Velkommen til Dansk Industris nye website. Vi udvikler i øjeblikket et nyt site for at give dig den bedste brugeroplevelse. I en periode vil du derfor opleve indimellem at blive sendt til indhold på vores gamle site.

Undervisningsminister Merete Riisager.

Foto: Lærke Posselt
03.01.18 Nyheder

"Mange forældre har et billede af industrien som et sted med røg, møg og ondt i ryggen"

Danske virksomheder skal tydeliggøre for de unge, at en erhvervsuddannelse skaber muligheder for spændende job, god løn og ordentlige arbejdsforhold. Ellers risikerer de unge at læne sig for meget op ad deres forældres forældede verdensbillede, mener undervisningsminister Merete Riisager.

Som at tale til en lukket dør. Det er nok den opfattelse, mange forældre har, når de kommunikerer med deres teenagere. Men faktum er, at de unge i allerhøjeste grad lytter til deres forældre – i hvert fald når det kommer til uddannelsesvalg.

– De unge orienterer sig først og fremmest mod deres forældre. Sådan er det. Derfor er det også uheldigt, at mange forældre har et forældet billede af, at et arbejde i industrien er røg, møg og ondt i ryggen. Virkeligheden er en helt anden. Og den handler måske om at kode en robot eller en maskine, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

I og for sig er det ikke så underligt, at forældrene har et lidt gammeldags billede af industrien. Den har nemlig rykket sig helt enormt, siden forældrene til vor tids teenagere gjorde deres entre på arbejdsmarkedet. Og hvis man ikke lige har sin daglige gang på en industrivirksomhed, så kan det være svært at have greb om omvæltningerne.

Mange flere unge vil få en god start på deres uddannelses- og arbejdsliv, hvis de startede på en erhvervsuddannelse. Der er stadig masser af gode og spændende muligheder for det gode håndværk. Undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Udfordringen er imidlertid, at forældrenes triste billede af et arbejde i industrien kan præge de unge, så de fravælger en erhvervsuddannelse, som eksempelvis kan føre til job i industrien. Og det vil i ministerens øjne være synd og skam. Ikke blot for de mange danske virksomheder, der tørster efter faglært arbejdskraft, men også for de unge selv.

– Mange flere unge vil få en god start på deres uddannelses- og arbejdsliv, hvis de startede på en erhvervsuddannelse. Der er stadig masser af gode og spændende muligheder for det gode håndværk, siger ministeren.

Hun peger på, at mange af de lande, som vi almindeligvis sammenligner os med, for eksempel Finland og Schweiz, har nogle meget velfungerende ungdomsuddannelser, der blandt andet er kendetegnet ved, at en langt større andel af de unge starter på en erhvervsuddannelse. I Danmark er det i skrivende stund 18,5 procent, der søger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. I Finland er det mere end 50 procent af en ungdomsårgang, der går på en erhvervsuddannelse, og i Schweiz vælger to ud af tre en erhvervsuddannelse. Begge lande er også kendetegnet ved at have nogle anderledes strukturelle set-up.

– Der har været en længere årrække, hvor vi bildte os selv ind, at håndens arbejde ville forsvinde fra vores breddegrader. Det er fuldstændig forkert. Når man ser på udvikling og innovation, handler det både om at have håndværket og det akademiske lag med. Vi har fejlet i vores nedprioritering af håndværket og den tekniske forståelse, siger ministeren.

Som eksempel henviser ministeren til, at det kan være en stor fordel først at være industritekniker, hvis man på et senere tidspunkt uddanner sig til ingeniør. Og på samme måde vil en tømrer eller en murer have et særligt godt udgangspunkt for at være arkitekt.

– Det giver en dybdeforståelse af tingenes sammenhæng. Samtidig er det klart, at erhvervsuddannelserne stadig har en stor værdi i sig selv. Der er stadig masser af muligheder for det gode håndværk. 

Læs også: Morgenfrisk lærling glæder sig til at se solen stå op

Unge er ligeglade med BNP

Så hvad er løsningen?

Ja, det er i alle fald ikke at råbe op om, at der mangler hænder i industrien, som politikere og erhvervsliv til tider gør det, mener ministeren.

