Topsøe investerede 5 mio. kr. - nu kommer pengene mange gange igen
En ca. fem mio. kr. stor strategisk investering i et nyt forretningsområde har givet Haldor Topsøe et forspring i omstillingen fra olie og gas til biomasse som udgangspunkt for produktion af kemikalier.
152 mio. kr.
Så meget satte InnovationsFonden og 16 partnere: Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Novozymes, Arla Foods, DLG, Haldor Topsøe, Rockwool, KMC, Hamlet Protein, Borregaard, Agrotech, SEGES, DLF og innovationsnetværket Inbiom i 2013 af til over fem år at forske i og udvikle nye måder at bruge biomasse som erstatning for fossile ressourcer. I hovedsagen olie.
Platformen fik navnet BioValue, og her ni måneder før projektbevillingen rinder ud, er det oplagt at spørge: Er de 152 mio. kr. givet godt ud?
I høj grad. I alt har 10 store industripartnere og 12 SMV’er indtil videre høstet i alt 3 patentansøgninger, 2 opfindelser og 19 ph.d’er. Og Esben Taarning, der er R&D director i Haldor Topsøes afdeling for bæredygtige kemikalier, der var en af parterne, er også begejstret.
Det giver utrolig god mening, at mange aktører kommer med bidrag til udviklingen med hver deres specialviden. Derfor ser vi fra DI’s side meget gerne, at der sættes penge af til denne type tværgående forsknings- og udviklingsprojekter Chefkonsulent Michael Persson, DI'S repræsentant i det nationale bioøkonomipanel
- Vi gik ind i partnerskabet for at forberede os på en fremtid, hvor vores kunder i stigende grad efterspørger bæredygtig produktion baseret på biomasse frem for olie, gas og kul. Vores kompetencer inden for katalyse bruges i dag først og fremmest til at producere kemikalier og brændstoffer af olie, men er lige så afgørende, når vores kunder ønsker at fremstille de samme produkter fra biomasse. Derfor gik vi ind i samarbejdet og investerede omtrent fem mio. kr. alene for at få ny viden og et netværk, fortæller Esben Taarning.
Råvaren bliver det, der i dag er affald
Undervejs i processen blev det klart for virksomheden, at der er store muligheder for Haldor Topsøe i viderebehandling af de mellemprodukter, som bioraffinering kan fremskaffe.
- Vi har allerede fået patent på en katalysator, der kan bruges i produktion af biobaseret plast. Katalyse kan gøre produktionen af bioplastik billigere, så det sandsynligvis kan konkurrere med traditionel plastik på kommercielle vilkår. Vi forventer, at det kan blive et stort forretningsområde, da en del af vores kunder i olieindustrien også har fokus på at supplere deres fossilbaserede forretning med bæredygtige biobaserede alternativer, siger Esben Taarning.
Råvaren i processen er sukker, som kan komme fra sukkerroer, sukkerrør og majs, men formentlig vil sukkeret i fremtiden komme fra for eksempel halm, træ eller biomasse-affald.
Skal finde anvendelse for nyt kemikalie
Undervejs i projektet har Haldor Topsøe også fundet en metode til at producere helt nye typer ’plastikbyggesten’, kaldet MVG, ud af biomasse på en billig og miljøvenlig måde. Det bemærkelsesværdige ved det er, at det hidtil ikke har været undersøgt, hvilke nye typer plastik man kan producere med udgangspunkt i MVG, fordi man indtil nu kun har kunnet producere det af olie på en dyr og besværlig måde.
- Derfor er vi nu ved at undersøge, om vi kan finde en rentabel og god anvendelse for MVG, og meget tyder på, at vi står med en metode, der kan give Haldor Topsøe en betragtelig omsætning. Inden det sker, har vi selvfølgelig investeret væsentligt mere end de 5 mio. kr. vi startede ud med, men lige nu ser det ud til, at de har været givet rigtig godt ud, siger Esben Taarning.
+ 25 mia. og 21.000 arbejdspladser
Dermed er en af grundstenene lagt til et scenarie, hvor udnyttelse af biomasse bidrager til dansk økonomi og skabelsen af danske arbejdspladser. Ifølge rapporten ”10-millioner-tons planen” udarbejdet af forskere fra Københavns og Aarhus Universitet kan Danmark øge den årlige produktion af biomasse med mere end 10 mio. ton og derigennem skabe 21.000 arbejdspladser – primært i landdistrikter – og øget omsætning for 25 mia. kr. Konklusionerne undersøttes også af rapporten "Geographical employment otentials from bioeconomy" udarbejdet af konsulenthuset Copenhagen Economics for fagforbundet 3F.
- Det er svært ikke at kunne lide den slags forudsigelser, og vi er helt enige i, at der er et meget stort potentiale i biomasse i Danmark. Ikke kun til energi men også som afløsning for fossile ressourcer i biobaserede kemikalier, som medicin og kosttilskud og som ingredienser i fødevareindustrien, siger Michael Persson, der er Dansk Industris repræsentant i Det Nationale Bioøkonomipanel.
Han har fulgt arbejdet i BioValue fra sidelinjen, og er ikke i tvivl om, at det har været en stor fordel, at flere universiteter og forskellige typer virksomheder har skullet arbejde sammen og på den måde har tilført hinanden stor værdi.
- Det er for store deles vedkommende helt nye markeder, produkter og værdikæder, der skal opfindes og dyrkes. Der giver det utrolig god mening, at mange aktører kommer med bidrag til udviklingen med hver deres specialviden. Derfor ser vi fra DI’s side meget gerne, at der sættes penge af til denne type tværgående forsknings- og udviklingsprojekter, siger Michael Persson.
