DI Business Nyheder

Nøgletal: Flere konkurser, men medarbejdere kan starte 2018 med ro i sindet

Der er godt gang i arbejdsmarkedet. Det giver gode muligheder for at finde nyt job, hvis man bliver ramt af en konkurs.

I december var der 213 konkurser, hvilket er 8% flere end i november. Der forventes en stigning i beskæftigelsen de kommende år. Alene i 2017 blev der skabt 17.467 nye anparts- og aktieselskaber. Antallet af konkurser er altså relativt lille i forhold til antallet af nye virksomheder.

Dansk økonomi har det godt, og der er gode muligheder for, at vi kan bevæge os ind i en fortsat fremgang, hvor der vil starte flere nye virksomheder, end der vil lukke. Morten Granzau Nielsen, Økonomisk politisk chef

- Den ekstraordinære stigning i konkurser i dag er en enlig svale. Allerede i september oplyste Erhvervsstyrelsen, at man havde sendt godt 7.000 selskaber til tvangsopløsning, fordi der ikke var blevet indberettet årsregnskaber. En stigning i antallet af konkurser var derfor ventet, siger cheføkonom Morten Granzau, Dansk Industri.

- Der er fortsat danskere, som mister deres job, fordi virksomheder går konkurs. Men der er kommet 45.000 flere i private job det seneste år, så de berørte medarbejdere har god mulighed for hurtigt at komme tilbage i arbejde, siger cheføkonomen.

- Dansk økonomi har det godt, og der er gode muligheder for, at vi kan bevæge os ind i en fortsat fremgang, hvor der vil starte flere nye virksomheder, end der vil lukke. Det skal vi understøtte ved at sikre de bedst mulige vilkår for virksomheder i vækst, så de ikke må opgive at skabe nye job, før de for alvor er kommet i gang, siger Morten Granzau.

Morten Granzau Nielsen

Økonomisk politisk chef

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk
Relateret