Tænk ud af boksen – og få mere fra hånden. Det er resultatet af en digital satsning hos Kammeradvokaten, som har åbnet op for helt nye forretningsområder i det velkendte advokatfirma.

- Det startede for 3-4 år siden, hvor vi besluttede at udvikle Fristberegneren. Det er en gratis app, hvor man nemt og hurtig kan få overblik over alle de tidsfrister, der er i en udbudsproces. Det kan nemlig være meget dyrt at regne forkert, og bekendtgørelsen om fristerne er fra 1971 og ikke helt nem at læse, fortæller Tomas Ilsøe, som er partner hos Kammeradvokaten.

Den første app var tænkt som ren service, og den blev da også en stor succes. Det var godt, for succesen gav mere blod på tanden hos Kammeradvokaten.

Fra gratis til delvis betaling

Næste skud på stammen blev Aktindsigtshåndbogen – et digitalt værktøj, som både kan bruges af de, der søger aktindsigt, men også af de, der arbejder med at give aktindsigt. Denne gang valgte Kammeradvokaten en model, hvor de basale funktioner var gratis, mens ekstrafunktionerne krævede et betalingselement.

Det betød, at udviklingen af de digitale løsninger ikke længere var ren tilsætning for virksomheden. Det egentlige gennembrud kom dog først, da persondataforordningen begyndte at give panderynker ude i de danske virksomheder for et snart et par år siden.

- Vi besluttede at udvikle en test, der viser virksomheder, myndigheder og organisationer, hvor langt de er fra at leve op til de nye GDPR-regler. Den var lavet på en såkaldt ”freemium”-model, hvor noget var gratis at benytte, mens de udvidede funktioner krævede betaling. I løbet af få dage havde vi 1.200 hits på hjemmesiden og ca. 50 nye kundemøder, fortæller Tomas Ilsøe.

Læs også: Digitaliserede ovne skæpper i købernes kasse

Fuldmægtige kommer hurtigt i gang

I dag har Kammeradvokaten 12 forskellige digitale produkter på hylderne og tre-fire mere på vej. Mange af dem har skabt direkte værdi for virksomhedens kunder, men især ét af dem, har kunnet mærkes mest på de indre linjer.

- Du skal være advokatfuldmægtig i tre år, før du kan få en bestalling – og kan virke som advokat. I den tid har de fuldmægtige en stejl indlæringskurve, og især i det første år som fuldmægtig afskrev vi mange timer, da kunderne selvfølgelig ikke skal betale for uddannelsestiden. Derfor besluttede vi at lave et digitalt værktøj, som kunne hjælpe vores fuldmægtige hurtigere hen i den produktive og for os lønsomme fase, fortæller Tomas Ilsøe.

Løsningen blev et workflow-baseret værktøj, som guider fuldmægtigene igennem deres sager på en måde, som sikrer, at alle spørgsmål besvares, alle overvejelser bliver gjort – og at sagerne bliver holdt op mod tilsvarende sager, der allerede er behandlet.

- Det betyder, at vi har reduceret den uproduktive periode med gennemsnitligt 75 pct., før vores fuldmægtige kan udføre egentlige fakturerbare advokatopgaver, hvor der før gik godt et år i mesterlære før timerne som hovedregel kunne afregnes uden afskrivninger.

Løsningen sparer på den måde både tid og penge – og øger Kammeradvokatens konkurrencedygtighed.

Læs også: Nøgletal: Digitalisering forandrer danskernes arbejdsliv

Sælger løsninger til udlandet

Flere af de digitale løsninger har ydermere vist sig at kunne sælges på abonnement til andre advokatkontorer – også i andre EU-lande, hvor man skal følge mange af de samme regler, som i Danmark.

- Vi har været drevet af nysgerrighed. Kan vi? Vi er ikke lykkedes med alt, men overordnet set er det gået godt, og vi står nu med et helt nyt forretningsområde, hvor vi ikke er begrænset af, hvor mange timer den medarbejderstab, vi nu har, kan levere, påpeger Tomas Ilsøe.

Kammeradvokaten er dermed en af de danske servicevirksomheder, som er lykkedes med at knække koden til en højere produktivitet. Men det er mere undtagelsen end reglen, viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI).

- Vi kan desværre se, at det samlet set går meget langsomt med at øge produktiviteten i serviceerhvervene. Det går lidt bedre for de virksomheder, der sælger services på tværs af landegrænserne. Men blandt de, der kun opererer på hjemmemarkedet, er der faktisk områder, hvor det går tilbage med produktiviteten. Det gælder en række virksomheder inden for rengøring og restaurationsbranchen – men også hos rådgiverne, siger Kent Damsgaard, der er direktør i DI.

Læs analysen: 17 mia kr. i gevinst ved øget produktivitet i servicesektoren

Tænk ud af boksen – og vind

Den lave produktivitetsvækst er både et problem for den enkelte virksomhed, men også for samfundet som helhed. Ifølge analysen kunne det danske BNP øges med 17 mia. kr. om året, hvis produktiviteten i servicesektoren steg med 10 pct. Det er indtægter, som ellers kan gå til udlandet, hvis virksomheder der kommer først med de nye løsninger.

- Spørgsmålet er naturligvis, hvordan man øger produktiviteten i en virksomhed, hvis væsentligste ressource er medarbejderne. For der er selvfølgelig grænser for, hvor hurtigt ét menneske kan arbejde. Men der er Kammeradvokaten et godt eksempel. Vi skal jo ikke arbejde hurtigere – vi skal arbejde smartere. Det er måske en kliché, men det er stadig sandt, siger Kent Damsgaard.

Ny teknologi kommer derfor uden tvivl til at spille en absolut hovedrolle, hvis produktiviteten i service-sektoren skal op, mener Kent Damsgaard. Men det sker ikke af sig selv.

- Derfor skal vil blive ved med at fokusere på uddannelse og på at skabe innovative miljøer, som tiltrækker de skarpeste hjerner. Endelig skal der være risikovillig kapital at finde til de virksomheder, som får de gode idéer. Det er den eneste vej frem, siger DI-direktøren.

Læs også: 100 forslag venter stadig på politisk handling