Trump dumper WTO-dommere på stribe
USA har i Trumps præsidentperiode systematisk blokeret for udnævnelsen af nye dommere til verdenshandelsorganisationen WTO’s appelorgan. Sker det igen, bliver domstolen ukampdygtig.
Siden USA’s præsident Donald Trump tiltrådte sit embede, er fire af syv ledige dommerposter i verdenshandelsorganisationen WTO’s appelorgan ikke blevet genbesat.
Senest udløb dommermandatet 30. september for Shree Baboo Chekitan Servansing fra Mauritius, og fordi USA fortsat nedlægger veto mod, at ledige sæder i appelorganet skal genbesættes, kan der ikke indsættes en ny dommer. Dermed er der kun tre dommere tilbage i organet, der er sidste instans i afgørelser om handelsstridigheder.
- Hvis det sker igen, bliver organet ukampdygtigt, for der skal mindst være tre dommere. Trumps mandat udløber først i 2021, så han kan nå at paralysere appeldomstolen fuldstændig, forklarer Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri.
Ifølge WTO’s traktat skal appelorganet bestå af syv dommere, der hver især sidder i en fireårig periode, hvorefter der skal udpeges en ny dommer. Men USA har blokeret for udnævnelserne i juni, august og december 2017 og altså nu i oktober 2018.
- Trump har længe været utilfreds med WTO’s domstol. Han mener, den overskrider sit mandat og behandler USA uretfærdigt, selvom USA har vundet hovedparten af de tvister, de har været involveret i, siger Peter Thagesen.
Læs også: DI: Trumps Nordamerikanske aftale vil give Kina problemer
Hvis det ikke lykkes, og domstolen ikke længere kan håndhæve de globale handelsregler, vil der være tale om det vilde vesten Peter Dige Thagesen, Underdirektør
EU arbejder for løsning
Trump-administrationen har fremlagt en række kritikpunkter af WTO’s appelorgan, som USA kræver løst for at ophæve blokaden. Det drejer sig blandt andet om, at domstolens fortolkninger af reglerne - ifølge USA – overskrider organets mandat, og at dens afgørelser ofte bliver bestemmende for, hvordan handelsreglerne skal tolkes.
En stor koalition af WTO-medlemsstater har stillet forslag om, at der skal udpeges nye dommere for de fire ledige pladser. Men der er ikke udsigt til, at Trump-administrationen giver sig. Både EU og Canada har nu fremlagt bud på løsninger, der tager udgangspunkt i Trump-administrationens kritikpunkter. Spørgsmålet er, om det er nok til at imødekomme USA’s krav.
- Hvis det ikke lykkes, og domstolen ikke længere kan håndhæve de globale handelsregler, vil der være tale om det vilde vesten, hvor den stærkeste kan udøve sin ret. Det vil især gå ud over en lille åben økonomi som Danmark, siger Peter Thagesen.
Han mener derfor, det er positivt, at EU forsøger at imødekomme de bekymringer, USA har givet udtryk for.
- Fra dansk side kan vi kun håbe, at det får Trump til at besinde sig, så vi også i fremtiden har et internationalt handelssystem, der er styret af regler og ikke vilkårlig magtudøvelse, siger Peter Thagesen.
Læs også: Magrethe Vestager: Det indre marked er bolværk mod handelskrige
Fakta
WTO’s appelorgan
WTO’s tvistbilæggelsessystem er domstolen i verdenshandelsorganisationen, hvor medlemsstaterne kan rejse sager om brud på WTO-reglerne. Ifølge traktaten for WTO skal appelorganet i systemet bestå af syv udpegede dommere fordelt på verdens kontinenter. Dommerne har mandat til at træffe bindende afgørelser i tvister mellem WTO-medlemmer.
Systemet har eksisteret siden oprettelsen af WTO i 1995 og bliver ofte betegnet som ”kronjuvelen” i WTO, da det har haft succes i forhold til at løse handelskonflikter og håndhæve WTO’s regelsæt. Det skyldes ikke mindst kombination af et juridisk kompetent domstolsorgan, og at der i kraft af straftold er mulighed for at håndhæve organets afgørelser.
I 2016 blokerede Obama-administrationen genudnævnelsen af en sydkoreansk dommer i WTO’s tvistbilæggelsessystem, men Obama-administrationen angreb ikke institutionen ligeså systematisk, som Trump-administrationen gør på nuværende tidspunkt.
USA’s kritik af WTO’s appelorgan:
Dommere, hvis mandatperiode er udløbet, arbejder videre med igangværende sager.
Appelorganets afgørelser danner præcedens for fremtidige handelstvister.
Appelorganet overholdet ikke tidsfristen på 90 dage for af træfferafgørelser i handelstvister.
Appelorganet har en dynamisk fortolkningsstil, der overskrider organets mandat.
Europa-Kommissionen har fremlagt bud på løsninger på, hvordan appelorganet kan reformeres, så USA’s kritikpunkter imødekommes. Hvis USA ikke ønsker at indgå i forhandlinger herom, er der tegn på, at USA vil gøre op med WTO som den primære institution i forhold til international handel.
Kilde: WTO
