I 2050 kan 50 % af klimagasserne risikere at komme fra bygningers energiforbrug
Bygninger står for 28 procent af verdens udledning af klimagasser. Sker der ikke forandringer, vil tallet øges, så det i 2050 udgør op til 50 procent. Renovering af eksisterende byggeri er afgørende for udviklingen, påpeger ROCKWOOL og DI.
Alene i Europa er tre fjerdedele af det eksisterende byggeri ”energi-inefficient”, viser et nyt whitepaper udgivet af State of Green. ”Energi-inefficient er et fint ord for, at varm eller kold luft fiser ind og ud af bygningerne og dermed øger behovet for både opvarmning og nedkøling.
- White Paper’et beskriver de mange fordele og overvejelser ved energirenovering. Det beskriver også mange tiltag, som bygningsejere, byggebranche, industri og samfund har gjort, og som til sammen har bragt Danmark i international topklasse på feltet, siger branchedirektør Troels Ranis, DI Energi.
Modernisering og renovering af ældre bygninger er det mest kost-effektive instrument, vi har til at sænke byers klimapåvirkning. Susanne Dyrbøl, ROCKWOOL Group, Director Public Affairs.
Behov for renovering
At der er stort behov for energirenovering af verdens bygningsmasse, fremgår også tydeligt af en nylig rapport udgivet af ROCKWOOL. Heraf fremgår det, at bygninger står for 28 procent af verdens udledning af klimagasser. Og at det tal vil stige til 50 % i 2050, hvis der ikke gøres en indsats.
- Modernisering og renovering af ældre bygninger er det mest kost-effektive instrument, vi har til at sænke byers klimapåvirkning. Det forventes, at halvdelen af de bygninger, der står i verden i dag, også står der i 2050. I OECD lande er det helt op mod 90 procent. Derfor er det helt afgørende, at de bliver energi renoveret med løsninger, der kan sænke energibehovet til noget, der ligner det, vi kan opnå i nybyggeri, siger Susanne Dyrbøl, ROCKWOOL Group, Director Public Affairs.
Hun påpeger, at EU-Kommissionen vurderer, at effektiv isolering kan reducere opvarmningsbehovet i EU med op til 70 procent.
- Det er ikke tal, der er hentet ud af den blå luft. Fx har man i Somerstown i Storbritannien renoveret et ejendomskompleks, hvor beboerne før havde svært ved at varme lejlighederne op. Det har givet op til 90 procents besparelse på varmeregningen, og investeringen vil være tjent hjem efter 19 år, siger Susanne Dyrbøl.
Læs rapporten "Putting renovation on the agenda"
Klimapakke på vej
Også i Danmark er der betydeligt potentiale i renovering af bygninger. Det vil også komme på bordet, når DI Energi torsdag 4. oktober afholder energipolitisk konference på baggrund af den energiaftale, der blev vedtaget i sommer.
- Sammen med organisationen SYNERGI peger vi på muligheden for at høste flere omkostningseffektive gevinster i vores bygninger. Målet bør være at reducere energiforbruget med 9 PJ i 2030. Det svarer til 30 pct. af Danmarks endelige energiforbrug uden transport, og det vil kunne levere en god bid af vores klimaforpligtigelse, siger Troels Ranis.
Følg med i konferencen live her