Få private topchefer i nye kommunalbestyrelser
De netop tiltrådte kommunalbestyrelser har få private topledere som medlemmer, viser ny opgørelse. Det er ærgerligt, mener professor, der gerne så, at kommunerne fik gavn af topchefernes viden og erfaring.
Du skal lede længe efter en privat topchef blandt de 2.432 nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer, der netop i disse dage begynder arbejdet med at skabe vækst og udvikling i landets 98 kommuner.
I alt har 8 administrerende direktører og 41 med titel af direktør fundet vej ind i de nye kommunalbestyrelser. Det svarer til, at 1 ud af 50 byrådsmedlemmer har erfaring med et privat toplederjob. Det viser en gennemgang af lokalpolitikernes baggrund, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har foretaget for DI Business.
Gennemgangen understreger ifølge professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet, at kommunalpolitik i Danmark – ligesom i mange andre lande – er domineret af middelklassen.
- Vi mangler yderpunkterne. Både når det kommer til alder, indkomst, familieforhold, beskæftigelse og erhverv. Der er forholdsvist mange offentligt ansatte, mens der er relativt få på kanten af arbejdsmarkedet og relativt få fra toppen af det private erhvervsliv, siger Ulrik Kjær.
Ifølge professoren er det ærgerligt, at der ikke er en større bredde i sammensætningen af kommunalbestyrelserne.
- Jeg er sikker på, at de private topchefer har noget at byde ind med. De er vant til at tage sig af komplicerede problemstillinger og vant til at puste energi ind i processer. Det skulle da undre, hvis det ikke også kan bruges til noget i kommunalbestyrelserne, siger han.
Læs også: Direktøren, der blev Esbjergs borgmester
Der mangler input fra det private
Forud for kommunalvalget var der en bred debat om manglen på private erhvervsfolk i kommunalpolitik. Blandt andet slog eksisterende lokalpolitikere på tromme for, at flere private fandt vej ind i byrådssalen. Til DI Business sagde Venstres byrådsmedlem i Frederikshavn Jytte Høyrup:
- Der mangler input fra erhvervslivet. Personer med privat baggrund kan byde ind med nogle nye vinkler og nogle andre måder at se verden på, sagde hun.
Men som tallene fra Kaas & Mulvad viser, så er det altså ikke fordi, at der er kommet en syndflod af private topledere ind i kommunalbestyrelserne.
Umiddelbart er professor Ulrik Kjær heller ikke optimist i forhold til at få markant flere private topchefer ind i kommunalbestyrelserne i fremtiden. Det skyldes først og fremmest, at det er svært at kombinere en toppost i det private med arbejdet som byrådsmedlem, der i snit tager cirka 17 timer om ugen ifølge Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velværd.
- Tager du tiden ud af ligningen, så er jeg helt sikker på, at der var mange private topledere, der ville synes, at det ville være interessant at beskæftige sig med politik – også på lokalt plan. Topledere er vant til at sætte sig for bordenden og sætte en retning. Men døgnet har kun 24 timer, siger Ulrik Kjær.
Fra Christiansborg lyder der også en opfordring til kommunerne om gøre en ekstra indsats for at tage hensyn til, at folk har et arbejde ved siden af deres politiske liv. Til DI Business sagde indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøl-Bille (LA) i november, at han mener, at det vil være godt, hvis der er større andel af privatansatte i lokalpolitik:
- Man skal passe på med, at alt skal ligne en statistik. Men det ville være på sin plads, hvis der kom flere privatansatte i byrådene.
Læs også: Minister: Kommuner bør tage mere hensyn
