtig interesse for andre mennesker og skabe et trygt og tillidsfuldt fællesskab, der kan få en gruppe og andre til at præstere.

Det gør jeg blandt andet, fordi lige præcis de egenskaber skaber robuste teams, der i organisationer kan danne det nødvendige bolværk, når kriser rammer og tilmed få nye ideer som skaber nye muligheder.

Stå ved tvivl og usikkerheder

Man kan godt være en god leder, selv om man ikke ved eller har svar på det hele. Mit bedste råd til ledere, og dem, der gerne vil være ledere, er, at være nysgerrige og spørgelystne omkring mennesker, de omgås. Vær modig omkring de ting, som vækker tvivl og usikkerhed. For det er i det spændingsfelt, at forandringerne sker og de bedste resultater skabes.

Det er også her, man kan vise mennesker, at de er noget særligt og kan bidrage med noget særligt. Og at man som chef har set det.

Hvis man som leder tør stå ved sin tvivl og usikkerheder, og samtidig forstår, at det er kolleger og medarbejdere, der er ens stærkeste GPS i usikkert farvand, så er der nærmest ikke grænser for, hvad I sammen kan flytte og skabe af resultater. Om det så er i en skov langt væk fra alting eller på arbejdspladsen.

Læs også: Sandahl: ”God ledelse kræver oprigtig interesse i andre mennesker”