06.11.17 DIB Nyheder

Nogle bukker under, men dansk økonomi står stærkt

Antallet af konkurser var uændret i oktober i forhold til måneden før. Men antallet af konkurser er relativt lille i forhold til antallet af nye virksomhederne.

Oktober bød på et uændret antal konkurser i forhold til måneden før. I de første ni måneder af 2017 blev der dog oprettet dobbelt så mange nye virksomheder, som der var konkurser. Til dato er der i 2017 skabt 17.447 nye anparts- og aktieselskaber. Antallet af konkurser er altså relativt lille i forhold til antallet af nye virksomheder.

Vi har brug for, at virksomhederne vokser og skaber arbejdspladser, så når én virksomhed drejer nøglen om, er det afgørende, at rammerne er så gode, at andre kan starte op eller udvide. Morten Granzau Nielsen, Vicedirektør

- De seneste måneder har nøgletallene peget både op og ned. Generelt går det godt i virksomhederne, men der er stadig en del virksomheder, der går konkurs. Det er altså ikke alle, der oplever fremgang, siger cheføkonom Morten Granzau Nielsen, Dansk Industri.

- Vi er i en positiv udvikling, hvor der kommer flere virksomheder til, end der lukker. Det skal vi understøtte ved at sikre de bedst mulige vilkår for virksomheder i vækst, så de ikke stopper, inden de rigtigt er kommet i gang, siger cheføkonom Morten Granzau Nielsen, Dansk Industri.

- Vi har brug for, at virksomhederne vokser og skaber arbejdspladser, så når én virksomhed drejer nøglen om, er det afgørende, at rammerne er så gode, at andre kan starte op eller udvide, siger cheføkonom Morten Granzau Nielsen, Dansk Industri.

- Det skal være nemmere for virksomhederne at få adgang til risikovillig kapital. Blandt andet derfor krydser vi fingre for en aftale om regeringens erhvervs- og iværksætterudspil en af de kommende dage, siger cheføkonom Morten Granzau Nielsen, Dansk Industri.

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold