Skæbnen for erhvervslivets vilkår i Storbritannien efter Brexit kommer nu øverst på EU's agenda.

14.12.17 DIB Nyheder

DI om Brexit: Undgå særbehandling af UK i overgangsfase

EU-forhandlinger om Brexit ind i afgørende fase for virksomheder. DI har klare håb til næste skridt i, der indledes ved topmødet fredag.

Danske virksomheder har brug for stabile betingelser i samhandlen med Storbritannien så længe det er muligt. Derfor håber Dansk Industri, på en Brexit-aftale, hvor vilkårene for at sælge varer til briterne forbliver som nu i en overgangsfase indtil en ny handelsaftale mellem EU og briterne er endeligt på plads.

- Tiden til at forhandle de fremtidige handelsvilkår med briterne er særdeles knap, så vi håber på en beslutning i Det Europæiske Råd som bevare status quo i en overgangsperiode, fordi det giver virksomhederne sikkerhed for, at de kan fortsætte handlen med briterne på uændrede vilkår, siger DI’s europapolitiske chef, underdirektør Anders Ladefoged.

Det vil også gøre virksomhedernes omstilling til tiden efter Brexit mere enkel, idet de dermed kun én gang skal omstille sig til nye vilkår på det britiske marked, nemlig når en ny handelsaftale til sin tid træder i kraft.

Opfordringen kommer op til EU-topmødet torsdag og fredag, hvor fredag formiddag er viet til Brexit. DI er godt tilfreds med, at Brexit-forhandlingerne nu ser ud til at være nået så langt, at vejen er banet for at parterne nu tager hul på den mest centrale for dansk erhvervsliv: En mulig overgangsordning og den fremtidige handelsrelation med Storbritannien.

Indtil nu har forhandlingerne fokuseret påEU-borgeres rettigheder, penge og grænser, hvor næste fase skal fastlægge rammerne for samhandlen, og en mulig overgangsordning for handelsbetingelser i en periode efter 29. marts 2019, hvor Storbritannien forlader EU, og indtil en ny handelsaftale træder i kraft.

Læs også: Ny tysk regering får fransk velsignelse

Vær beredt på ændringer

Anders Ladefoged påpeger dog, at virksomhederne skal tage højde for ændringer efter Brexit under alle omstændigheder.

- Desværre står det også klart, at briterne i fremtiden ikke ønsker tilknytning til det indre marked og en toldunion. Det synes uigenkaldeligt at det bliver et hårdt Brexit, og det fører uundgåeligt til ændrede markedsvilkår, siger Anders Ladefoged.

Han henviser til, at briterne blev presset ekstra kraftigt i slutfasen af det nordirske støtteparti.

Storbritannien er med 7 procent af Danmarks eksport blandt de største markeder. I 2016 eksporterede Danmark for 74 mia. kr. varer og tjenester til UK, hvilket sikrer mere end 50.000 danske job. 

Læs også: DI: Brexit-aftale er både en god og en dårlig nyhed

Anders Ladefoged

Anders Ladefoged

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3609
  • Mobil +32 491 569 209
  • E-mail al@di.dk

Relateret indhold