Distriktschef i Aldi Linda Frederiksen er en sjælden fugl. Ikke alene er hun en myreflittig socialdemokratisk kommunalpolitiker i Næstved Kommune, hun er også privatansat med stort ansvar og tilhørende arbejdstid.

- Jeg er en af få privatansatte i Næstved Kommunes byråd. De andre byrådspolitikere er typisk offentligt ansatte, eksempelvis skolelærere eller sygeplejersker. Der er også nogle pensionister imellem og nogle selvstændige, der har gode muligheder for at planlægge deres arbejdstid. Men jeg er af den overbevisning, at det ikke kan være rigtigt, at man ikke kan kombinere et arbejde i det private med lokalpolitik. Det skal kunne lade sig gøre, siger hun.

Helt let er det dog ikke. Med en ugentlig arbejdstid på 45 timer og et lokalpolitisk arbejde, der i snit optager 15 – 20 timer om ugen og inkluderer både weekend og aftenarbejde, er Linda Frederiksens dage godt fyldt op. Men det er indsatsen værd, mener hun.

- Al ære og respekt for de offentligt ansatte i byrådet, men de lever altså i et lukket kredsløb. I min branche er det sådan, at hvis der ikke er nogle kunder, så er der ikke noget arbejde. Sådan er det ikke i det offentlige. Selvom konjunkturerne går den forkerte vej, så er der stadig børn, der skal passes og i skole. Det er to forskellige verdener, siger Linda Frederiksen.

Ikke at hendes verden er bedre end de offentligt ansattes. Men hun tror fuldt og fast på, at både de offentligt og de privatansatte kan lære noget af hinanden, og at de i fællesskab kan føre den bedste politik til gavn for Næstved Kommune og dens indbyggere.

- Man tager sine erfaringer og sin dagligdag med ind i byrådssalen. Det er vigtigt,  at det ikke kun er en del af samfundet, der er repræsenteret i byrådssalen, siger Linda Frederiksen.

Læs også: Minister: Kommuner bør tage mere hensyn

Over halvdelen er offentligt ansatte

Hendes erfaringer fra byrådet i Næstved er langt fra unikke. Tværtimod afspejler de meget godt den kommunalpolitiske virkelighed i Danmarks 98 kommuner, der næsten overalt er domineret af offentligt ansatte.

En analyse at byrådenes sammensætning, foretaget af forskerne Yosef Bhatti, Kasper Møller Hansen og Ulrik Kjær viser således, at det er de offentligt ansatte, der er mest talstærkt repræsenteret i byrådene.

Ud af de 2.444 indvalgte medlemmer af kommunernes byråd er 52 procent offentligt ansatte i stat, regioner eller kommuner. 23 procent er privat ansatte. 11 procent er selvstændige. 9 procent har anden beskæftigelse, eksempelvis i en offentlig virksomhed eller en non-profit organisation. De resterede 5 procent er uden for arbejdsmarkedet.

- Vores opgørelse viser helt tydeligt, at de offentligt ansatte er kraftigt overrepræsenteret. De udgør under 20 procent af vælgerne, men over halvdelen af medlemmerne af byrådet, siger professor MSO Yosef Bhatti fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

Offentligt ansatte skiller sig ud

Nærmest lige omvendt står det til med de privat ansatte. Hvor de udgør 33 procent af vælgerbefolkningen, så udgør de 23 procent af byrådssalene. Og tilsvarende betyder de offentligt ansattes dominans i byrådene, at personer uden for arbejdsmarkedet også er kraftigt underrepræsenteret, set i forhold til hvor stor en del af befolkningen, de udgør, påpeger Yosef Bhatti.

- Offentligt ansatte skiller sig rigtig meget ud. Det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvilken betydning det har, siger han. Mangel på input fra erhvervslivet

Spørger du Jytte Høyrup, der i de senere år har kombineret sin erhvervskarriere i Fynbo Foods med en aktiv deltagelse i byrådet i Frederikshavns Kommune for Venstre, så er der ikke nogen tvivl om, at det har betydning, hvilken erhvervsmæssig baggrund byrådspolitikerne har.

- Der er for mange offentligt ansatte i byrådene. Der mangler noget input fra erhvervslivet. Personer med privat baggrund kan byde ind med nogle nye vinkler og nogle andre måder at se verden på, siger Jytte Høyrup, der blandt andet sidder i arbejdsmarkedsudvalget og økonomiudvalget i Frederikshavns Kommune.

Hun peger helt konkret på, at hun har bidraget til, at kommunen og jobcentrenes arbejde har fået mere fokus på virksomhedernes behov.

- Det har tidligere været en lidt lang og besværlig proces, hvis en virksomhed henvendte sig til kommunen. Nu er det blevet mere virksomhedsrettet. Der er kommet en større forståelse for virksomhedernes situation og for betydningen af, at virksomhederne har adgang til gode medarbejdere, siger hun.

Som al anden mangfoldighed

Der findes ikke sikker viden om, hvad ens erhvervsmæssige baggrund har af betydning for ens politiske virke. Ifølge professor Yosef Bhatti virker det dog sandsynligt, at det kan spille en vigtig rolle.

- Det handler grundlæggende om, hvorvidt man kan forstå andres livssituation. Ligesom det kan være vigtigt, at der både er mænd og kvinder i politik, kan det være vigtigt, at der både er offentligt og privat ansatte, siger Yosef Bhatti.

Han forestiller sig, at offentligt og privat ansatte eksempelvis kan se forskelligt på, hvordan en kommune drives bedst.

- Det er ikke svært at forestille sig, at de privatansatte har lidt mere fokus på brugernes behov end de offentligt ansatte, der måske mere tænker i, hvordan de politiske beslutninger påvirker samfundet generelt, siger han.

Mere arbejde til lokalpolitikere

De offentligt ansattes dominans i byrådssalene er langtfra noget nyt fænomen.

I 2009 undersøgte Indenrigs- og Socialministeriet, hvilken beskæftigelsesmæssig baggrund kommunalpolitikerne havde i 2001 og 2005.

Undersøgelsen viste, at ud af de dengang 4.647 kommunalpolitikere – på daværende tidspunkt var der 272 kommuner i Danmark, som blev ændret til 98 kommuner og tilsvarende færre byrådsmedlemmer i forbindelse med Strukturreformen i 2007 – var 28 procent privatansatte i 2001, mens andelen var faldet marginalt til 27 procent i 2005. Sidenhen er andelen af privatansatte faldet yderligere til de nuværende 23 procent – svarende til et fald på 5 procentpoint siden 2001. Andelen af selvstændige er steget en smule fra 10 til 11 procent.

I den samme periode er antallet af offentligt ansatte faldet fra 54 til 52 procent.

Med til historien hører dog, at der i Indenrigs- og Socialministeriets opgørelse ikke opereres med begrebet ansatte i anden beskæftigelse, hvilket gør, at man skal være forsigtig med at sammenligne tallene med i dag.

Kommunalpolitikere har fået mere arbejde

Det er imidlertid helt tydeligt, at der både i dag og før i tiden har været en skæv fordeling af personer med en baggrund i det offentlige og i det private erhvervsliv i byrådene, mener professor Yosef Bhatti. Og muligvis er det blevet endnu sværere for de privatansatte at få deres arbejdsliv og deres politiske liv til at svinge efter kommune­sammenlægningerne i 2007.

- Arbejdsbelastningen for kommunalpolitikerne er øget markant over tid. Det presser nok alle lokalpolitikerne, men det kunne godt tænkes, at det stiller endnu større krav til de privatansatte, der måske har lidt sværere ved at forklare deres arbejdsgiver, hvorfor de nok engang skal gå tidligt for at nå et udvalgsmøde, siger Yosef Bhatti.

Det er en problemstilling, som Andreas Pless, privatansat og medlem af Svendborg Byråd for de konservative, kan nikke genkendende til.

- Det er svært at få mit arbejdsliv til at hænge sammen med det politiske arbejde. Du kan deltage i noget politisk hver eneste dag eller aften. Og er du ikke 100 procent committed, så bliver du sat udenfor og får hverken indflydelse eller magt, siger han.

Andreas Pless har derfor også taget konsekvensen og valgt ikke at stille op til byrådet i Svendborg ved det kommende kommunalvalg, der finder sted den 21. november.

- Jeg har simpelthen ikke tid til både arbejde og kommunalpolitik, siger han.

Tid er afgørende

Fra flere sider peges der også på, at tidsforbruget og fleksibiliteten er en af de primære grunde til, at offentligt ansatte er væsentligt bedre repræsenteret i byrådene.

Eksempelvis skriver Indenrigs- og Socialministeriet i deres undersøgelse fra 2009, at ”er man offentlig ansat som eksempelvis skolelærer (…) har man måske en bedre mulighed for at planlægge dele af sin arbejdstid selv, end hvis man er eksportchauffør eller bankassistent, hvor det måske ikke i alle tilfælde kan lade sig gøre lige at tage et møde først på eftermiddagen med kort varsel”.

Ifølge professor Yosef Bhatti kan en større grad af fleksibilitet hos de private virksomheder derfor også være noget af det, som kan bane vejen for flere privatansatte byrådsmedlemmer. Men han har forståelse for, at det måske ikke er særlig attraktivt for virksomhederne, at medarbejderne bruger mange timer på det politiske arbejde. 

- Virksomhederne skal dog huske på, at det også kan gå ud over dem selv, hvis der slet ikke er nogen fra det private erhvervsliv i byrådet. Deres interesser og problemer risikerer at blive overset, siger han. Løsningen kan være, at de politiske partier skubber mere på for at få privatansatte til at stille op, mener Yosef Bhatti.

Lige netop det var, hvad der fik Jytte Høyrup, lokalpolitiker og borgmesterkandidat for Venstre i Frederikshavn Kommune, til at stille op. Hun var gentagne gange blevet opfordret og valgte til sidst at sige ja.

- Det er byrådspolitikere med relation til erhvervslivet, som vi mangler, siger hun. 

DI og kommunalvalget 2017

I forbindelse med kommunalvalget den 21. november tager DI på rundtur for at diskutere erhvervspolitik og lokale rammevilkår med kandidaterne til byråd/kommunalbestyrelser og det lokale erhvervsliv.

En særlig DI-bus vil i ugerne 43 – 45 køre rundt til 21 kommuner fordelt på DI’s regionalforeninger i hele landet. I hver kommune fyldes bussen med kommunalvalgskandidater, lokal presse og lokale virksomhedsledere. Sammen kører de på virksomhedsbesøg og går i dialog om, hvad der skal til for at skabe arbejdspladser og råd til bedre velfærd i kommunen.

Som optakt til kommunalvalget har DI desuden udarbejdet kommunale faktaark, hvor de politiske kandidater kan finde information om de forhold, som har betydning for virksomhederne i deres kommune.