12.10.17 DIB Nyheder

Ledigheden kan snart ikke falde ret meget mere

Der var 2.600 færre ledige i august end i juli måned. Ledigheden er dog fortsat lidt højere end i foråret. Nødvendigt at kunne ansætte medarbejdere fra udlandet, mener DI.

August har efterladt Danmark med 2.600 færre ledige end i juli måned,  viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Vi er nok ved at nå det punkt, hvor ledigheden ikke kan falde ret meget mere. Selv om der var lidt færre ledige i august end i juli, er der nemlig ikke sket et fald i forhold til foråret. Det skyldes, at dem, der bliver ledige, kommer så hurtigt tilbage i job, at det i de fleste tilfælde ikke kan gå meget hurtigere, siger underdirektør Steen Nielsen, DI.

- Virksomhederne har travlt og ansætter flere medarbejdere. Det betyder også, at der er gode betingelser for ledige til at komme i job. Vi er dog også meget afhængige af at kunne ansætte medarbejdere fra udlandet, siger underdirektør Steen Nielsen, DI.

Virksomhederne har travlt og ansætter flere medarbejdere. Det betyder også, at der er gode betingelser for ledige til at komme i job. Underdirektør Steen Nielsen, DI
Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold