Danmarks aftalemodeller viser vejen til Europas fremgang
Hvad vil vi med Europa? Skal vi være en aktør, der former udviklingen – eller en region, der forsøger at indhente den? Vi ønsker selvfølgelig det første, og det kræver investeringer, risikovillighed og mod.
Kronikken har også været bragt i Berlingske
Konkurrenceevnen er i frit fald. 14 kvartaler i træk er det gået den forkerte vej, hvis man spørger de europæiske virksomheder. Faktisk vurderer virksomhederne situationen mere negativt, end de har gjort de seneste 30 år – også da finanskrisen var allerværst.
Dertil kommer en krig i Europa og uforudsigelige toldmeldinger fra USA. Samtidig er vi ved at tabe kapløbet med USA og Kina om forskning, innovation og investeringer i nye teknologier. Det er alvorligt. Men det er også et kald til handling.
I disse dage samles erhvervslivets topchefer fra hele Europa i København for at drøfte netop det: at finde veje frem og tænke i løsninger. Budskabet herfra er klart: Erhvervslivet er klar til at tage sin del af ansvaret, og i Danmark er vi verdensklasse til at finde de modeller, der skal til for, at det lykkes.
Læs også: Erhvervstopmøde i København: Europas konkurrenceevne falder markant
Den danske model har mange navne
Virksomheder spiller en nøglerolle i at løse samfundets store udfordringer. Ved at skabe den velstand, som er en del af grundlaget for vores europæiske levestandard. Men også ved at bidrage med kompromiser og ideer, der kan drive samfundet frem.
I Danmark har det mange navne: den danske model, klimapartnerskaber, grøn trepart. Fælles for dem alle er erkendelsen af, at vi kan mere, når vi arbejder sammen om at finde løsninger, end når vi fokuserer på det, der splitter os. Det er en dansk tradition – med europæisk potentiale.
På europæisk plan er virksomhederne også uundværlige. Oprustning, grøn omstilling, digitalisering og sikring af kritiske forsyningskæder – intet af det sker uden virksomheder. Derfor er det i alles interesse, når de får bedre vilkår.
Vi skal turde spørge os selv: Hvad vil vi med Europa? Skal vi være en aktør, der former udviklingen – eller en region, der forsøger at indhente den? Vi ønsker selvfølgelig det første, og det kræver investeringer, risikovillighed og mod.
Derfor går europæisk erhvervsliv nu sammen om at pege på de vigtigste steder, hvor EU og medlemslandene kan handle med effekt.
Læs også: 8 punkter skal styrke EU's konkurrenceevne
Vejen frem er partnerskab
Vi har brug for mindre bureaukrati og hurtigere godkendelser. I dag tager det i EU to-tre gange så lang tid som hos vores konkurrenter i USA og Kina at få godkendt nye biologisk baserede produkter til landbruget, som kan nedbringe anvendelsen af giftige pesticider. Det kan skubbe innovative virksomheder ud af Europa.
Vi har brug for et reelt velfungerende indre marked. Den Internationale Valutafond har vist, at de interne barrierer i EU svarer til en toldsats på 44 procent. Det er ikke holdbart. Vi skal handle med hinanden, ikke mod hinanden.
Vejen frem er partnerskab. Vi har brug for en europæisk tilgang, hvor virksomheder ikke blot bliver hørt, men også forpligtes. Som med klimapartnerskaberne i Danmark, hvor industrien ikke bare bliver bedt om input, men forpligter sig til at levere. Det skaber ejerskab og resultater.
Og vi har brug for, at investeringerne kommer i gang. Europa mangler investeringer for 800 milliarder euro om året i de næste fem år for at løse vores udfordringer med konkurrenceevnen. Det hul kan ikke fyldes af offentlige midler alene. Pensionskasser, banker og private aktører skal være med. Men det kræver, at EU og medlemslandene sætter de rette rammer og påtager sig risici. Vi er klar, men reguleringen skal give rum til, at kapitalen kan arbejde for fremtiden.
Læs også: 25 millioner virksomheder og regeringen i fælles kamp
Tillid opstår, når alle bidrager
Vi skal ikke undervurdere den rolle, som europæisk erhvervsliv spiller for sammenhængskraften i vores samfund. Når virksomheder lykkes, følger arbejdspladser, uddannelse, lokal udvikling og nye muligheder for unge. Derfor mærkes EUs beslutninger ikke kun i Bruxelles, men i fabrikshallerne, på byggepladserne og i laboratorierne rundt om i Europa.
Derfor haster det. Hver måned uden handling risikerer vi at miste investeringer, arbejdspladser og tillid. Det gør os sårbare – ikke kun økonomisk, men også sikkerhedsmæssigt, politisk og socialt. Den globale konkurrence venter ikke. Det må vi heller ikke gøre.
Tillid opstår, når vi alle bidrager. Når vi inviterer dem ind, vi ikke er enige med. Når vi ser ud over egne interesser. Når vi er klar til at lytte. Det er den danske erfaring. Og vi tror på, at det kan blive Europas styrke.
Læs også: Marie Bjerre: Konkurrencekraft er topprioritet for dansk EU-formandskab
Europas model skal have eftersyn
Derfor er det godt, at Danmark snart overtager EU-formandskabet. Vi ved, hvordan man får parter med forskellige interesser til at finde fælles løsninger.
Det handler om Europas evne til at tage ansvar for sig selv – for sin forsyningssikkerhed, sin grønne omstilling og sin stabilitet. Det europæiske erhvervsliv er parat til at spille sin rolle i det projekt. Men vi kan ikke gøre det alene.
Det er et kald på vilje. På samarbejde. På handlekraft. På mod. Den europæiske model har brug for et serviceeftersyn. Den danske model kan være en del af opskriften.
Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening er lige nu værter for et topmøde for alle europæiske erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer i København. Den danske regering deltager med en række ministre. Lad os sætte retning. Tage ansvar. Og vise, hvad der sker, når vi beslutter os for at skabe noget sammen. Europa har brug for det. Nu.
Det danske EU-formandskab kan og skal være en konkret katalysator for, at det sker.
Læs DI udspillet Prioriteter til Danmarks EU formandskab 2025 og læs mere om DI og Dansk EU-formandskab
