Der var engang, hvor finansiel teknologi mest lugtede af støv og gamle pengeinstitutter. Sådan er det ikke mere. Fintech er lige nu et af de allermest hotte udviklingsområder, som danske virksomheder har al grund til at følge tæt.

Sagen er, at fintech-udviklingen kan komme til at sætte et stort fodaftryk på fremtidens erhvervsliv. Teknologien udgør simpelthen et opgør med den dominans, som pengeinstitutterne hidtil har haft inden for finansielle services.

Den nye teknologi kan mindske virksomhedernes udgifter, men det er kun én side af sagen. En anden er, at teknologien har potentiale til at flytte det finansielle provenu væk fra banken og over til virksomhederne selv. Derudover ser noget af teknologien ud til at kunne overføres til andre formål, hvilket også kan komme virksomhederne til gode.

Hvordan man end vender og drejer det, så er fintech-revolutionen noget, der kommer til at påvirke erhvervslivet på mange måder. Thomas Krogh Jensen, CEO for organisationen Copenhagen Fintech, opfordrer erhvervslivet til at spidse ører.

– Virksomhederne bør følge udviklingen og mulighederne tæt. De nye teknologier vil gå på tværs af sektorerne, og de vil kunne bruges i mange industrier. De bliver centrale i den nye tids forretningsmodeller. Altså dem, hvor man populært sagt skal til at overveje, om man tager betaling for den pumpe, man sælger, det vand, der løber igennem den, eller de data som den genererer, siger han.

Dansk fintech-satsning

Bag Copenhagen Fintech står en række aktører, der blandt andet inkluderer Finansrådet, Nets og Københavns Kommune. En række andre organisationer, deriblandt DI, arbejder sammen med dem.

Formålet er at importere knowhow og eksportere koncepter. I processen er organisationen ved at skabe et selvforstærkende fintech-iværksættermiljø i København, og det er på kort tid vokset med raketfart. På lidt over et halvt år er mere end 35 mindre virksomheder med over 100 tilknyttede personer flyttet ind i Copenhagen Fintechs kontorer på Christianshavn.

Sammen har de kastet sig ud i discipliner, der tidligere kun var forbeholdt finanssektoren. Det drejer sig om online-betalinger, parkeringsbetaling via mobil, alternative digitale valutaer baseret på den såkaldte blockchain-teknologi – for bare at nævne et par stykker.

På trods af den nye konkurrence, så er pengeinstitutterne dog ikke tabt bag en vogn. De har de seneste år strømlinet netbankerne, de har implementeret chipbetaling, Mobile­Pay og meget mere. Bankerne er dog udfordret, og det ikke kun af den hjemlige udvikling, forklarer Thomas Krogh Jensen.

– Fintech er også den teknologi, der gør, at store, internationale koncerner som Amazon, Apple, Facebook og mange flere kan skabe nye forretningsmodeller og tilbyde services, som de traditionelle spillere ellers har siddet på. De omgår simpelthen bankerne. Det er meget sigende, at alle de ovennævnte i dag har banktilladelser, siger han.

Netop derfor sætter Dansk Industri fokus på fintech-branchen i Danmark og holder i efteråret flere events om emnet. Der er god grund til, at organisationen interesserer sig for feltet, forklarer fagleder i DI Digital, Christian Hannibal:

 – Vi har et stærkt fintech-start­upmiljø i Danmark. Her smelter teknologi og finans sammen, og det er en af grundene til, at DI Digital er engageret i dagsordenen, siger han.

Serviceleverandøren vinder

Vil man forstå, hvad fintech i realiteten er, så er det værd at møde aktørerne. Både den lille udviklingsvirksomhed og den etablerede kæmpe, der overvejer mulighederne.

Et eksempel på den første er Taastrup-virksomheden Yourpay. Virksomheden er fra 2014 og står bag et online-betalingssystem, som er målrettet mindre virksomhedskunder. Udover at levere et betalingssystem, som kan konkurrere med pengeinstitutternes, så står Yourpay også bag en algoritme, som kan minimere risikoen for internetsvindel.

Det har Yourpay gjort så godt, at den i dag har 26 ansatte og store internationale ambitioner. Yourpays stifter og CEO er Mathias Gajhede, og han mener, at vi kun har set begyndelsen på fintech-revolutionen.

– Sagen er, at når man i dag tænker betalinger, så tænker man automatisk på pengeinstitutter. Men fremtidens betalinger bliver noget helt andet. De bliver flere, de bliver mindre. Fremtidens køleskab bestiller selv mælk, når du er løbet tør. Det indebærer en betaling. Det indebærer ny teknologi. Man skal finde ud af, hvem der skal stå for den, siger han.

Her er pointen, at det ikke nødvendigvis er det traditionelle pengeinstitut, der løser den opgave. Måske er det en anden finansiel spiller. Måske er det det supermarked, man har en aftale med. Måske er det køleskabsproducenten.

Den, der først får det til at virke, står til at høste gevinsten – og det bliver ikke nødvendigvis pengeinstituttet.

De store skal med på vognen

Både store og små virksomheder er ved at få øjnene op for de muligheder, udviklingen inden for fintech skaber. Det kræver dog ofte en bevidst satsning, som både koster penge og personale, og det afholder mange fra at gøre det.

En af de danske virksomheder, der har kastet sig ud i det, er ISS. Den danskforankrede servicekæmpe har simpelthen oprettet en innovativ enhed, som fysisk og administrativt er adskilt fra moderkoncernen.

Formålet er at dykke ned i den digitale udvikling og identificere de produkter og ideer, der kan blive grundlag for fremtidens indtægter. ISS’ såkaldte ”Corporate Garage” er blandt andet ledet af it-specialisten Maz Spork. Han forklarer, at enheden er koncernens laboratorium, der skal tænke ud af boksen.

– Når man er en global virksomhed, der har 100 år på bagen, så har man allerede bevist, at man er god til at foretage løbende forbedringer. Paradokset er, at man som stor koncern bliver påfaldende svag til at omfavne større forandringer. Behovet er åbenlyst, men risikoen synes ofte for stor. Sagen er bare, at der ikke er noget alternativ, siger Maz Spork.

Virksomhederne bliver i Maz Sporks optik nødt til at satse på nye teknologier. Det er her, at konkurrenter leder efter fordele, og det er her, at de teknologier, som kan revolutionere ens forretning, ligger.

I den forbindelse er ISS Corporate Garage allerede ved at undersøge mulighederne i flere fintech-koncepter – deriblandt biometri og blockchains, altså den teknologi, der ligger til grund for digitale valutaer.

– Blockchains er en meget interessant teknologi, men ikke bare som en valuta. Blockchains er sporbare transaktioner, som kan give data og overblik. Analyserer man dem, så kan man måske få overblik over kontrakter og nytænke dem. Det kan have stor værdi i en kæmpekoncern som vores, siger han og tilføjer:

– Med hensyn til biometri-teknologien, der jo også er fintech, så giver det os muligheder inden for medarbejderstaben. Vi kan måske bedre hyre folk eller genansætte dem – og i processen eksempelvis sikre os mod svindel eller børnearbejde. Mulighederne er enorme, siger han. 

Usikkerhed og risici

Maz Spork understreger dog, at ISS ikke bare kaster midler i at afprøve nye teknologier for sjov. Det er ramme alvor. Fremtidens pengestrømme kan vise sig at komme andre steder fra, end de gør i dag, og konkurrenter kan snuppe hinandens kunder hurtigere end nogensinde før.

Den aktør, der først ser et nyt område eller forretningsmodel, kan sidde med den altafgørende joker på hånden. Det handler om både at se de små detaljer og overvåge det store billede. Den model opfordrer han andre virksomheder til at samle op.

– Der er ingen vej udenom. Virksomhederne bliver nødt til at holde øje med teknologien og de udviklingsklynger, der opstår – som eksempelvis fintech i København. Virksomheder skal være villige til at omfavne teknologien og eksperimentere, siger Maz Spork og tilføjer:

– Men de skal også være bevidste om, at det ikke gratis. Det koster penge at afsøge et område og eksperimentere. Det indebærer usikkerhed, men man skal bare huske, at det er ikke det samme som, at det indebærer en risiko. Specielt ikke, hvis midlerne allerede er afskrevet. Risikoen ligger nærmere i, at man ikke gør noget. 

Hvad er fintech?

Fintech er en forkortelse af ”financial technologies”. Begrebet beskriver de teknologier og virksomheder, som bruger moderne it til at skabe nye finansielle services.

Nogle eksempler er blockchain-valutaen Bitcoin, betalingsssystemer, investerings­redskaber, parkerings-apps.

Fintech-virksomheder ligger typisk i konkurrence med pengeinstitutterne. Reelt kan fintech-virksomheder være svære at skelne fra andre tech-virksomheder, da mange af sidstnævnte ofte har eksempelvis et betalingssystem.

BLOCKCHAIN

Begrebet blockchain bliver ofte brugt som synonym med digitale valutater. I realiteten er blockchain dog en del af den teknologi, der ligger bag de digitale valutaer.

Blockchain-teknologien gør, at hver eneste transaktion med valutaen bliver registreret, krypteret og vedhæftet valutaen. Den udgør altså en slags kæde af små blokke med information. Dermed er det muligt at spore, hvor den digitale valuta kommer fra, og hvad dens historik er.

Der findes en stribe digitale valutaer, hvoraf Bitcoin nok er den mest kendte. Fællesnævneren for valutaerne er, at de alle bygger på blockchain-princippet.