– Der er blevet talt og skrevet umådeligt meget om, hvad virksomhederne har behov for. Og det er da også interessant. Men det er bare ikke interessant for de unge. Når man er 15 år gammel, så tænker man ikke på, at nu skal man ud og hjælpe virksomhederne med arbejdsudbuddet eller nationen med bruttonationalproduktet. Det, man tænker på, er, hvordan man får skabt et spændende liv. Derfor skal vi have et stilskifte i kommunikationen til de unge både fra os politikere og fra andre, siger Merete Riisager og tilføjer:

– Jeg ville ønske, at man i Dansk Industri også tænkte mere over, hvordan man kan vende kommunikationen om. Hvordan kan virksomhederne og industrien hjælpe vejledere og forældre med at fortælle de unge om fordelene ved en praktisk uddannelse.

Det handler ifølge ministeren om at invitere de unge indenfor i den spændende virkelighed, som er dagens industri, og gøre dem klogere på sig selv og omverdenen.

– Det åbner dørene meget mere hos de unge, fremfor hele tiden at tale om den hærskare af arbejdskraft, som virksomhederne har brug for.

Læs også: Mig og min arbejdsplads - Launis A/S

Virksomheder skal gøre sig til i folkeskolen

Ifølge Merete Riisager er der allerede virksomheder, der er godt på vej med den helt rette type af kommunikation.

Hun nævner som eksempel plastindustrien, der har været gode til at tilbyde materialer og cases, som kan bruges i undervisningen. På den måde har de fået åbnet de unges øjne for mulighederne i deres industri.

Nøglen er ifølge ministeren at tænke i skalérbarhed. Hvordan kan virksomhederne udarbejde materialer og casestudies, som er fagligt relevante, og som lærerne kan bringe i anvendelse. Kort sagt skal virksomhederne byde sig til.

– Der er et utal af muligheder for at formidle den teknologiske udvikling og mulighederne i industrien, som kan byde de unge indenfor på en fagligt velfunderet måde. Det er svært for den enkelte skole og vejleder, men det er noget, som virksomhederne kan.

Og selvom ministeren er glad for erhvervspraktik som en introduktion til arbejdslivet, er det bare ikke nok i sig selv.

– Erhvervspraktik er fint. Men mange tager ofte i erhvervspraktik der, hvor onkel eller mor eller far arbejder, siger hun.

Læs også: Presset på arbejdsmarkedet stiger

Mere dannelse, fællesskab og udsyn på erhvervsuddannelserne

Men hvad med ministeren selv. Er det ikke hendes opgave at sørge for, at erhvervsuddannelserne er så spændende – og de unge så godt vejledt – at de vælger uddannelserne til? 

– Selvfølgelig. Det handler ikke kun om kommunikation. Erhvervsuddannelserne skal være både gode og interessante, og det er min opgave. De skal være bedre og af høj kvalitet. Alt det spændende skal ikke foregå på gymnasierne. Vi skal også tale dannelse, fællesskab og globalt udsyn på erhvervsskolerne, siger hun.

I forlængelse af finanslovsaftalen, der blev indgået 8. december, har blandt andre sammenslutningen af Danske Erhvervsskoler imidlertid kritiseret regeringen for at ville spare på erhvervsskolerne. Det er blandt andet blevet fremført, at omprioriteringsbidraget, der fjerner to procent af budgetterne hvert år, koster skolerne dyrt.

Ministeren anerkender, at det ikke er nogen nem opgave at indfri besparelserne som følge af  omprioriteringsbidraget, men det skal være med til at sikre, at den offentlige sektor er effektiv. Samtidig hæfter hun sig ved, at kvalitetspuljen, der i 2016 og 2017 var på 150 mio. kr., nu hæves til 170 mio. kr., og at erhvervsskolerne får lov til at investere en kvart mia. kr. ekstra.

Hvis flere unge skal vælge erhvervsskolen til, handler det ifølge Merete Riisager også om, at det ikke kun er de boglige fag, der spiller ”første violin” i de afsluttende år i folkeskolen. Derfor har ministeren netop indledt drøftelser med forligspartierne bag folkeskolereformen om, hvordan praksisfaglighed kan fylde mere i udskolingen.

