Da fugleinfluenzaen ramte avisernes forsider, kunne du læse om effekterne i Hartmanns årsrapport. Virksomheden lever nemlig af at producere og sælge æggebakker i en lang række lande. Men samtidig er Hartmann også rigtig god til at udforme årsrapporter, som giver investorerne et klart helhedsbillede af, hvor virksomheden står – og hvor den er på vej hen.

Derfor blev Hartmann (sammen med blandt andre Arla og Zealand Pharma) hædret med pris ved uddelingen af Årsrapportprisen 2018 tidligere på året, hvor de fik ros for en flot og overskuelig rapport, som gav overblik. Men der ligger også en hel del arbejde og omtanke bag virksomhedens årsrapporter.

- Vi begynder arbejdet i oktober-november, hvor vi samler op på, hvad der er sket i virksomheden hen over året, og så lytter vi også løbende efter, hvad investorerne efterspørger af viden. Det kan være om strategiske beslutninger og effekterne af dem. Men det kan også handle om udefrakommende forhold og deres påvirkning på Hartmann, fortæller Kaspar Frederik Gram, som er Manager Group Reporting & Financial Reporting i virksomheden.

Udefrakommende forhold kan f.eks. være fugleinfluenza, mens en strategisk beslutning f.eks. kan være etableringen af en fabrik i USA og opkøb af aktiviteter i Sydamerika, som det var tilfældet for nogle år siden.

Læs også: ”Børsnotering er ikke vejen til nirvana”

Helheden er lige så vigtig som tallene

Tallene er naturligvis stadig kernen i enhver årsrapport, hvor børsnoterede virksomheder som Hartmann skal leve op til en lang række lovmæssige krav. Men trenden er, at virksomhederne i stadig højere grad forsøger at sætte tallene i relief – og det er investorerne glade for.

- Når jeg ser på en årsrapport, forsøger jeg at forstå virksomheden og den virkelighed, som den arbejder i. Jeg ser selvfølgelig på regnskaberne og femårsoversigterne, og hvordan de udvikler sig. Men så supplerer jeg op med andre forhold, fortæller Michael Nellemann Pedersen, som er direktør for investeringer i pensionskassen PKA og derfor læser sin andel af årsrapporter.

Årsrapporter kan være opbygget på forskellige måder, men indholdet kan typisk opdeles i følgende fire kategorier:

• Regnskab og nøgletal – dvs. den mere tekniske del af virksomhedens økonomiske afrapportering.
• Ledelse og ejerskab – som skal give indblik i, hvilke ledelsesmæssige kompetencer virksomheden har.
• ESG – som dækker over forhold som miljøpåvirkning, samfundsansvar og forretningsførelse.
• Kommercielle forhold – som viser, hvordan virksomheden udvikler sig i forhold til markedet og konkurrenterne.

Læs også: Øjenåbner: Produktiviteten vokser ikke så meget som vi tror

Passer vision, budget og kompetencer sammen?

- Når der gælder ledelse, er det især interessant at se på, om ledelsens sammensætning og kompetencer passer med de visioner, som virksomheden har, og de strategiske beslutninger, som bliver truffet, påpeger Michael Nellemand Pedersen.

Hvis man eksempelvis som virksomhed står foran en større digitaliseringsproces, så skal det også afspejle sig i ledelsen – og i øvrigt også i budgetterne. Miljø, samfundsansvar og forretningsførelse er også emner, som er begyndt at fylde mere i årsrapporterne, fordi de forhold også betyder mere og mere for både investorer og i offentligheden generelt.

- Det hele spiller ind i forhold til hinanden, og tilsammen skal elementerne i årsrapporten give et helhedsbillede af virksomhedens forhold nu, og hvilke ambitioner ledelsen har for den fremover. Det er mange virksomheder blevet bedre til at vise, men jeg kunne stadig godt ønske, at der blev gjort endnu mere ud af det, siger Michael Nellemand Pedersen.

Læs andres årsrapporter og få inspiration

Den store, fuldfede årsrapport på 80-100 sider, kender man mest fra større virksomheder, men mindre virksomheder, f.eks. også iværksættere, som søger nye investorer, kan få meget ud af at lade sig inspirere af større virksomheders årsrapporter.

- Jeg vil mene, at det er de samme ting, som mindre virksomheder skal have med i årsrapporten for at nå investorerne. Så det kan sagtens give mening for en mindre virksomhed at søge inspiration i store virksomheders årsrapporter. Men selvfølgelig er det også et spørgsmål om ressourcer, hvor meget man kan gøre ud af det, siger Michael Nellemand Pedersen.

Han mener, at man kan se på årsrapporten på samme måde, som en jobsøgende ser på at skrive en ansøgning. En god årsrapport kan selvfølgelig ikke stå alene, men den kan give et godt førstehåndsindtryk og dermed en chance hos potentielle investorer.

Læs også: Nøgletal: Fire år med fremgang i investeringerne over grænsen kan løfte vores produktivitet

En stram proces sparer ressourcer

Hos Hartmann har de ikke uanede ressourcer til arbejdet med deres årsrapport, men de kommer godt i mål bl.a. ved hjælp af en stramt styret proces omkring opgaven og et skarpt fokus på væsentlighed.

- Det er måske ikke en opgave, som vores kollegaer tænker meget over i dagligdagen ude i virksomheden, selv om den egentlig er vigtig for, hvordan Hartmann opfattes. Derfor er det da dejligt med et anerkendende klap på skulderen, som den pris vi nu har modtaget, mener Kaspar Frederik Gram fra Hartmann.

Det er Dansk Industri og FSR – danske revisorer – der står bag Årsrapportprisen, som hvert år bliver uddelt i flere kategorier. Hovedprisen gik i år til Arla, mens Hartmann fik sin hæder blandt de lidt mindre børsnoterede virksomheder.

Læs mere om de hædrede årsrapporter: Bliv klogere på årets bedste årsrapporter