Se videoen fra Kulturnatten 2016 i Industriens Hus længere nede.

11.10.17 DIB Nyheder

Kulturnatten: Spil computerspil på DI’s hus

På fredag er det Kulturnatten i hele København. I Industriens Hus kan du spille computerspil på DI’s facade, smage Carlsbergs nyeste øl og prøve kræfter som F16-pilot.

Fredag d. 13. oktober er der Kulturnatten i Dansk Industri (DI), som slår dørene op til en aften med globalt udsyn.

Udenfor, på DI’s store glasfacade mod Rådhuspladsen, kan Kulturnattens gæster spille computerspil, mens de indenfor får mulighed for at møde en række af de globale virksomheder.

Her kan man blandt andet møde  Aquaporin, en vandteknologisk virksomhed, der kan rense vand på naturens egen måde. Gæster kan smage spildevand, der er blevet til rent drikkevand. En teknologi, der bliver brugt i rummet til at rense urin til drikkevand for astronaut Andreas Mogensen.

Derudover serverer  Carlsberg smagsprøver på deres nyeste øl, og hos teknologivirksomheden  Terma kan man prøve kræfter som pilot i en F16-flysimulator.

Under temaet ”Let’s go global” sætter DI fokus på danske virksomheders eksport, der udgør 1.100 milliarder kroner hvert år.

DI holder åbent fra kl. 18.00-22.00. Computerspillet åbner kl. 19.00.

Læs mere om Kulturnatten i DI.

Marianne Nygaard Ditlefsen

Marianne Nygaard Ditlefsen

Chef for Medlemsindsatser

  • Direkte +45 3377 3162
  • Mobil +45 2671 6545
  • E-mail msoe@di.dk

Relateret indhold