PETER VIGGO JAKOBSEN forstår at udtrykke sig, så andre end hans forskningsfæller forstår ham. Det har gjort ham til en af Danmarks mest citerede eksperter i både aviser og TV. Desuden har han i 2015 modtaget de to formidlingspriser ”Meningsmodig Dansker Prisen” og ”Columbus-prisen”.

Foto: Lærke Posselt
14.12.17 DI Business Nyheder

Forsker: Virksomheder i skudlinjen i russisk cyberkrig

Den vestlige verdens militære overtag får Rusland til at tage andre midler i brug for at chikanere og destabilisere Europa og USA. Virksomheder kan også   komme i skudlinjen, fastslår en af Danmarks førende forskere i sikkerhedspolitik, Peter Viggo Jakobsen.

Da forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i starten af oktober præsenterede regeringens udspil til et nyt forsvarspolitisk forlig, der lægger op til at tilføre forsvaret af Danmark 4,8 mia. kr. frem mod 2020, var det med klar henvisning til, at truslen fra øst ikke havde været større siden den kolde krigs afslutning.
 

Løfter man sig lidt op i helikopteren, er situationen imidlertid den, at Rusland i årtier har været trængt. Kreml-orkestrerede cyberangreb og forsøg på at destabilisere de vestlige politiske systemer er mest af alt udtryk for desperation, der understreger, at når det kommer til rå militær magt, er Vesten stadig Rusland overlegen. Sådan lyder vurderingen fra lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

– Russerne føler, at verden går dem imod. Når de kigger på udviklingen efter den kolde krig, har de set NATO og EU’s magt komme tættere og tættere på. De har mistet deres tidligere allierede, mens Vesten har udvidet sin indflydelsessfære, siger han og tilføjer:

– Russerne ved godt, at kom det til en militær konfrontation, ville de blive taberne. Det er derfor, de laver alt det her med cyberkriminalitet, ”små mænd uden flag på ærmet” og støtte til højrefløjspartier, der vil destabilisere det politiske system. Det er udtryk for, at vi har bremset den militære del af det. Derfor går konkurrencen ud på at genere os på andre områder

Virksomhederne kan blive udsat for angreb fra stater, der ikke så meget har set sig sure på firmaerne, men grundlæggende bare er trætte af,hvad en anden stat har gjort Peter Viggo Jakobsen, lektor, Forsvarsakademiet

Pas på fjender og venner

Den seneste tid har da også budt på flere eksempler på, at Rusland har forsøgt at påvirke samfundsudviklingen i Vesten med andet end rå militær magt.

I december sidste år konkluderede den amerikanske efterretningstjeneste CIA, at Rusland forsøgte at sabotere og blande sig i præsidentvalget i USA, og at målet var at hjælpe Donald Trump til magten.

Ligeledes mente generalsekretæren i den franske præsident Emmanuel Macrons bevægelse En Marché, at Macron i forbindelse med den franske valgkamp var blevet udsat for bagvaskelse og angreb i russiske medier, der gik efter at hjælpe mere prorussiske politikere til magten.

Angrebene har også ramt Tyskland. Den tyske kansler Angela Merkel har sagt, at russiske angreb er blevet en del af hverdagen, som tyskerne må lære at leve med.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen er det ikke kun stater, der kan komme i skudlinjen, når russerne går til angreb. Virksomhederne kan også blive ramt.

– Vores udfordring og store opgave er nu at blive bedre til at beskytte os mod de ting, som russerne prøver at drille os med. Virksomhederne kan blive udsat for angreb fra stater, der ikke så meget har set sig sure på firmaerne, men grundlæggende bare er trætte af, hvad en anden stat har gjort, siger han.

Virksomhederne bør derfor tænke sig rigtig godt om og overveje, hvordan de bedst garderer sig imod industrispionage og beskytter deres data.

– Det kan blive så hammer-hammer dyrt, hvis en virksomhed bliver lagt ned af et cyberangreb, derfor har virksomhederne al mulig grund til at tænke sikkerheden ind i deres forretning, siger forskeren.

Han understreger samtidig, at truslen ikke blot kommer fra fjender, men også nære allierede.

– Hvis du ser på, hvad amerikanerne i dag er i stand til, skal man være meget naiv, hvis man tror, at truslen kun kommer fra øst. Selvfølgelig kan du også blive udsat for industrispionage fra amerikansk side. Så det handler for både private og statslige aktører om at være meget påpasselige, siger Peter Viggo Jakobsen og henviser til, at det i 2013 kom frem, at USA havde aflyttet den tyske kansler Angela Merkels telefon. 

Trump er ingen katastrofe ...

Set fra et rent sikkerhedspolitisk perspektiv er Peter Viggo Jakobsen dog langtfra nogen pessimist. Trods russernes fremfærd og en amerikansk præsident med hang til hurtige tweets og uforudsigelige taler, er de grundlæggende sikkerhedspolitiske alliancer i hans øjne lige så fasttømrede, som de har været i de forudgående år. 

