22.12.17 DIB Nyheder

Nøgletal: BNP faldt, men væksten vender tilbage

Dansk BNP faldt med 0,5 pct. i 3. kvartal, viser dagens tal fra Danmarks Statistik. På årsbasis steg BNP med 1,5 pct.

- Et enkelt kvartal med faldende produktion bør ikke give anledning til bekymring. Der er masser af tegn på, at fremgangen i dansk økonomi vil fortsætte, siger cheføkonom Morten Granzau, Dansk Industri.

Faldet kommer ikke overraskende. I vores seneste prognose anslog vi, at BNP ville dykke med 0,4 pct. i tredje kvartal, men vi forventede, at tilbagegangen var forbigående. Morten Granzau Nielsen, Vicedirektør

- Eksporten faldt lidt tilbage, og bilsalget gik næsten i stå, mens der var forhandlinger om at omlægge registreringsafgiften. Begge dele er med til at forklare den negative udvikling i BNP, siger Morten Granzau.

- Faldet kommer ikke overraskende. I vores seneste prognose anslog vi, at BNP ville dykke med 0,4 pct. i tredje kvartal, men vi forventede, at tilbagegangen var forbigående. Køb af nye biler blev jo bare udskudt, virksomhederne venter fortsat fremgang, og beskæftigelsen stiger fortsat kraftigt, siger Morten Granzau.

Danmark har stadig udsigt til en vækst på omkring 2 pct. for hele 2017 og for 2018, vurderer i DI i sin seneste prognose primo november.

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold