”Inden for de sidste fem år er det i den grad gået op for bestyrelserne i de større danske selskaber, hvor vigtigt det er at have en bestyrelse med en bred sammensætning af kompetencer.”

Sådan siger Peter Kürstein, der er tidligere adm. direktør i Radiometer og nuværende bestyrelsesformand i samme selskab samt Ferrosan Medical Devices A/S.

Han er blandt de bestyrelsesformænd for 500 virksomheder i DI, der i 2017 var omfattet af lov om kønssammensætning i ledelse og bestyrelser, som har svaret på en række spørgsmål om mulighederne for at rekruttere kvinder til bestyrelserne.

Læs analysen: Bestyrelsesformænd: Vi skal have flere kvindelige topledere

Få kvinder med topleder-erfaring

Svarene viser blandt andet, at knap 40 procent af bestyrelsesformændene mener, at der i meget høj grad eller i høj grad er større udfordringer med at rekruttere en kvinde end en mand til bestyrelsesposter. Dertil kommer 40 procent, som ”i nogen grad” mener, det er sværere at rekruttere en kvinde end en mand til bestyrelsen.

- Mens jeg var direktør i Radiometer, havde jeg held med at have 50 procent kvinder i den øverste ledelse. Det skyldtes, at jeg så, at der var en overset pulje af højt kvalificerede kvinder, så det var ikke det store problem. Men siden er konkurrencen om de dygtige kvindelige ledere skærpet, og da der stadig er færre kvinder end mænd med toplederkvalifikationer, gør det det også sværere at rekruttere kvinder til bestyrelser og topledelse, siger Peter Kürstein.

Han påpeger, at den kvalifikation, alle medlemmer af virksomhedsbestyrelser skal have, er forståelse for strategi og forretning. Her er han på linje med 93 procent af de øvrige bestyrelsesformænd, der er blevet spurgt, hvilke kompetencer de efterspørger.

- Det er en grundpræmis, at den forståelse er der. Derefter forsøger man at sammensætte bestyrelsen, så man fx får medlemmer med indsigt i digitalisering, specifikt markedskendskab, international erfaring, eller noget helt fjerde, som virksomheden kan have gavn af, forklarer Peter Kürstein.

Han mener, at en af de væsentlige veje til flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer i den skærpede konkurrence om de kvalificerede kvinder, er et ufravigeligt krav til searchfirmaer om, at de præsenterer mindst 2 kvalificerede kvindelige kandidater.

- Desværre ser vi også, at flere kvinder end mænd takker nej til bestyrelsesposter. Ikke mindst fordi der er så meget rift om dem, at de har svært ved at finde tiden til det, siger Peter Kürstein.

Læs også: Microsoft-CEO: Målet er 50 pct. kvinder i alle ledelseslag

Barselsorlov kan spænde ben

Det gør det ekstra vigtigt, at der kommer flere kvinder ind i ledelse og – især – topledelse. Men her påpeger professor i Nationaløkonomi Nina Smith, at skæve velfærdsordninger, som starter med barselsorloven, trækker i den modsatte retning.

- Det skal man se på fra politisk hold, for problemerne opstår, når der kommer børn i familierne. Kvinderne skal være klar til at tage debatten på hjemmefronten, så de ikke står alene med husarbejdet. Det er jo ikke noget, som virksomhederne kan gøre for dem, siger Nina Smith.

Hun mener, at kvindekvoter er en form for symbolpolitik, der ikke reelt ændrer på den grundlæggende problemstilling, at der ikke er ret mange kvinder at tage af på direktionsgangene.

- Det er jo typisk derfra, man rekrutterer til de højeste ledelsesniveauer i virksomhederne. Og hvis du som kvinde først når op på et vist niveau, får du masser af tilbud. Det er ikke i toppen, forhindringerne er, siger professoren og fortsætter:

-   Vi har arbejdet få at flytte på det her i årtier – og det er bare rigtig svært. Selvfølgelig er der meget, virksomhederne kan gøre for at være opmærksomme på kvinderne og de kompetencer, som de har. Men kvinderne skal jo også være klar og have lysten. Derfor skal der sættes ind langt tidligere i fødekæden, så flere kvinder tidligt bliver interesseret i at gøre karriere, siger Nina Smith.

Læs også: Når piger får vinger, vil verden flyve

DI: Vi går glip af talent

I Dansk Industri (DI) påpeger Mette Fjord Sørensen, chef for mangfoldighed, at det er væsentligt at få trukket flere kvinder over til det private erhvervsliv.

- I dag er der kun en tredjedel af de fuldtidsbeskæftigede i det private erhvervsliv, der er kvinder. Vi går med andre ord glip af en stor talentmasse, og derfor er det væsentligt, at vi får skruet på de håndtag, der kan få flere kvinder ind i det private, siger mangfoldighedschefen.

Hun mener ikke, der findes et quick fix til at løse udfordringen.  

- Men et skridt på vejen er, at tydeliggøre de karrieremuligheder, der er i den private sektor, og at kvinder er meget ønsket her. Der er ingen tvivl om, at kvinder kan få meget interessante karrierer i det private erhvervsliv, siger Mette Fjord Sørensen.

Læs også: Video: Techgiganter byder piger op til dans Øksnehallen