DI Business Nyheder

Nøgletal: Amerikansk jobrapport uden festfyrværkeri

Der blev skabt 148.000 nye arbejdspladser i USA i december. Det er væsentligt færre end ventet. Men amerikanerne kan stadig glæde sig over den laveste ledighed i 17 år.

Amerikanerne oprettede 148.000 nye arbejdspladser i december, mens ledigheden forblev uændret på 4,1 pct.

- Årets første jobrapport blev desværre ikke det festfyrværkeri, vi havde håbet på. Der blev skabt væsentligt færre nye job end ventet. Men amerikanerne kan stadig glæde sig over den laveste ledighed i sytten år, siger chefanalytiker Allan Sørensen, Dansk Industri. 

- Det amerikanske opsving vil fortsætte i 2018, da den lave ledighed og de stigende lønninger vil holde gang i forbruget. Trumps nye skattereform vil give væksten en ekstra løft, selv om der stadig er tvivl om, hvor stor effekten vil blive, siger chefanalytiker Allan Sørensen, Dansk Industri.

Dollaren blev svækket med 12 procent i 2017, og den handles lige nu til den laveste kurs i over tre år. Allan Sørensen, Chefanalytiker

- Det amerikanske arbejdsmarked er strammet mere og mere til i løbet af de seneste år, og hvis ledigheden bliver meget lavere, kan det tvinge den amerikanske centralbank (FED) til at hæve renten yderligere, siger chefanalytiker Allan Sørensen, Dansk Industri.

- Dollaren blev svækket med 12 procent i 2017, og den handles lige nu til den laveste kurs i over tre år. Det gør det svært for danske virksomheder at omsætte efterspørgslen på det amerikanske marked til flere nye eksportordrer, siger chefanalytiker Allan Sørensen.

Danske virksomheder eksporterer for over 100 mia. kr. om året til USA. Dette gør USA til vores tredjestørste eksportmarked kun overgået af Tyskland og Sverige.

Allan Sørensen

Chefanalytiker

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk
Relateret