– Jeg så gerne, at stort set alle skoler af en vis størrelse havde en erhvervsrettet udskolingslinje. Og hvis ikke alle skoler, så i hvert fald at det er tilgængeligt i alle kommuner. Det vil sikre, at alle, der er optaget af at skabe og konstruere, kan melde sig ind på en linje og give den gas på et højt niveau, siger hun.

Et godt eksempel stødte ministeren på, da hun for nylig mødte en designlærer, der havde bygget en vindtunnel. Den havde læreren og de unge brugt i et helt år, hvor de blandt andet havde skabt fartøjer, der klarede sig godt i vindtunnellen. På den måde lærte de om modstand, friktion og materialer.

– Det kan man kun, hvis alle er med. Men det giver til gengæld en helt fantastisk undervisning, når det lykkes, siger hun.

Læs også: Ny industriuddannelse skal give virksomhederne kvalificeret arbejdskraft på rekordtid

Intet problem i at påvirke de unge

Den liberale ministers ønske om at dreje de unges uddannelsesønsker i en bestemt retning kan virke besynderligt. Er individet ikke den bedste til at vide, hvad der er i egen interesse?

Jo, siger ministeren, men det må ikke spænde ben for gode råd.

– Hvis jeg kan se rigtig mange muligheder på erhvervsuddannelserne, så gælder det om at påvirke de unge til at søge de muligheder. Og hvis jeg kan se, at der er en bestanddel af de unge, som får for lidt ud af gymnasiet, så er det også mit ansvar at prøve at rette op på det, siger Merete Riisager og tilføjer:

– Alle danske unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse. Men man skal også tage en uddannelse, som passer til en, og som giver muligheder i livet.

Med erhvervsuddannelsesreformen er det sat som mål, at mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Og andelen skal op på mindst 30 procent i 2025.

Det vil betyde noget nær en fordobling fra i dag, hvor det er 18,5 procent af de unge, der har en erhvervsuddannelse som førsteprioritet.

Merete Riisager mener, at de unges manglende blik for erhvervsuddannelserne er udtryk for årtiers negligering af tekniske og praktiske uddannelser og deres betydning for samfundet.

– De tekniske uddannelser er blevet betragtet som lidt af en sekundavare. Noget som alle kan gennemføre. Men det er altså ikke alle, der kan blive elektriker. Samtidig har man ikke gjort nok ved, at gymnasierne har suget store dele af en ungdomsårgang til sig, siger ministeren. Hun er glad for, at der er kommet et adgangskrav til gymnasierne, om end det ikke er så højt, som hun kunne tænke sig.

– Bundlinjen er, at der skal færre på gymnasiet og flere på erhvervsskolerne, siger hun.

Læs også: Mange unge har lang rejsetid til nærmeste erhvervsskole

Kommentar

Underdirektør Charlotte Rønhof, DI
”Når Dansk Industri taler om mangel på faglærte og ingeniører, er det ikke særligt rettet mod de unge. Vi er nemlig helt enige med ministeren i, at de unge ikke vælger uddannelse på baggrund af konjunkturudsigter. De vælger på baggrund af inspirerende undervisning, møde med rollemodeller og deres egne ønsker til arbejdslivet. Derfor gør DI igennem bl.a. kampagner som ’Hands-on’ og ’Engineer the future’ og ved opbakning til f.eks. ’jet-net’ en stor indsats for at sikre, at eleverne er opmærksomme på de uddannelsesveje og karrieremuligheder, der er med uddannelser som eksempelvis industriteknikere og værktøjsmagere over maskinmestre til ingeniører og dataloger.”

Fakta

Merete Riisager
41 år

- Udnævnt som undervisnings­minister 28. november 2016
- Folketingsmedlem for Liberal Alliance fra 15. september 2011.
- Manager, Work Life Learning, LEGO, fra 2010 til 2011.
- Manager, Learning & Change, Price­waterhouseCoopers, fra 2007 til 2010.
- Cand.mag.pæd., Københavns Universitet, 2003.

Charlotte Rønhof

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3806
  • Mobil +45 2060 6969
  • E-mail chr@di.dk
Relateret