31.10.18 DIB Nyheder

Nøgletal: Vi er på vej mod færre end 100.000 ledige

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i september måned faldt med 600 personer. Vi er på vej mod laveste ledighed siden finanskrisen.

Ledigheden fortsætter med at falde, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er en positiv udvikling for de ledige, som har gode muligheder for at finde nyt arbejde.

- Vi er inde i en god tid, hvor færre mennesker står uden arbejde. Der er nu over 10.000 færre ledige end for 12 måneder siden. Hvis udviklingen fortsætter, vil vi inden for et år krydse en milepæl og have under 100.000 ledige. Det vil i så fald være første gang siden finanskrisen, siger underdirektør i DI, Steen Nielsen.

Hvis udviklingen fortsætter, vil vi inden for et år krydse en milepæl og have under 100.000 ledige. Steen Nielsen, Vicedirektør

Han påpeger dog også det negative aspekt i forhold til virksomhedernes mulighed for at finde tilstrækkeligt med medarbejdere. Det lave ledighedstal kan true Danmarks vækst og velstand.

- Det er rigtig positivt, at de fleste ledige hurtigt finder et nyt job. Men det betyder også, at mange virksomheder ikke kan finde de ekstra medarbejdere, som de har brug for. Det risikerer at sætte opsvinget i stå, siger underdirektør i DI, Steen Nielsen.

Der var i september måned 106.600 fuldtidsledige. Det svarer til en ledighedsprocent på 3,9 pct.  

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold