Efter stoppet i Thisted kører bussen videre til Ringkøbing/Skjern Kommune. Se video og hør, hvilke udfordringer virksomhederne i Thisted Kommune møder. Video: Marie Victoria Nedergaard

Foto: Marie Victoria Nedergaard
02.11.17 DIB Nyheder

Kommunalvalg i Thisted: Virksomhederne efterspørger arbejdskraft og bedre vejnet

Kommunalvalgkampen er skudt i gang over hele Danmark. I Thisted efterspørger virksomhederne især bedre infrastruktur – og at politikerne sikrer kvalificeret arbejdskraft.

Hver sin kommune, hver sin udfordring op til efterårets kommunalvalgkamp.

I Thisted er valgkampen præget af, at kommunen ligger langt fra nærmeste motorvej. Det er svært at fragte varer og medarbejdere til og fra egnen. Derfor efterspørger virksomhederne bedre infrastruktur og større fokus på, at politikerne arbejder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Det var også omdrejningspunktet, da DI's kommunalvalgsbus d. 24. oktober sammen med kommunalpolitikere besøgte to af kommunens virksomheder, Thisted Bryghus og ab Metal, som laver aluminiumsprodukter.

Vi mangler et bedre vejnet, så vi kan sikre, at vi har den arbejdskraft, vi skal bruge. Der har været god debat i dag. Jeg håber, at politikerne kan se, hvad virksomhederne har brug for, Tage Odgaard Nielsen, formand, DI Thy/Mors, direktør, Frontego A/S

Hos sidstnævnte virksomhed mærker de især på fragtpriserne, at det tager lang tid at komme til Thisted.

- Min virksomhed er udfordret på infrastruktur og afstanden til kunderne. Det kan jeg se ved, at mine fragtpriser eksploderer, fordi det tager lang tid at komme frem og tilbage. Vi har faktisk kunder, som efterspørger, at vi flytter vores produktion, og det ville være ærgerligt, siger Hans Buch, adm. direktør i ab Metal.

Læs også: Hvad siger kommunerne selv om deres erhvervsklima?

Bedre vejnet giver bedre medarbejdere

DI's kommunalvalgsbus besøger i løbet af de næste to uger 21 forskellige kommuner for at sætte fokus på erhvervslivets vilkår op til det kommende kommunalvalg. I hver kommune inviterer to virksomheder indenfor til debat om, hvilke fokuspunkter, de synes, lokalpolitikken mangler.

Formand i  DI Thy/Mors genkender de udfordringer, som ab Metal møder, hos flere medlemsvirksomheder i regionen. Han mener, at en bedre infrastruktur til og fra kommunen hænger nøje sammen med en anden udfordring, kommunens virksomheder har: nemlig at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

- Vi mangler et bedre vejnet, så vi kan sikre, at vi har den arbejdskraft, vi skal bruge. Der har været god debat i dag. Jeg håber, at politikerne kan se, hvad virksomhederne har brug for, siger formand for DI Thy/Mors og direktør i Frontego A/S, Tage Odgaard Nielsen.

Læs også: Samarbejde mellem jobcentre giver flere gode kandidater til virksomhederne

Færre svage unge, flere kvalificerede medarbejdere

Både virksomhedsledere og politikere var dog også enige om, at der skal fokus på fødekæden, hvis kommunen skal sikre kvalificeret arbejdskraft.

De unge, som i dag ikke har udsigt til at få en uddannelse, skal løftes, for de kan hjælpe med at udfylde de huller, som virksomhederne kommer til at have i fremtiden.

- Vi har drøftet, at vi skal have flere af vores egne unge mennesker ud i arbejdsstyrken. Det er et af de budskaber, vi får med fra virksomhederne i dag: Sørg for at få alle med, og få løftet i bunden, siger borgmester Lene Kjelgaard (K).

Hun peger på, at kommunen har et godt samarbejde med erhvervslivet, men at det er vigtigt, at politikerne hele tiden har øje for, hvilke vækstbarrierer virksomhederne har.

Læs også: Kommunalvalg - I Jylland er der fokus på virksomhederne

Hanne Schou

Hanne Schou

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3618
  • Mobil +45 2949 4673
  • E-mail hsu@di.dk

Relateret indhold