Når møbelvirksomheden OX DENMARQ får en bestilling fra en svensk kunde, er de først og fremmest glade. Men når de modtager betalingen i danske kroner, undrer de sig gevaldigt.

For mens det typisk koster en dansk virksomhed 15-30 kroner at modtage en betaling i euro og 40-50 kroner at modtage en betaling i danske kroner, så slipper virksomheder i andre nærliggende EU-lande med 2-3 kroner.

Det lyder ikke af meget, men når en dansk virksomhed udsteder tusindvis af eksportfakturaer, så løber det op.

- Gebyret koster os rigtig mange penge hvert år. Det har samme effekt som en eksportafgift. Det harmonerer ikke med et velfungerende indre marked, siger Jakob Hanghøj, medejer af OX DENMARQ.

De højere omkostninger betyder, at danske virksomheder som OX DENMARQ står dårligere i forhold til deres konkurrenter fra andre EU-lande. Det betyder også, at virksomheden har færre penge at investere.

- De penge, vi betaler i gebyr for at modtage betalinger for vores eksport, kunne eksempelvis finansiere deltagelse på en messe på et nyt marked. Så der er ikke tvivl om, at gebyrerne koster på investeringer, vækst og beskæftigelse, siger Jakob Hanghøj.

Skørt og unfair

Grunden til, at danske banker kan pålægge disse høje gebyrer, er, at Danmark ikke har tilsluttet sig en europæisk forordning, som fastslår, at bankerne ikke må kræve højere gebyrer for en udenlandsk overførsel end for en indenlandsk. Forordningen er obligatorisk for eurolandene, men frivillig for de resterende. Eksempelvis har Sverige tilsluttet sig forordningen.

- Det virker ikke hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt, at danske virksomheder skal være dårligere stillet end andre virksomheder fra for eksempelvis Tyskland eller Sverige, siger Jakob Hanghøj.

Han mener, at det er vanskeligt at forstå, hvorfor skiftende danske regeringer ikke har ønsket, at Danmark tilslutter sig forordningen, så danske virksomheder kan få de samme fornuftige spilleregler som virksomheder fra andre EU-lande.

Indre marked skal være endnu bedre

Eksemplet med OX DENMARQ viser, at der stadig er et stort potentiale i et endnu bedre indre marked. Ifølge Dansk Industri (DI) ligger der et potentiale på 375 milliarder kroner, hvis man alene fjerner alle hindringer for varernes fri bevægelighed i EU.

Derfor har DI lanceret en ny indsats kaldet EU-tjekket. Indsatsen skal i tæt dialog med DI’s medlemsvirksomheder finde de knaster, hvor EU’s indre marked ikke fungerer efter hensigten.

- EU-tjekket er en hyldest til det indre marked og de værdier, det står for. Det er en hyldest til samarbejdet og troen på, at vi ved at bringeudfordringerne frem i lyset og løsningerne på bordet kan styrke det indre marked. Og det er vores bidrag til at gøre arbejdet med at forbedre det indre marked så konkret som muligt, siger DI’s adm. direktør, Karsten Dybvad.

Han understreger, at DI altid har et velfungerende indre marked højt på dagsordenen og dagligt arbejder med europæisk iteressevaretagelse.

- Men med EU-tjekket gør vi en ekstra indsats, siger Karsten Dybvad. DI efterspørger input fra virksomhederne om, hvordan det indre marked fungerer i praksis.

- På den måde kan vi få flere af eksemplerne frem i lyset, som vi kan undersøge. Og hvis der viser sig at være en løsning, kan vi tage det op på politisk niveau og få det ændret, siger Karsten Dybvad.

Efterlyser den positive fortælling

En rapport fra Erhvervsministeriet fra februar i år viser, at EU’s indre marked betyder en økonomisk gevinst for Danmarks BNP på fem procent årligt, hvilket svarer til 100 milliarder kroner mere, end hvis vi havde handlet med de almindelige internationale frihandelsprincipper. 

Karsten Dybvad mener, at den positive fortælling om EU og det indre marked glemmes i den ofte kritiske snak om EU.

- Det indre marked er ikke kommet af sig selv. Det er resultatet af et vedvarende samarbejde mellem de europæiske lande, der har fjernet tusindvis af fysiske og tekniske barrierer, som har gjort det markant nemmere at være virksomhed og forbruger på tværs af grænserne i Europa, siger Karsten Dybvad.

EU-lande fortolker uens

I en rundspørge blandt DI’s medlemsvirksomheder svarer 33 procent, at de ”i nogen grad” har gavn af EU’s indre marked, mens 25 procent svarer i høj grad. Det er særligt virksomheder, som har salg til udlandet, der er positive.

I rundspørgen svarer virksomhederne også på, om EU-landene anvender, håndhæver og fortolker EU-regler forskelligt. Her svarer næsten én ud af fem ”i høj grad”, og 25 procent svarer ”i nogen grad”.

Samme rundspørge viser, at hver fjerde af DI’s medlemmer mener, at et svækket EU og indre marked er en af de største trusler for deres virksomhed i de kommende år.

Skal kaste sig ind i kampen

Og når virksomhederne oplever knaster på et ellers velfungerende indre marked, skal erhvervsliv og politikere kaste sig ind i kampen for et endnu bedre indre marked ved at finde løsninger, forklarer Karsten Dybvad.

- Det gør vi ved at arbejde målrettet for harmonisering og arbejde for, at EU-regler ikke bare er ens på papiret, men også håndhæves og fortolkes ens fra land til land. Og gøre op med nationale særregler og overimplementering, der gør det bøvlet og dyrt at handle på tværs af EU’s grænser, siger han.

Karsten Dybvad henviser til, at der allerede politisk er taget hul på udfordringerne i Danmark gennem to regeringsfora – som DI også er repræsenteret i: Virksomhedsforum for Enklere Regler og EU-Implementeringsrådet, som har fokus på at forhindre overimplementering, unødige regler og administrativt bøvl. Mange af sagerne fra EU-tjekket vil DI løfte i disse fora.

Eksempler frem i lyset

DI har allerede presset på for at få Danmark til at tilslutte sig den forordning, der vil gøre bankgebyret lavere for virksomheder som OX DENMARQ. Europa-Kommissionen har da også fået øje på gebyret og har netop et forslag i høring, der skal gøre op med de høje priser. Den udvikling glæder Jakob Hanghøj.

- Jeg synes, det er rigtig positivt, at virksomhederne kan gå til DI, når de oplever problemer. Og det er endnu bedre, når DI arbejder aktivt på få løst problemstillingerne, siger Jakob Hanghøj.

FAKTA: EU-tjekket

”EU-tjekket – fuldt udbytte af det indre marked” er lanceret af DI med formålet om at gøre det nemmere for din virksomhed at handle både herhjemme og på hele EU's indre marked.

Med EU-tjekket efterspørger DI input fra virksomhederne om, hvordan det indre marked fungerer i praksis. For eksempel: Hvilke lovgivninger skaber udfordringer? Støder I på ekstra test og krav til jeres produkter? Oplever I krav om specifikke uddannelser, når I udfører service i andre EU-lande? Er der områder, hvor I savner fælles regler?