– Når vi kigger på Nordkorea, Afghanistan, Syrien og NATO, har Trump haft nogle mærkelige tweets og holdt nogle taler, der går imod den hidtidige amerikanske politik, men han er altid endt op med at gøre, som han har fået besked på af sine rådgivere. Kigger du på amerikanernes konkrete handlinger, og hvad de bruger deres penge på, er der ikke sket et skifte, siger han og tilføjer: 

– Så meget af den diskussion, der er omkring Trump, handler om, hvorvidt hans vilde retorik skaber noget utryghed, som får hans allierede til at tvivle på, om amerikanerne er til at stole på. Men for sådan en som mig, der har et lidt længere perspektiv, kan jeg også godt huske, at der tidligere har været et relativt hårdt forhandlingsspil, hvor der er blevet presset på fra begge sider for at få den anden part til yde mere til fællesskabet.

Peter Viggo Jakobsen mener også, at det ville være godt dumt af Trump, hvis han for alvor brød med de etablerede alliancer. Ikke bare ud fra en ren sikkerhedspolitisk logik, men også ud fra tanken om, hvordan det vil påvirke amerikansk økonomi og amerikanske arbejdspladser.

– Trækker USA sig ud af NATO og Asien, vil de ikke længere kunne sælge våben til europæerne og asiaterne, der vil få et langt større incitament til at støtte op om deres egen militærindustri. Ser man på det rent økonomiske og kigger på de mange penge, som amerikanerne får ud af at sælge våben til sine allierede, er det tydeligt, at der – både for den amerikanske regering og for den stærke og indflydelsesrige amerikanske våbenindustri – er en interesse i at fastholde det eksisterende alliancesystem, siger han. 

Donald Trumps udmeldinger skal således mest af alt ses som et element i et kompleks spil om, hvem der skal betale broderparten af regningen for vores fælles sikkerhed. Sandheden er imidlertid, at det er i alles interesse, hvis der bliver ydet lidt mere til fællesskabet.

– Forudsætningen for, at vi kan bevare den sikkerhed, som vi har oplevet siden den kolde krigs afslutning er, at vi bliver ved med at være de militært stærkeste, så vi kan tvinge lande som Rusland og Kina til ikke at genere os med militære midler.

... han er kanariefuglen i kulminen

Selvom Donald Trump og hans vilde retorik ikke umiddelbart er en trussel mod stabiliteten i verden, er det dog vigtigt at forstå grobunden for hans magt. Heri ligger nemlig en advarsel om, at den største trussel mod verdensfreden måske skal findes internt i de vestlige samfund, mener Peter Viggo Jakobsen.

– Jeg ser Trump som kanariefuglen i kulminen, der advarer kulminearbejderen ved et gasudslip. Du risikerer, at der kommer nogle endnu mærkeligere ledere på den lange bane. De har måske ikke blot en vild retorik, men de handler rent faktisk også derefter.  Derfor er det så vigtigt, at de vestlige samfund finder ud af en måde at sikre, at den økonomiske udvikling kommer flere til gavn. For mig at se handler det om sammenhængskraft, siger han.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen er Brexit, Trump, Marine Le Pen og Alternative Für Deutschland alle påmindelser om, at der er en del af befolkningen i den vestlige verden, der ser udviklingen køre dem forbi.

– Det er ikke Putin, det er ikke Trump, det er ikke kineserne, der er den største trussel. Det er derimod vores egen evne til at få skabt en politisk og samfundsmæssig konsensus om, hvordan vi kommer videre, siger han.

Som konkret eksempel nævner han det politiske system i USA, der synes mere og mere fastlåst og ude af stand til at træffe beslutninger.

– Det er også en sikkerhedspolitisk udfordring. Det, som du ser i USA, er, at der er et dysfunktionelt system. Politikerne slås. Intet kommer igennem. Og det selvom republikanerne sidder på begge kamre. Det skyldes, at der er de her store spændinger i samfundet, siger han.

– Hvis ikke amerikanerne finder ud af en måde at skabe en udvikling, så også de tidligere stålarbejdere i rustbæltet føler, at de er en del af fremgangen i samfundet, vil de få større og større indenrigspolitiske problemer, der ad åre også går hen og bliver udenrigspolitiske problemer, siger han.

Politikere skal have mere magt

I Peter Viggo Jakobsens øjne er der ikke nogen tvivl om, at de interne problemer i dele af de vestlige samfund betyder, at politikerne igen må tilbageerobre noget magt. En udvikling der også kan betyde, at virksomhederne bliver mødt med strengere krav. Måske ikke så meget i Danmark, men i en række af de andre lande, hvor afstanden mellem eliten og den brede befolkning er vokset i de senere år.

– Det handler om at få lavet en deal med virksomhederne om, at den vækst og indtjening, de skaber, også skal komme samfundet og befolkningen til gode. Det er den deal, som har skabt den stabilitet, som vi har oplevet i Vesten næsten siden 2. Verdenskrig, siger han og tilføjer: 

– Det kan sagtens ske, at virksomhederne bliver mødt med et krav om at skabe flere arbejdspladser hjemme. Det har Trump sat på dagsordenen, og det kommer nok også til at ske i andre lande. De politiske rammebetingelser, som virksomhederne skal agere indenfor, bliver nok mere snævre.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen er det imidlertid også i virksomhedernes langsigtede interesse.

– Det kan godt være, at du på den korte bane kan tjene flere penge og blive mere effektiv ved at flytte din produktion til Asien. Men på den lange bane er det vigtigt – også for virksomhederne – at der ikke er store dele af samfundet, der bliver ladt tilbage.

Relateret