Der er god grund til, at politikerne får øjnene op for betydningen af turismen, mener fagleder Sune K. Jensen, DI.

DI Business Nyheder

Europa tiltrækker rekordmange turister

Antallet af internationale turister i Europa steg 8,5 pct. i 2017. Det er den højeste vækst i over 10 år, og det viser ifølge DI, at turismen er et globalt væksterhverv.

Det svarer til en stigning på 8,5 pct., og det er den højeste vækst i over 10 år. Samtidig slår Europa også de øvrige verdensdele.

 - De nye tal fra UNWTO understreger, at turismen er et globalt væksterhverv, og der er god grund til, at man fra politisk side har fået øjnene op for betydningen af turismen, siger fagleder Sune K. Jensen, Dansk Industri.

UNWTO forventer, at væksten vil fortsætte ind i 2018 dog på et mere behersket niveau, så antallet af internationale turister i Europa vil stige med 3,5 – 4,5 pct.

- Den internationale udvikling i turismen lover godt for dansk turisme i 2018, men der er stadig behov for, at politikerne ser på de rammer, som de giver turisterhvervet i Danmark. Ellers risikerer vi, at vi også i 2018 vil opleve, at vi trods et stigende antal turister taber markedsandele til vores nabolande, siger Sune K. Jensen.

Læs også: Dansk turisme halter efter nabolandene

Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til fortsat at have fokus på skatte- og afgiftsniveauet, hvis vi skal være konkurrencedygtige med konkurrenterne i nabolandene Sune K. Jensen, Sekretariatsleder, Turisme og oplevelsesøkonomi

Fokus på skat og afgifter

Den seneste statusanalyse af danske turisme fra regeringen viser, at dansk turisme har en udfordring med det høje omkostningsniveau. For mange turister oplever ikke, at pris og kvalitet stemmer overens.

- Regeringen har heldigvis allerede gjort en del for at sænke afgiftsniveauet, men der er ingen tvivl om, at vi er nødt til fortsat at have fokus på skatte- og afgiftsniveauet, hvis vi skal være konkurrencedygtige med konkurrenterne i nabolandene, siger fagleder Sune K. Jensen, Dansk Industri.

Læs også: Dansk turisme går glip af 500.000.000 kr.