Kineserne er verdens mest sociale folkefærd
Digital rådgiver Astrid Haug blogger om sociale medier i Kina.
Når vi taler sociale medier i Kina, er der en række spillere, men en er over dem alle: WeChat. Tjenesten har ifølge New York Times over 950 millioner aktive brugere.
Hvor vi i Vesten bruger en række forskellige apps, er WeChat en schweizerkniv af en app. Den erstatter e-mails med tekst, lyd eller videobeskeder og indeholder video-opkald (som Skype), gruppechat (som Messenger), fildeling (som Dropbox), samt webshops og betaling i fysiske butikker (som Mobilepay).
WeChat har med andre ord skabt en kontantløs verden. Starter du en ny virksomhed, kan du foretage alt salg og markedsføring via WeChat. WeChat har også en række sjove funktioner, hvor man eksempelvis kan ryste telefonen og opdage nye venner, eller interagere med det, der sker lige nu på tv’et, så det fungerer godt i forhold til cross-media-promotion og second screen-kampagner.
Mange tech-giganter har gennem årene knækket nakken på det kinesiske marked. Digital rådgiver Astrid Haug
Tjener penge på virtuelle produkter
WeChat tjener primært penge på virtuelle produkter såsom stickers, games og transaktioner – i modsætning til Facebook, hvor alt handler om reklamer. Ligesom vi kender det fra Facebook og LinkedIn, kan man på WeChat også målrette annoncer som virksomhed. Og det er svært at forestille sig et bedre sted at annoncere, hvis man vil nå ud til købestærke kinesere.
Kina har flere smartphones og mobile internetbrugere end noget andet land, og landet har i store træk sprunget PC-alderen over. En tredjedel af den tid kineserne bruger online, sker ifølge The Economist på WeChat.
Tencent, som ejer WeChat, konkurrerer i Kina primært med Alibaba-koncernen, som blandt andet står bag Alipay og AliExpress – Kinas svar på ebay. Af andre sociale medier i Kina kan nævnes det Twitter-lignende Weibo, som er et vigtigt socialt medie for brands til at holde øje med trends i Kina og til at sprede indhold.
På WeChat kan du naturligvis også tjekke vejret, din bankkonto, bestille takeaway eller en taxa og meget andet. Så hvorfor nogensinde lukke ned for WeChat-appen? Economist forklarer styrken i WeChat således: ”Folk, der bruger tid i både Kina og Vesten, klager over, at det at forlade WeChat (til fordel for vestens sociale medier) er som at træde et skridt tilbage i tiden.”
Læs også: Kinesere sætter rekorder i digital forbrugsfest
Kinesiske turister bruger WeChat
Mange tech-giganter har gennem årene knækket nakken på det kinesiske marked. Facebook og Instagram er blokeret, og senest har det kinesiske styre blokeret Facebooks populære besked-app, Whatsapp – den sidste af Facebooks apps, der var tilgængelig i Kina.
Så spørgsmålet er ikke, hvornår kineserne kommer på Facebook – for hvorfor skulle de, når de har noget, som er meget smartere? Spørgsmålet er snarere, om WeChat kan indtage den vestlige verden? Det er nemlig allerede på vej gennem de mange kinesiske turister, som gør det interessant for vestlige markeder at samarbejde med WeChat og Alipay om betalingsløsninger, så de kinesiske turister også kan betale med WeChat eller Alipay, når de rejser udenfor Kina. Så selvom man har forretning i Kina, kan WeChat sagtens være interessant at promovere sig på overfor kinesiske turister på ens hjemmemarked.
ASTRID HAUG er digital rådgiver i egen virksomhed, astridhaug.dk og forfatter til fire bøger om sociale medier og digitalisering, senest ”Fremtiden tilhører de frygtløse – en guide til den digitale forretningsudvikling”.