Video: Flyvende grise skaber banebrydende dansk forskning
To flyvende grise har hjulpet danske læger og Flyvevåbnet med at teste en helt ny måde at tilføre ilt til lunger, der ikke selv kan trække vejret. Samarbejder som det giver den bedste forskning og kan give virksomheder mulighed for at gribe resultaterne, siger sundhedspolitisk chef i DI.
To grise ankommer i hver deres ambulance til militærflyvepladsen i Aalborg. De bliver kørt ombord på det store Hercules-fly, der om lidt skal tage dem rundt i det danske luftrum, alt imens de lægger krop til banebrydende dansk forskning.
Hercules-flyveren er i de kommende timer et flyvende laboratorium. Danske læger har opdaget, at lunger, der ikke selv er i stand til at trække vejret, ikke nødvendigvis behøver at være tilkoblet en respirator, som kunstigt puster ilt ind i lungerne. I stedet kan ilten føres direkte til blodet.
Hidtil har det ikke være muligt at bruge metoden i mere end 30 minutter, fordi den kuldioxid, du normalt udånder, ophober sig i blodet, når du ikke trækker vejret. Men det er det, lægerne fra Aalborg Universitetshospital har fundet løsningen på, så metoden kan bruges i over to timer.
Metoden skal redde sårede soldater
Under flyvningen ligger grisene på hver deres leje. Læger, sygeplejersker og dyretekniker klædt i hvide kitler omkranser dem for at sikre, at alt går, som det skal. Der bliver hele tiden taget blodprøver for tjekke iltindholdet i grisenes blod, som er det, der afgør resultatet.
Løsningen bliver testet i luften af flere årsager. Dels flyver Forsvaret ofte evakuerede soldater med skader på lungerne. Og når lungerne i forvejen er skadede, slider det endnu mere, hvis kroppen skal bruge kræfter på at få tilført ilt ind gennem luftvejene.
Derudover går rigtig meget ilt til spilde på vejen fra iltflaske gennem respirator til lunge. Det betyder, at der skal mange iltflasker til, hvis en person skal holdes i live under en lang flyvning. Samtidig er det sværere for kroppen at optage ilt i højden, og derfor er det relevant at teste, om metoden virker i et fly.
Jeg håber, at metoden også kan føre til ny udvikling på sygehusene. Her er der mulighed for, at en virksomhed kan komme ind i billedet. Mie Rasbech, Chef for DI Life Science
- Problemet er, at hvis vi skal have nok med til en af de lange flyvninger, skal vi virkelig have meget med. Hvis vores nye metode er lige så god som en respirator – og tilmed kan spare en masse ilt, så er det rigtig godt, siger Benedict Kjærgaard, som er overlæge på Aalborg Universitetshospital og er ansat i Flyvevåbnet, er en af hjernerne bag forskningen.
Tilbage på landjorden – med succes
Efter et par timer i luften lander flyet igen. Det viser sig, at metoden virker, som lægerne har håbet. Forud venter nu en masse medicinske godkendelser – så det, de danske læger har opdaget, i fremtiden kan udbredes til resten af verden.
Mie Rasbech, som er sundhedspolitisk chef i Dansk Industri, var med i Hercules-flyveren for at overvære forsøget. Hun fremhæver, at forskning som det, hun har været vidne til, er et godt eksempel på, hvordan man samarbejder på tværs af fagligheder i Danmark. Det giver ifølge hende de bedste løsninger.
- Forsvaret har efterspurgt en løsning, som læger fra Aalborg Universitetshospital udvikler. Og så håber jeg, at metoden også kan føre til ny udvikling på sygehusene. Her er der mulighed for, at en virksomhed kan komme ind i billedet og gribe bolden til videre udvikling, siger hun.
