Ved rundbordsmødet i Industriens Hus sad ti erhvervsledere, tre ministre og premierministeren fra Vietnam over for 14 danske erhvervsledere, som alle har et indgående kendskab til det vietnamesiske marked.

Foto: Rie Neuchs
21.10.18 DIB Nyheder

Buldrende asiatisk vækstmarked rykker tættere på Danmark

Stor erhvervsdelegation fra Vietnam med landets premierminister i front mødtes lørdag 20 oktober med 14 danske virksomheder for at fremme handlen med Danmark. Det åbner nye døre – og vigtige ører for juicevirksomheden Orana A/S.

Kun en underskrift nederst på papiret mangler, før en ny frihandelsaftale mellem Vietnam og EU er i hus.

Derfor var Vietnams premierminister Nguyen Xuan Phuc og en større erhvervsdelegation lørdag 20 oktober på besøg i Dansk Industri (DI) til et rundbordsmøde med danske erhvervsledere.

På mødet understregede premierministeren, hvor vigtig frihandelsaftalen er for landet, og der blev underskrevet en aftale mellem DI og den vietnamesiske erhvervsorganisation VCCI om, at begge parter skal arbejde sammen om at fremme aftalens indgåelse.

- Med friandelsaftalen, det vellykkede møde i Industriens Hus og en dansk-vietnamesisk aftale om strategisk partnerskab om fødevaresikkerhed og bæredygtig produktion, der søndag blev underskrevet af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og Vietnams landbrugsminister Xuan Cuong Nguyen, rykker Danmark og Vietnam tættere sammen end nogensinde før, siger markedschef  Jens Holst-Nielsen, DI.

Han mener, det er et afgørende skridt for samhandlen  med det boomende sydøstasiatiske marked med en vækst på over seks procent årligt.

Læs også: Nøgletal: Kinas høje vækst er under pres

Danske virksomheder rykker endnu nærmere et kæmpe marked med stigende købekraft. Det vil betyde meget at have de gode forbindel.ser der fremover Jens Holst-Nielsen, Underdirektør

DI’s markedschef peger på, at den vietnamesiske premierministers agenda var at tiltrække investeringer til landet.

- Ved at møde danske virksomheder, der producerer der, kan Danmark være med til at give et fingerpeg om, hvordan det bedste erhvervsklima vil at se ud, siger han.

Læs også: DI: Virksomheder kan levere løsningerne på klodens udfordringer

Åbner nye døre i Vietnam

Ved rundbordsmødet i Industriens Hus sad  ti erhvervsledere, tre ministre og premierministeren fra Vietnam over for 14 danske erhvervsledere, som alle har et indgående kendskab til det vietnamesiske marked.

For juicevirksomheden Orana A/S var mødet en god mulighed for at komme tættere på de vietnamesiske myndigheder.

- Vi sætter stor pris på at sidde med til mødet. Det styrker vores samarbejde med Vietnam, så vi både kan prise de gode initiativer, landet har og samtidig komme med forslag til forbedringer. Og så åbner det jo døre i Vietnam, der ellers ikke nemt åbnes, siger Mette Ring O'Donnell, Group Director i Orana.

Siden 2002 har Orana produceret frugtbaserede råvarer i Vietnam, hvor de i dag har 165 ansatte.

Produktionen afsættes udelukkende i Vietnam og de øvrige sydøstasiatiske markeder. Juicevirksomheden har da også mærket den kraftige vækst i landet, der har sendt den vietnamesiske købekraft i vejret.

- Landet vækster hurtigt, og den vietnamesiske arbejdskraft er meget dynamisk,. Men Vietnam bør arbejde mere med at mindske de administrative procedurer for virksomheder, selvom de i forvejen har satset mere på digitalisering, siger Mette Ring O’Donnell.

Læs også: Orana: ”I fremtiden skal vi have penge for vores spildevand”

Nye eksportpotentialer

Danske virksomheders eksport til Vietnam er steget med 137 procent mellem 2012 og 2017.

Markedschef Jens Holst, DI, forklarer, at bag det tal ligger  et vietnamesisk skift mod flere strategiske investeringer.

- Vi oplever en tendens i Vietnam, hvor bæredygtig energi, vandteknologi og andre grønne investeringer har fået en større efterspørgsel. Lægger man den efterspørgsel sammen med færre toldbarrierer i den forestående frihandelsaftaler, ligger der et rigtigt godt eksportpotentiale i Vietnam, siger han

Delegationen fra Vietnam er i Danmark i forbindelse med P4G-topmødet, der åbnede i Industriens Hus fredag 19 oktober.

Læs også: Topmøde: Bæredygtighed er det nye markedsvilkår

Rasmus Emil Gravesen
Skrevet af:

Rasmus Emil Gravesen

Jens Holst-Nielsen

Jens Holst-Nielsen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3017
  • Mobil +45 2060 6986
  • E-mail jhn@di.dk

Relateret indhold