05.12.17 DIB Nyheder

Salget i Europas butikker faldt i oktober, men skal nok komme igen

Når salget kommer i gang igen, kommer det også danske virksomheder til gode

Salget i de europæiske butikker gik lidt tilbage i oktober. Detailomsætningen faldt med 1,1 pct. i oktober, men er over det seneste år steget med 0,9 pct.

- Salget i Europas butikker gik lidt tilbage i oktober, men der skal nok komme gang i salget igen her sidst på året. Forbrugerne er i historisk godt humør, og lysten til at bruge penge er stor. Vi oplever den laveste ledighed i Europa siden finanskrisen, renterne er historisk lave, og sammen med stigende lønninger har det givet flere penge til forbrug. Det er min klare forventning, at vi europæere vil bruge endnu flere penge her sidst i 2017, og at det vil fortsætte næste år, siger chefanalytiker Allan Sørensen, Dansk industri.

Stigende omsætning i de europæiske butikker vil betyde, at der bliver proppet flere danske varer kurven Allan Sørensen, Cheføkonom

- Over det seneste år har europæiske forbrugere fyldt flere og flere varer i indkøbskurven. Et stigende forbrug holder gang i økonomien og er med til at forlænge det europæiske opsving, som allerede har varet i 4½ år, siger DI’s chefanalytiker.

- Stigende omsætning i de europæiske butikker vil betyde, at der bliver proppet flere danske varer kurven. De europæiske forbrugere køber danske varer for 160 mia. kr. om året, så øget salg i butikkerne vil være en rigtig god nyhed for danske eksportvirksomheder, siger Allan Sørensen.

Danske virksomheder eksporterede sidste år varer og tjenester for over 610 mia. kr. til de øvrige EU-lande.

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold