Velkommen til Dansk Industris nye website. Vi udvikler i øjeblikket et nyt site for at give dig den bedste brugeroplevelse. I en periode vil du derfor opleve indimellem at blive sendt til indhold på vores gamle site.

Teknologivirksomheden Haldor Topsøe er bekymret for, at de regler for brug af kemi, der lige nu er de strammeste i verden, bliver endnu strammere, endnu dyrere og endnu mere administrativt tunge. Billedet er fra produktionen af katalysatorer i Frederikssund.

02.10.17 Nyheder

Besværlig godkendelse skader danske virksomheder

EU’s godkendelsesordning for kemiske stoffer kan blive meget dyr og besværlig for danske virksomheder som Haldor Topsøe. De udfordres af, at virksomheder udenfor EU har lettere adgang til stofferne.

Teknologivirksomheden Haldor Topsøe producerer katalysatorer, der på mange måder er med til at sikre et bedre miljø og i øvrigt indgår i produktionen af uundværlige produkter som plastic, brændstoffer og kunstgødning. Men for at producere katalysatorerne, er det nødvendigt at bruge stoffer, der ved forkert håndtering er skadelige, og hvor der ikke findes alternativer. Nogle af disse stoffer kan på sigt blive omfattet af godkendelsesordningen.

I så fald kræver EU-reglerne derfor, at virksomheder, som benytter stofferne, skal igennem den såkaldte REACH-godkendelsesordning for at få tilladelse til at bruge stofferne. Ifølge reglerne skal tilladelserne almindeligvis fornys indenfor mellem 4 og 7 år i en dyr og administrativt tung proces.

- Vores bekymring er, at de regler, der lige nu er de strammeste i verden, bliver endnu strammere, endnu dyrere og endnu mere administrativt tunge, uden at samfundet egentlig får noget ud af det, siger Group Vice President Henrik Guldberg Pedersen fra Haldor Topsøe.

Læs også: Erhvervslivets indspil til Miljø- og Fødevareministeriets nye fælles kemiindsats 2018-2021

Giv længerevarende tilladelser

Inden længe skal de danske myndigheder afgøre, hvordan de vil prioritere den fælles Kemiindsats de næste fire år. DI opfordrer til, at politikerne finder de rette balancer mellem nødvendig miljøbeskyttelse og effektive godkendelsesprocedurer.

- Vi mener, at man kan lempe kravene til dokumentation og forlænge godkendelsernes varighed til f.eks. 15 år. Især kravet til, at virksomhederne skal bevise, at de ikke kan erstatte de skadelige stoffer med nogle andre, kan være meget svært at leve op til, siger miljøpolitisk chef i DI Karin Klitgaard.

- Hvis virksomhederne fik nogle længere tidshorisonter at arbejde ud fra, så ville de også have mere tid og overskud til at finde nye produktionsformer eller udvikle andre teknologier, som måske betyder, at flere skadelige stoffer kan udfases. Men som reglerne er nu, skaber de både unødvendigt høje omkostninger og en høj grad af usikkerhed – både for producenterne, og de virksomheder, der aftager produktionen, understreger hun.

Læs også: Blog: Plastik kan genbruges – hvis vi vil

Regler giver importvarer en fordel

Henrik Guldberg Pedersen fra Haldor Topsøe understreger, at virksomheden støtter regulering, kontrol og ansvarlighed. Men når reglerne – måske endda utilsigtet – kommer til at skabe en unødig konkurrenceforvridning, er der grund til at gøre opmærksom på det.

Og set med virksomhedens briller er det netop, hvad der sker. Producenter uden for EU vil kunne producere eksempelvis katalysatorer billigere og eksportere til EU, fordi de ikke skal leve op til de fordyrende godkendelsesprocedurer. De vil også kunne investere mere langsigtet i nye produkter og teknologier, fordi de ikke skal bekymre sig om korte godkendelsesperioder.

- Helt konkret vil vi ikke være i stand til at konkurrere på lige fod. Hvad gør vi så? I sidste instans må vi finde et andet sted og så stadig eksportere til EU – for det er lovligt. Og det er jo absurd. Vi er en ansvarlig virksomhed, der håndterer stofferne på den allerbedste måde af hensyn til miljøet og vores medarbejdere, siger han og pointerer, at det netop ikke er ønsket at finde alternativer til Danmark som produktionsland.

- Vi er i Danmark, fordi vi fortsat ønsker at være i Danmark. Her er højtuddannet arbejdskraft og dygtige medarbejdere, der gør, at vi kan konkurrere globalt på trods af særlige regler. Men der er en grænse, og det snerper til, siger han og fortsætter:.

- Omkring 70 procent af vores produktion i EU går til markeder uden for EU. Her skal vi konkurrere med spillere, der ikke er underlagt den hårde regulering, som vi skal leve op til. Hvis reguleringen strammes yderligere, påvirker det i dén grad vores konkurrenceevne på det globale marked.

Der er ikke altid alternativer

Omvendt kan man også spørge, om der ikke netop er en pointe i, at EU-lovgivningen presser virksomhederne til at blive bedre og finde alternativer til de stoffer, som kan virke mest skadelig på mennesker og natur? Til det svarer Henrik Guldberg Pedersen:

- Jo, og det virker til en vis grad, men på et tidspunkt rammer det også en kant. Vores konkurrenter i hele verden bruger de samme stoffer, fordi der ikke findes mindre skadelige alternativer. Og så skal man huske, at de katalysatorer, som vi producerer, er en del af løsningen på verdens store udfordringer med bruge vores ressourcer bedst muligt, skaffe fødevarer til en voksende global befolkning og begrænse forurening. Og det samme gælder en masse andre produkter og teknologier, som vil blive efterspurgt i fremtiden som for eksempel elbiler.

Læs også: Udspil om cirkulær økonomi er en ren 12’er

Haldor Topsøe er langt fra alene

Haldor Topsøe er med sin produktion hårdt ramt af de uhensigtsmæssige REACH-procedurer, men problemerne rækker vidt ud i dansk og europæisk erhvervsliv, påpeger Karin Klitgaard.

- Det er ikke kun de producenter, de benytter stofferne, som bliver berørt. Det er også alle dem, som bruger eller videreforhandler produkterne, som skal sætte sig ind i hvilke grænseværdier og hvilken oplysningspligt, der gælder i forhold til både medarbejdere og forbrugere, forklarer hun.

Alle led i værdikæden fra producent til forbruger er samtidigt med til at betale de højere priser på produkter fra EU, som nemt bliver resultatet af de omfattende godkendelsesprocedurer. Det kan både betyde, at forbrugerne i højere grad vælger at købe produkter uden for EU – og at europæiske virksomheder overvejer at flytte produktion ud af EU.

- Derfor vil vi i DI meget gerne opfordre til, at vi fra dansk side prioriterer indsatsen højt. Vi skal fortsat have den høje kvalitet på miljøområdet, som Danmark allerede er eksponent for i EU, men indsatsen må ikke unødigt ske på bekostning af en positiv og innovativ udvikling i industrien og erhvervslivet generelt, siger Karin Klitgaard.

Læs også: Video: Fremtiden er cirkulær for virksomheder

Vi er i Danmark, fordi vi fortsat ønsker at være i Danmark. Her er højtuddannet arbejdskraft og dygtige medarbejdere, der gør, at vi kan konkurrere globalt på trods af særlige regler. Men der er en grænse, og det snerper til. HENRIK GULDBERG PEDERSEN, GROUP VICE PRESIDENT, HALDOR TOPSØE

Karin Klitgaard

Miljøpolitisk chef

Relateret