DI støtter spredning af uddannelsespladser
Regeringens planer om at sprede 500-1000 uddannelsespladser ud over hele Danmark, er godt nyt for dansk erhvervsliv. Ti byer får nye uddannelser
Det vurderer Dansk Industri (DI), der ser en positiv effekt.
- Etablering af uddannelsesstationer vil give flere unge i hele landet mulighed for at vælge en uddannelse tættere på de steder, hvor jobbene findes - og måske også tættere på, hvor de bor nu, siger underdirektør Charlotte Rønhof, med ansvar for uddannelse og forskning DI.
Hun pointerer samtidig, at det er afgørende, at man ikke går på kompromis med kvaliteten af uddannelserne og at der bevares faglige miljøer.
Det her er noget, som virkelig kan rykke Charlotte Rønhof, Underdirektør
Hun pointerer samtidig, at det er afgørende, at man ikke går på kompromis med kvaliteten af uddannelserne og at der bevares faglige miljøer.
- Det er afgørende for virksomhederne, at de kan finde kvalificerede medarbejdere i hele landet. Derfor støtter vi klart etableringen af uddannelsesstationer i områder, hvor det er svært at tiltrække arbejdskraft, siger Charlotte Rønhof.
- Og vi ved, at unge ikke er vildt mobile, så når de først er rejst ud for at studere, så er de meget svære at få tilbage igen. Det her er noget, som virkelig kan rykke, tilføjer hun.
Uddannelse til ti byer
Regeringen etablerer 500-1000 uddannelsespladser uden for København som et led i udflytningsplanerne, der også flytter knapt 4000 arbejdspladser. Samlet etableres arbejds- og uddannelsespladser i 49 byer, hvor målet er at sikre en langt bredere geografisk tilstedeværelse sammenlignet med i dag.
Uddannelsespladserne etableres bredt rundt i Danmark på følgende vis:
- Fredericia - Automationsteknolog (erhvervsakademiuddannelse, baseret på EA Lillebælt, Odense)
- Kalundborg - Bioanalytiker (professionsbacheloruddannelser, baseret på PH Absalon, Næstved)
- Skjern - Markedsføringsøkonom (erhvervsakademiuddannelse, baseret på EA Midtvest i Herning)
- Holstebro - Diplomingeniør i produktionsteknik (professionsbacheloruddannelse, baseret på VIA Aarhus/Horsens)
- Nykøbing Falster - Produktionsteknolog (erhvervsakademiuddannelse, baseret på EA Sjælland, Slagelse)
- Rønne - Datamatiker samt Innovation og entrepreneurship (hhv. erhvervsakademiuddannelse og overbygningsuddannelse, baseret på CphBusiness, Kgs. Lyngby)
- Helsingør - Lærer (professionsbacheloruddannelse, baseret på UCC Carlsberg)
- Svendborg - Serviceøkonom (erhvervsakademiuddannelse baseret på EA Lillebælt i Odense)
- Hobro - Eksport og teknologi (professionsbacheloruddannelse, baseret på UCN i Aalborg)
- Hedensted - Automationsteknolog (erhvervsakademiuddannelse baseret på Erhvervsakademi Dania, Randers)
Læs her: Regeringens plan Bedre Balance II