Vi opdaterer vores systemer i løbet af weekenden. Du kan derfor opleve af nogle funktioner ikke virker.

Se videointerviewet med Rene Kling Hansen længere nede.

DI Business Nyheder

Videodagbog: Iskold industritekniker generet af blitzlys

”Og så drejer han. Neej, han venter! Det er genialt dét dér!” Erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen har fået eksklusivt interview med landsholdets industritekniker René Kling Hansen.

Selvom der er larm fra de omkringliggende konkurrenceområder og publikummer, der kommer helt tæt på, arbejder det danske landsholds industritekniker René Kling Hansen målrettet og har alene fokus på sin opgave. Kun enkelte blitzlys har formået at rokke ved koncentrationen, og Rene Kling Hansen mener ”meget kunne være gået værre” ved løsningen af drejeopgaven ved verdensmesterskaberne for unge på erhvervsuddannelser.

Til daglig er René eux-elev på uddannelsen til industritekniker på Syddansk Erhvervsskole og i lære hos maskinfabrikken Valmont SM A/S i Rødekro.

Læs også: Videodagbog: Familien bakker op om René

I sin uddannelse lærer René både at dreje værktøjet, når metallet skal formes (drejning) og at rotere metallet, når metallet skal skæres til (fræsning). I Abu Dhabi deltager René i CNC-drejekonkurrencen, hvor han bl.a. er han oppe imod konkurrenter, som alene har specialiseret sig i drejning.

Men trods sine kun 21 år, er René allerede en garvet konkurrencedeltager og har flere gange været med ved DM i Skills. Med erfaringerne fra DM i Skills og fra regionsmesterskaberne op til Danmarksmesterskaberne, har René både lært sig selv godt at kende, og det at kunne arbejde under pres på tid. Her på konkurrencernes anden dag er han da også fortsat ved godt mod og har overskud til at nyde at være nået så langt som til WorldSkills.

Læs også: Videoportræt: René er en del af Danmarks lærlingelandshold

René synes bestemt, at konkurrence-opgaverne er udfordrende - og særligt, fordi de jo skal løses på tid. Opgaverne er omfangsrige, så René skal være rigtig dygtig til flere discipliner inden for faget. Sværhedsgraden i opgaverne er samtidigt ekstrem høj, og der er stor risiko for at snuble undervejs, hvis han ikke får lavet tingene og planlagt sin tid rigtigt fra starten. I sidste ende er det de små marginaler, der tæller, når det gælder. Det er dét, der afgør, om det bliver René eller en af de 22 øvrige konkurrenter, der løber med VM-guldet.

Læs også: Videodagbog: Åbning af WorldSkills

Men jeg kunne mærke fra sidelinjen, at René er toptrænet til at lukke alt ude, mens han koncentreret arbejder med opgaverne.
Resultatet af René's anstrengelser kender vi torsdag aften. Det gør vi også for Nichlas og Sander, der stiller op som karosseriteknikker og personvognsmekaniker. Lyt med og læs om også disse to danske medalje-håb, når jeg taler med dem i de kommende dage. På genhør.

Læs også: Danmarks vigtigste landshold klar til kamp

Video: Rasmus Bach Hansen, Industriens Uddannelser
René er toptrænet til at lukke alt ude, mens han koncentreret arbejder med opgaverne. Erhvervsuddannelseschef Lone Folmer, DI

Lone Folmer Berthelsen

Erhvervsuddannelseschef

  • Direkte +45 3377 4818
  • Mobil +45 4032 0943
  • E-mail lofb@di.dk
Relateret