Skrappere regler for registrering af selskaber trådt i kraft
Over 87.000 selskaber har endnu ikke indberettet, hvem der er den fysiske ejer af selskabet. Det kan koste bøder.
Det er høje tid at virksomhederne får meldt ejerskaber ind til Erhvervsstyrelsen, hvis det ikke allerede er sket.
Myndighederne strammede i maj 2017 kravene til registrering af ejere i kølvandet på ny lovgivning fra EU, der blev indført for at forhindre misbrug af selskaber til blandt andet hvidvask og finansiering af terror.
Næsten alle virksomhedsformer er omfattet af de nye regler. Ifølge reglerne skal virksomhedens ledelse sørge for, at virksomhedens ”reelle ejere” registreres i Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen skønner, at omkring 25 pct. svarende til 87.500 selskaber endnu ikke har registreret deres reelle ejere. 1. december udløb fristen for at give besked, og nu kan virksomhederne risikere bøder, hvis Erhvervsstyrelsen vælger at forfølge sagen.
De ”reelle ejere” er som udgangspunkt de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer virksomheden med mindst 25 pct. Den nye registreringspligt gælder ved siden af de eksisterende regler om registrering af virksomhedens direkte ejere - de såkaldte ”legale ejere” – som både kan være fysiske personer og andre virksomheder.
Læs også: EU vil lette markedsadgang over EU-grænser
Forståelig forvirring
Det er forståeligt, at den nye registreringspligt har skabt forvirring hos mange virksomheder, vurderer seniorchefkonsulent Lars Frolov-Hammer, DI Erhvervsjura.
-Hvis man ikke har en meget simpel ejerstruktur, kan det være krævende for virksomhederne at finde ud af, hvem der skal registreres som reelle ejere, og hvad der skal registreres, siger han og tilføjer:
-Reglerne er ikke udformet super klart, hverken i forhold til hvem de reelle ejere præcist er, eller hvor langt virksomhederne skal gå for at identificere dem, men det er vigtigt at gøre et ordentligt forsøg, og sikre sig at der bliver registreret noget, siger Lars Frolov-Hammer.
Man skal ifølge reglerne ikke kun se på det formelle ejerskab, men også på eventuelle rettigheder ifølge aftale eller vedtægter, f.eks. om udpegningsret til bestyrelsen, ligesom man skal se på hele ejerkæden og ikke kun de direkte ejere.
Læs også: Virksomhed: Lad os standse kortsvindlere i fællesskab
Kun enkelte selskabstyper undtaget
Hvis virksomheden ikke har nogen reelle ejere, eller det efter en undersøgelse ikke har været muligt at identificere de reelle ejere, skal virksomheden registrere sin egen ledelse som de reelle ejere.
For nogen virksomheder bidrager det til forvirringen, at de nye regler supplerer en eksisterende registreringspligt om ejerskab, men de to regelsæt er forskellige både med hensyn til hvilke virksomhedsformer, der er omfattet af pligten, og hvad der skal registreres, oplyser Lars Frolov-Hammer.
De virksomhedstyper, der er omfattet af de nye regler, er bl.a. A/S, ApS, IVS, I/S, K/S, P/S, AMBA, FMBA, SMBA og fonde. Enkelte virksomhedstyper er undtaget, herunder børsnoterede virksomheder, enkeltmandsvirksomheder og visse mindre foreninger.
Lars Frolov-Hammer anbefaler at kontakte Erhvervsstyrelsens kundecenter på tlf 70 80 85 89, hvis man er i tvivl, eller læse mere om registreringspligten her.
