Danmark er i top tre i blandt landene i OECD, når det handler om at bruge flest penge på uddannelse.

Herhjemme bruger vi cirka seks procent af bruttonationalproduktet (BNP) på at gøre nationen klogere. Men får vi nok ud af de mange penge?

- Ja, lyder det ultrakorte svar ifølge en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden, der blev offentliggjort onsdag aften.

- Det er glædeligt, at vi med ROCKWOOL fondens analyse får understreget, at uddannelse stadig betaler sig – både for den enkelte og samfundet, siger underdirektør i Dansk Industri (DI), Charlotte Rønhof

Læs også: DI støtter spredning af uddannelsespladser

Store gevinst ved flere teknikere

Analysen ’Afkast af uddannelse - Det samfundsmæssige og individuelle rationale’ slår fast, at der er penge at hente – mange penge faktisk – hvis vi som nation ændrer uddannelsessammensætning

Både ved at få flere til at uddanne sig over grundskoleniveau. Og ved, at flere af de højtuddannede får en teknisk i stedet for en humanistisk uddannelse.

BNP stige med ca. 100.000 kr. per person, der ændrer uddannelse. Det svarer til en samlet forøgelse af BNP på en mia. kr., hvis 10.000 ændrer uddannelse, slår analysen fast.

- Analysen viser, at nogle uddannelser betaler sig bedre end andre. Hvis flere af de studerende på universiteterne f.eks. fik en teknisk uddannelse, ville det øge velstanden i Danmark, fordi det ville give virksomhederne flere af de dygtige hænder og hoveder, de har så hårdt brug for, siger Charlotte Rønhof.

Læs også: 21 mio. til uddannelse skal sætte skub i iværksættere

Innovation rimer på naturvidenskab

ROCKWOOL Fonden peger i sin analyse på, at uddannelse indenfor naturvidenskab og teknik, ifølge mange økonomer, spiller en helt særlig rolle for innovation og vækst.

Den kalder det bemærkelsesværdigt, at der både blandt gruppen med lang videregående uddannelse og blandt hele gruppen af de videregående uddannede, de seneste år har været en tendens til et fald i andelen af 35-39-årige, som har en uddannelse indenfor naturvidenskab og teknik

- Det understreger endnu engang behovet for, at vi får flere til at tilegne sig de kompetencer, virksomhederne efterlyser. Virksomheder digitaliserer eksempelvis mere og mere, og det skaber et stort behov for flere it-kandidater, siger underdirektøren i DI.

Læs også: Topchefer roser regeringens digitale vækstplan

Forældre, kvalitet og uddannelse spiller ind

I analysen peges også på en stærk sammenhæng mellem børn og forældres uddannelsesniveau:

Børn af forældre med en kort uddannelse har en klar tendens til også selv at få en kort uddannelse – hvorimod børn, hvis forældre har en lang uddannelse, også i høj grad får en lang uddannelse.

Den viser også, at der en klar tendens til, at yngre grupper på arbejdsmarkedet har et højere uddannelsesniveau end ældre. Ikke mindst for andelen af unge, der får en lang videregående uddannelse, har der været en stor stigning – og denne tendens forventes at fortsætte i fremtiden, skriver forfatterne bag.

I forhold til at skabe produktivitet på virksomhederne, spiller kvaliteten dog også ind, siger Charlotte Rønhof.

- Bogens forfattere peger på, at uddannelsernes kvalitet har betydning for, om de skaber højere produktivitet i virksomhederne. Kvaliteten er mindst lige så vigtig som kvantiteten. Vi er helt enige i, at uddannelserne skal være i top, og at undervisningens kvalitet hele tiden bør sikres og forbedres. Vi er derfor også bekymret for fortsatte besparelser på uddannelsesområdet, siger Charlotte Rønhof. 

Analysen Afkast af uddannelse - Det samfundsmæssige og individuelle rationale’ er redigeret af Forskningschef ved ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Jan Rose Skaksen med bidrag af Torben M. Andersen, Kristian Hedeager Bentsen, Lene Kromann, Jakob Roland Munch, Georg Schaur, Anders Sørensen og Jeanette Walldorf.